Der findes næppe nogen påklædningsscene så ikonisk som den, hvor bruden gøres i stand. Angst og bæven, hjælpende hænder her og der, et sidste moderligt råd og så selvfølgelig – kjolen:

»Her kommer den så, bæres hen til hende, vuggende i de to tjenestepigers favn. Den sejler for fulde sejl, majestætisk, hen til hende, der står i særk og slør. Stoffet kruser som rindende vand; silken er i sig selv en myriade af blå nuancer, fra lyset på en skyfri sommerhimmel til en mørk, ugennemsigtig blækblå«.