Forestil dig, at du læser i en bog, mens din datter cykler rundt i haven. Da du kigger op, er hun væk. For altid

Et barn på en trehjulet cykel forsvinder. En teenager kan ikke sove, fordi klimaforandringerne får hvalerne til at rykke nærmere. En gammel kone dumper tekststykker indkapslet i plastik ned i et mosehul som en sidste gestus, en hilsen til fremtiden.

Ja, man kan lige så godt lægge sig ned og DØ i selskab med Gunnhild Øyehaugs dystopiske roman med den hyperlitterære, selvhøjtidelige metatitel ’Præsens Maskine’.