0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Prisvindende forfatter skriver elegi over sin døde storesøster, der blot blev to timer gammel

Han Kangs ’Hvid’ tager ikke meget længere end en lang udånding at læse, men den er også svær ikke at tage ind. Der er hjerte i bogen, men også noget spøgelsesagtigt og kødeligt, en isnende empati.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den sydkoreanske forfatter Han Kang har før denne bog med erindringer skrevet den meget originale ’Vegetaren’ om en kvinde, der nægter at spise kød. Den vandt i 2016 Man Booker-prisen.

’Hvid’ er en langt mere afdæmpet bog, men har så at sige også skåret kødet fra og handler også om at være usynlig. Grænser den ligefrem til det selvudslettende, er det kun, fordi bogens fortæller træder et skridt tilbage for at låne sine sanser ud til storesøsteren, der kun blev to timer gammel.

Fortælleren er taget i ensomt skriveeksil i en europæisk storby og bruger dagene på at gå ture og reflektere over livet, som hun kun har fået, fordi et andet gik tabt. I princippet burde hun ikke være her lige nu. Hvordan skriver man den fornemmelse frem? Kan hun gennem skriften forbinde sig til en person, der ikke selv fik et sprog? Skal hun gemme sig i mellemrummene mellem sætningerne?

Den fragmenterede tekst kredser på alle mulige måder om farven hvid, der kan referere til alt fra sne og salt til babytøj og ligklæder. Der er også det sydkoreanske begreb ’hvid latter’, som dækker over et melankolsk leende ansigt, der lider i tavshed og bringer sig selv til at le. Han Kangs tekst bringer ikke sig selv til at le, men den lider i en form for tavshed. Den slår buen forsigtigt an over strengen, men lyden er tydelig og ren.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce