0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

'Borte med blæsten' har et håbløst menneskesyn, men det er for let af affeje den som racistisk propaganda

Margaret Mitchells roman ’Borte med blæsten’ har levet i skyggen af Victor Flemings filmatisering med Clark Gable og Vivien Leigh i hovedrollerne. Selv om begge repræsentationer er gennemsyret af problematiske værdisæt, er der alligevel mere at hente i det litterære forlæg. Også for læsere af i dag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hattie McDaniel (th.) vandt en Oscar for skildringen af tjenestepigen Mammy i 'Gone with the wind´, men det ændrer intet ved filmens beskæmmende romantisering af herre-slave-forholdet mellem sorte og hvide. Bo Tao har genlæst romanen, og her finder han imidlertid glimt af fremsynethed, som ikke er til stede i Hollywood-produktet.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den amerikanske sydstatskrimiforfatter Karin Slaughter fortalte mig engang, at mange europæere desværre kun kender den stærkt racistiske ’Borte med blæsten’ som en mesterlig, men også dødsensfarlig film. Aldrig har de gidet at læse romanen, som giver et noget mere nuanceret og kompliceret billede af både Den Amerikanske Borgerkrig, Sydstaterne og især den stærke hovedperson, Scarlett O’Hara.

HBO fjernede på et tidspunkt filmklassikeren på grund af dens falske skildring af sorte slavers vilkår og forhold til deres herremænd samt en slet skjult hyldest til Ku Klux Klan. En nostalgisk idyllisering af en feudal livsstil med slaveri og hvid overmagt fra 1861 til cirka 1873. Filmen har været en kæmpe succes, både folkeligt og blandt kritikere, lige siden sin premiere i 1939 på grund af dens patetiske, melodramatiske kærlighedshistorie. Med en entreprenant, usympatisk kvinde og hendes vekslende kvindeliv bag mændenes front og slagmarker. Filmisk, fordi den med sit formsprog og visuelle intention faktisk overstråler den racisme, som hensynsløst kommer til stede både i fremstillingen af slaveriet og det afroamerikanske menneske.

Dette gælder også det litterære romanforlæg. Margaret Mitchells roman ’Borte med blæsten’ udkom i 1936. Allerede inden dens udgivelse blev den solgt til filmatisering og blev som bestseller sporenstregs oversat til dansk i 1937. Den fik fine anmeldelser både i sit hjemland og herhjemme. Eleanor Roosevelt fandt, at den var den bedste roman om borgerkrigen. Præsidentfruen var i datidens øjne langt mere progressiv end sin mand, Franklin D., med hensyn til borgerrettigheder.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce