Lyt til artiklen
Det kunne godt gå hen og blive en økofeministisk klassiker, Nanna Storr-Hansens nye digtsamling, ’Bøgetid’. Simpelthen for dens måde at skrive om køn, krop og klode på her i det 21. århundrede. Og jeg burde være ubetinget begejstret for denne digterens fjerde bog – hun debuterede med ’Spektakel’ i 2017 – og alligevel er jeg ikke ubetinget begejstret.
Her er første digt, ’FØRSTE KREDS’ hedder det: »En solsort lægger sine æg/ på tværs// i en af mine bevidstheder/ jeg vender håndfladerne// mod skoven«.
