Den sydkoreanske forfatter Han Kang har før denne bog med erindringer skrevet den meget originale ’Vegetaren’ om en kvinde, der nægter at spise kød. Den vandt i 2016 Man Booker-prisen.
’Hvid’ er en langt mere afdæmpet bog, men har så at sige også skåret kødet fra og handler også om at være usynlig. Grænser den ligefrem til det selvudslettende, er det kun, fordi bogens fortæller træder et skridt tilbage for at låne sine sanser ud til storesøsteren, der kun blev to timer gammel.
Fortælleren er taget i ensomt skriveeksil i en europæisk storby og bruger dagene på at gå ture og reflektere over livet, som hun kun har fået, fordi et andet gik tabt. I princippet burde hun ikke være her lige nu. Hvordan skriver man den fornemmelse frem? Kan hun gennem skriften forbinde sig til en person, der ikke selv fik et sprog? Skal hun gemme sig i mellemrummene mellem sætningerne?
Den fragmenterede tekst kredser på alle mulige måder om farven hvid, der kan referere til alt fra sne og salt til babytøj og ligklæder. Der er også det sydkoreanske begreb ’hvid latter’, som dækker over et melankolsk leende ansigt, der lider i tavshed og bringer sig selv til at le. Han Kangs tekst bringer ikke sig selv til at le, men den lider i en form for tavshed. Den slår buen forsigtigt an over strengen, men lyden er tydelig og ren.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
