0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Henrik Palle debuterer som digter og fortæller med power og hudløshed om sin opvækst på en måde, der minder om nogle af de store barndomserindringer i dansk litteratur

Henrik Palles digte om barndommen er indfølte, skarpe og gakket humoristiske.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Henrik Palle har igennem en menneskealder været journalist på Politiken og debuterer nu i en alder af 57 år med digtsamlingen ’Sene digte. Optegnelser fra København og omegn’. Den slags skift i metier skal man have respekt for, og ofte har man jo også set, at lyrikere, der kommer fra en anden baggrund end den i disse år vanlige med litteraturstudier på universitet og et par år på Forfatterskolen, kan bringe nye og interessante vinkler, stof og litterære greb ind i lyrikken.

At Palle har tilbragt sit liv som spinatfugl på et københavnsk dagblad, sætter sit klare aftryk i bogen, for evnen til at skildre mennesker i storbyen samt ikke mindst med en elefantagtig hukommelse at gengive, hvad der f.eks. har været spillet i radioen, i hvilke programmer, af hvem og hvornår er intet mindre end imponerende, når man rammes af de kaskader af erindringer og associationer, som Palle disker op med af typen: »Og en sang dukker op/ I bevidstheden:/ Bacharach og Hal Davids/ ’Raindrops Keep Fallin’ On My Head’/ (...)/ Spillet af en dansk gruppe, måske med Carsten Dahl på klaver/ Og Morten Lund på trommer, Lennart Ginman på bas«.

Det er imidlertid ikke blandt disse samtidsrelaterede digte, man finder de allerbedste tekster i bogen, men mellem dem, hvor Palle med power og hudløshed fortæller om sin opvækst på en måde, der minder om nogle af de store barndomserindringsdigtsamlinger i dansk litteratur som Klaus Rifbjergs ’Amagerdigte’ (1965), Dan Turèlls ’Vangede billeder’ (1975) og Dy Plambecks ’Buresøfortællinger’ (2005). Her er det nemlig langtfra kun en kæk og kvik journalist, der fortæller, og der er både stilistisk elegance, ømhed og gakket humor som i det følgende uddrag fra digtet ’Ghettodreng’:

»Og det var før/ Børn hed Noa, William, Sebastian, Benjamin,/ Viktor, Carl og Karl/ Og Camilla, Olivia, Carmen og Caroline/ og Emma/ Folk hed Søren, Lars, Jan, Henrik og Karsten/ og Carsten./ Eller Lisbeth eller Marianne eller Pernille/ eller Karina./ Og Brian/ Der var to/ Som hed Brian der i husene på Sjælør Boulevard/ To ghettodrenge./ Den ene havde det med at tisse i bukserne/ Fordi han led af en eller anden hormonsygdom./ Den anden boede på syvende sal og gad ikke gå derop/ Når han skulle på toilettet/ Fordi han ikke kunne lide at køre med elevatoren/ (…)/ Selvfølgelig blev de venner/ Og selvfølgelig fik de øgenavnene/ Pisse-Brian og Lorte-Brian, og sådan var det«.

Eller lad mig citere en godbid mere fra dette absurdistiske og rablende digt: »Der var også Dumme-Frank/ Krølle-Charlie/ Og en polsk indvandrerdreng der hed/ Waclav, men blev kaldt for Vaskesæk./ Og der var fire som hed Per./ Plus en smuk sort pige/ Der senere blev kæreste med en byggematador«. Sådan!

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce