0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nu læser hele verden hende: Tove Ditlevsens genudgivne debutroman er både barsk og smuk

Som 23-årig romandebuterede Tove Ditlevsen med en bog, der på en gang er dyster og lige så tindrende som bijouteri. ’Man gjorde et barn fortræd’ er en roman om pigens ukuelighed.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
William Douglas
Foto: William Douglas

Digteren Tove Ditlevsen i september 1942, året efter romandebuten 'Man gjorde et barn fortræd'.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tove Ditlevsens forfatterskab er på en måde ligetil, og alligevel har det en kvalitet, som er svær at beskrive med de forhåndenværende tillægsord – der må billeder og sammenligninger til. Helt tydelige blev Ditlevsens digte først for mig, dengang jeg læste Olga Ravns skildring af Ditlevsen som »forfatteren, der går gennem en skov af slagere og plukker røde simili-æbler til sine digte«. Og de glitrende æbler, som hører hjemme i magiske eventyr, men også i enhver piges smykkeskrin, dukkede op hos mig igen, da jeg læste Tove Ditlevsens debutroman.

’Man gjorde et barn fortræd’ (1941) er netop udkommet i Gyldendals Klassikerkollektion, og mens jeg læser den, spreder Tove-feberen sig også ude i verden – så sent som i tirsdags udkom romanen ’Ansigterne’ i serien Penguin Modern Classics. Den følger i hælene på erindringsbøgerne, som allerede findes i Penguin-serien, og som for få dage siden også udkom i USA under titlen ’The Copenhagen Trilogy’.

Læser man de udenlandske anmeldelser, som i parentes bemærket er begejstrede, ser man, at også de tyr til sammenligninger, når de skal skildre Ditlevsens stil. Én formulerer det sådan, at Ditlevsen skriver som en stiletkniv, mens en anden skriver, at Ditlevsen ganske vist går til bekendelse, men at det er takket være bøgernes tætte tåge og dunkelhed, at erindringerne lever og folder sig ud.

Simili-æbler, stiletknive og tæt tåge er så forskelligartede billeder, at man kan blive overrasket over, at de beskriver ét og samme forfatterskab. Men sådan er det, Tove Ditlevsens univers er forbavsende sammensat. Debutromanen forbavser ved at blande dybfølt socialrealisme og kritisk arbejderlitteratur med en heftigt blussende ekspressionisme, som med følsom hånd kolorerer alt, der har at gøre med en ung piges liv.

’Man gjorde et barn fortræd’ er, som titlen indikerer, ingen hyggelig roman. Faktisk lurer uhyggen overalt i den 19-årige Kirstens liv, og det er ikke blot, fordi hun lever ensomt hos forældrene, der er så blufærdige, at de hellere skælder ud end roser, eller fordi hun siden konfirmationen har måttet arbejde for føden og sjældent sover mere end fire timer per nat, eller fordi hun i sammenligning med sine jævnaldrende er så undseelig og grå.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce