At svømme føles som at blive rørt ved over hele kroppen på én gang. Sådan siger en ven i Luka Holmegaards digtsuite ’Havet i munden’, og det er det, den handler om: at svømme i havet, at røre og blive rørt ved, om kroppen og om gode venner (og elskere).
Det er en bog om en krop i forandring, om nydelse, specifikt om transkønnet nydelse. Hvilket er vigtig udgrænsning at lave her, fordi det faktisk er et ret radikalt greb at fremskrive så meget queer nydelse og, ja, glæde i en kulturhistorisk virkelighed, hvor det har fået lov at fylde så lidt. Mens den hvide (cis)mands lyst vel nærmest har været motoren i store dele af vestlig litteraturkanon, har andre kroppes fortællinger været hensat til at handle om tragedie.
