I Alice Zeniters ’Kunsten at miste’ er Middelhavet både bro og mur. Den viser, hvordan flugtens usynlige sår, der går på tværs af generationer, er de sværeste at hele. Forfatteren iscenesætter flot den stumme melankoli, der har præget generationer af eksilalgierer.

Fra bjergflække i Algeriet til fransk betonbyggeri: Prisvindende roman indeholder en vigtig lektion om flygtninge

Politiken var tidligere i år i byen Ventimiglia i Italien, hvor flygtnige, der er sluppet ind i EU, prøver at komme videre til Frankrig, der ligger bare 11 kilometer væk. De to mænd på billedet er fra Algeriet. Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix
Politiken var tidligere i år i byen Ventimiglia i Italien, hvor flygtnige, der er sluppet ind i EU, prøver at komme videre til Frankrig, der ligger bare 11 kilometer væk. De to mænd på billedet er fra Algeriet. Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Der findes spørgsmål, som man først efterfølgende finder ud af ikke var så uskyldige, som man først troede. »Har du været i Algeriet?« er et af dem.

For et par år siden stillede jeg det spørgsmål til en veninde i Paris og så straks, hvordan hendes ellers så lyse ansigt med ét blev mørkt og tungt. Hun rystede på hovedet. Hendes forældre kom fra det nordafrikanske land, der nu igen befinder sig i en revolutionær feber. »Men har du ikke lyst til at se det?«, fortsatte jeg dumt, som om verden var et stort tragedieløst supermarked, der overalt var åbent for alt og alle.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her