Når forfatteren Vigdis Hjorth ligefrem takker Tove Ditlevsen i sit efterord, er det måske ikke så mærkeligt, at Ditlevsens sværmeriske debutdigte taler med, mens man følger Hjorths undersøgelse af Paulas pigeliv, hendes jublende krop, der ikke helt ved, hvad den jubler over, gemmestedet under kæmpegranens ’skørt’ og alle de forbudte tanker, der samler sig som en ild i brystet.

Vigdis Hjorths roman ’Femten år. Det revolutionære forår’ fra 2022 rækker nok hånden bagud til Tove Ditlevsens ’Pigesind’, men på sin vis også frem mod Cecilie Linds ’Pigedyr’ fra 2022.