0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter: Allerede efter fem sider er latteren umulig at holde tilbage

Digteren Klaus Høeck er efterhånden blevet 82 år, men hans poetiske samuraisværd er stadig knivskarpt. Sviitch.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Melissa Kühn Hjerrild
Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Arkivfoto. Forfatter Klaus Høeck.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Fem sider gik der, og så fik Klaus Høecks nye bog mig til at grine højt:

»min indre beo/stær gentager alt hvad jeg/siger hvorpå jeg//gentager hvad den/siger i et mærkeligt/ekkorum af ly//de – men her på det/sidste er den begyndt at/skratte interna//tionale som jeg/så gentager – jeg er godt/nok stolt af den fugl«.

Da latteren havde lagt sig, tænkte jeg: Beostæren er jo også digteren selv, efterhånden 82 år, men også evigt ung og evigt digtende. Jeg forestiller mig digteren, når han engang skal op til Vorherre, eller hvor han nu skal hen, at han så kommer anstigende med et manus, der består af uendeligt mange sider og sindrigt system, bare fordi han kan, bare fordi han ikke kan lade være.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce