0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Giv en julegave, der glæder langt ind i det nye år. Giv et abonnement på Politiken

5 hjerter: Intrigen tårner sig op i western fra den jyske hede

Ida Jessen har med støtte i genrefiktion som cowboyer-mod-indianere begået en formidabel roman, der lever i kraft af snarrådige kvinder og en mand, der er lige så mystisk til sidst som først. Plottet er raffineret, og intrigerne tårner sig op på den jyske hede.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Teglers
Foto: Mads Teglers

Ida Jessen har skrevet om en stædig knudemand, der ikke kan se i øjnene, at kvinden og naturen er ham overlegen.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Man holder vejret. Ikke på grund af spændingen, men fordi man er spændt på, om den nogensinde kommer. Ida Jessen tager sig god tid med at komme i gang. Men holder man ud, er belønningen stor.

Året er 1754. Kongen – sådan sagde man under enevælden, når man mente Rentekammeret, som Finansministeriet hed på den tid – vil have heden opdyrket. Man sender en egenrådig soldat og træmand ved navn von Kahlen, som giver sig i kast med opgaven. Den synes håbløs, men er endnu værre, end den virker. Og som om opgaven ikke er svær nok i sig selv, vælger han det vanskeligste sted for at vise rakket, hvad han kan. Det er en mandstype, der ikke er uddød.

Naturen er imod ham. Lyngen skal rådne i tre år, før jorden er til at dyrke. Studene er for magre til at kunne trække ploven, ulvene for nærgående, og stormene for hyppige. Desuden modarbejder de lokale magthavere ham. To meget forskellige kvinder kommer ham til hjælp, en lille pige af taterfolket, som man kaldte datidens romaer. Og en stor af uvis oprindelse, titlens Ann Barbara.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce