0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hun har skrevet en fandenivoldsk skilsmisseroman: »Min kusse er våd igen, og jeg er så glad for min nye bordplade i eg, bare vent«

Katrine Grünfeld skriver råt for usødet og ømt og sårbart og sjovt og søstersolidarisk om en halvtredsårig nyskilt kvinde med vrede teenagebørn, handikaphjælperjob og hang til papvin, smøger og dansegulv.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Les Kaner/les kaner
Foto: Les Kaner/les kaner

Katrine Grünfelds forrige roman, ’Stormskader’, skildrede en mors lille pause fra et zombieliv i kernefamiliens skød. Den nye skilsmisseroman kan synes at være en logisk efterfølger.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Vores familier er hjemløse eremitkrebs, vi var konkylierne, det var meningen, de skulle bo i«, siger veninden M til hovedpersonen i Katrine Grünfelds roman om at være en nyskilt midaldrende kvinde. »M, vi var aldrig konkylier«, svarer vor hovedperson, men konkylierne har ikke desto mindre fået lov til at være bogens grafiske emblem: En lille stiliseret konkylie markerer hvert nyt kapitels begyndelse i denne fortælling om »den kære, lille pige på et halvt århundrede«, der er flyttet fra sin mand og ind hos veninden, hvis mand til gengæld er flyttet ud efterladende sig en plet af den unge elskerindes menstruationsblod på sofaen.

Der står ikke så meget på siderne, smalle tekstsøjler med tomme linjer mellem afsnittene, næsten strofeagtige, vekslende mellem kursiveret dialog og ikkekursiveret beretning i tredje person nutid. Men teksten er intens nok til at kunne bære denne opsætning.