0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter til blændende Olga Ravn: Både mælk og skrift løber til hos den nybagte mor

Olga Ravn skriver blændende om det arbejde at være mor og det arbejde at skrive. Hendes digte fremstår, som om de er skrevet direkte fra barselsstuen og går i mit bækkens dyb.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Olga Ravns bog om moderskab er blevet til af tvingende nødvendighed. Og det mærker man, når man læser.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mit arbejde er at skrive om andres bøger. I dag skal jeg skrive om Olga Ravns bog om sit arbejde. Det arbejde at være gravid, det arbejde at føde, det arbejde at amme, at pumpe mælken ud, at vaske tøj, det arbejde at skrive, det arbejde at holde angsten stangen.

Ofte er der bemærkelsesværdige træfpunkter mellem de vidt forskellige tekster, jeg læser synkront. Jeg læser en kunsthistorisk ph.d.-afhandling, der overbevisende argumenterer for, at man på middelaldermalerier kan se Jesus holde sit blødende sidesår frem mod beskueren, på samme måde som Jomfru Maria på andre malerier holder sit mælkesprøjtende bryst frem. Jeg læser Olga Ravns digt om, hvordan den nybagte mors mælk løber til, hvordan dråberne svulmer frem »ustoppelige som blodet i en rifts munding«.

Det er ikke bare mælken, der løber til hos den nybagte mor, det er også skriften. Det hører vi om i digtet lige efter: »denne skrift må/ tilpasse sig/ barnets tid// den er til for/ at holde mig i live […] denne skrift vil/ gøre mig til/ jern// vil gøre mig til/ jord (…) til den der kan/ give brystet/ hver gang«.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce