Med Robert Galbraiths første bind, ’Gøgens kalden’, var det, som om Raymond Chandler havde lavet et barn på Dorothy L. Sayers. Begge forfattere med ridderlige privatdetektiver på samvittigheden. Lord Peter Wimsey født med en guldske i munden og en monokel i øjet. Philip Marlowe med en smøg i flaben og en revolver i hånden. Begge gentlemen over for kvinder i nød og uden frygt og dadel.
Den enbenede krigsveteran og privatdetektiv Cormoran Strike er meget af et gadekryds af de to ædle snushaner. Misantropisk, indtil han møder den gæve middelklassekvinde Robin Ellacott. Med den søde musik, som helst ikke må dræne genrens ensomme og hårdkogte aura af en sort romance i labyrinten med noget, der er mørkere end nat, og kun en tåbe tager en chance. Alt sammen tillige tintet af britisk mondænitet og salonfæhig elegance. En god bridgeblanding.
