Tove Ditlevsens forfatterskab er på en måde ligetil, og alligevel har det en kvalitet, som er svær at beskrive med de forhåndenværende tillægsord – der må billeder og sammenligninger til. Helt tydelige blev Ditlevsens digte først for mig, dengang jeg læste Olga Ravns skildring af Ditlevsen som »forfatteren, der går gennem en skov af slagere og plukker røde simili-æbler til sine digte«. Og de glitrende æbler, som hører hjemme i magiske eventyr, men også i enhver piges smykkeskrin, dukkede op hos mig igen, da jeg læste Tove Ditlevsens debutroman.
’Man gjorde et barn fortræd’ (1941) er netop udkommet i Gyldendals Klassikerkollektion, og mens jeg læser den, spreder Tove-feberen sig også ude i verden – så sent som i tirsdags udkom romanen ’Ansigterne’ i serien Penguin Modern Classics. Den følger i hælene på erindringsbøgerne, som allerede findes i Penguin-serien, og som for få dage siden også udkom i USA under titlen ’The Copenhagen Trilogy’.
