I det tysksprogede Europa har man genopdaget en stor glemt forfatterinde: Maria Lazar. Det er på høje tid, vi også opdager hende her i Danmark, hvor hun faktisk boede i 1930’erne, først på Thurø hos sin veninde Karin Michaëlis, sammen med Bertolt Brecht og Helene Weigel, siden i København.
Det var i Danmark, hun skrev romanen ’Die Eingeborenen von Maria Blut’, hvor hun i en original og hypnotiserende kalejdoskopisk komposition tegner et indlevet og skarpsindigt portræt af indbyggerne i en østrigsk landsby i tiden for nazismens fremmarch. Den fremmarch, som Lazar selv flygtede fra som 38-årig; hun var af jødisk afstamning og en del af kunstnermiljøet i Wien.
Ordret oversat betyder romanens tyske titel ’De indfødte fra Maria Blut’. ’De indfødte’ er den gamle jøde Meyer-Löws begreb for indbyggerne i den fiktive landsby Maria Blut, hvor han har slået sig ned som advokat. Han er en af de mange stemmer, som Lazar væver sammen i en virtuos tekstmontage af modernistisk tilsnit.
I en scene går gamle Meyer-Löw tur ved floden med sit barnebarn og belærer ham om, at »man skal være en gæst her på Jorden«, for det er kun »de dumme og indskrænkede«, der bosætter sig et sted for evigt: »De er indfødte og åh, så stolte«. Da de indfødte så småt begynder at kaste sten efter ham, lukker han sin praksis og advarer den socialistiske læge Lohmann om, at »de indfødtes tidsalder« er nær. En profeti, der skulle vise sig at holde stik, og som i dag virker sørgeligt aktuel.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
