Linn Ullmanns autofiktive roman handler om skønhedstyranniet, magtmisbruget og det, vi kalder ’en anden tid’. Men ikke kun. ’Pige, 1983’ rummer også tvivlens nådegave.

Nætterne i fotografens seng giver hende kvalme, 40 år efter

Linn Ullmann, der optræder på Louisiana Literature 18.- 21. august, gør omsider en dunkel erindring fra fortiden til sin egen ved selv at sætte lyset og finde rekvisitterne.   Foto: Ellen Gossner
Linn Ullmann, der optræder på Louisiana Literature 18.- 21. august, gør omsider en dunkel erindring fra fortiden til sin egen ved selv at sætte lyset og finde rekvisitterne. Foto: Ellen Gossner
Lyt til artiklen

Fotografens hvide lagener, de blå fliser på badeværelset, hvor hun siden kaster op, den røde strikhue, som hendes mor skyndsomt trækker ned over hendes 16-årige hoved, inden hun flyver til Paris for at møde ham, stjernefotografen ’A’, i vinteren 1983. Bleu-blanc-rouge.

Linn Ullmanns autofiktive roman ’Pige, 1983’ er inddelt i tre kapitler opkaldt efter tricolorens farver ligesom den polske instruktør Krzysztof Kieslowskis symbolmættede filmtrilogi fra 1990’erne. Men hos Ullmann er farverne byttet rundt, så vi begynder med ’Blåt’ (øjnene, en ny frakke), dernæst ’Rødt’ (den sminkede æblemund, moderens Dior-dragt) og endelig ’Hvidt’ som de håndklæder, hun svøber sig i på fotografens blå badeværelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her