Lyt til artiklen
Hvorfor skulle forgabelsen være forbeholdt den eneste ene eller det traditionelle lyriske du, når man også kan være forgabt i hunden, der rejser sine ører inden en tur rundt om Brabrand Sø. Eller i agurken, der er blevet blød af at ligge i grøntsagsskuffen, og derfor er så dejlig at røre ved. Eller i en havfruehale størrelse XXL?
At ville udvide begreber som forelskelse og forgabelse, så de kan rumme mere end blot det gængse, er en vidunderlig grund til at skrive digte. At Bjørn Rasmussen derudover indleder digtene i samlingen ’Forgabt’ med følgende ordforklaring »forgabt, efter tysk: vergaffen, egl. gabe, dvs. glo for meget på noget« og dermed understreger ordets lidt gumpetunge og dagdrømmende kvalitet, gør mig ikke mindre glad.
