Et barn på en trehjulet cykel forsvinder. En teenager kan ikke sove, fordi klimaforandringerne får hvalerne til at rykke nærmere. En gammel kone dumper tekststykker indkapslet i plastik ned i et mosehul som en sidste gestus, en hilsen til fremtiden.
Ja, man kan lige så godt lægge sig ned og DØ i selskab med Gunnhild Øyehaugs dystopiske roman med den hyperlitterære, selvhøjtidelige metatitel ’Præsens Maskine’.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind