Lyt til artiklen
Jens Christian Grøndahls ’Dage som græs’ er fuld af jegfortællere, som ikke selv spiller nogen hovedrolle i de fortællinger, de skildrer og orkestrerer. Sommetider har de en birolle, andre gange er de der blot som den stemme og person, der har snor i begivenhederne.
Titelfortællingen om den unge skagbo Lars Hvids forsøg på at redde en jævnaldrende tysk flygtning fra det lejrliv, smo han efter krigens afslutning er henvist til, fortælles for eksempel af den københavnske tilflytter, som en lille menneskealder senere er blevet Hvids læge.
