Caroline Albertine Minor har skrevet våde stranddigte om kærlighed. Det er lækkert og en smule rodet.
Jeg elsker Caroline Albertine Minors sprog, og jeg kan godt lide hendes digte. Sproget, fordi det hos Minor kan være sådan her, når et jeg går »forbi de frosne nyttehaver, kålens ribbede stokke som russiske kors«.
Eller når der i begyndelsen af ’Nivå Bugt Strandenge’, som samlingen hedder, er et digt, der måske er en moders henvendelse til sin eneste søn. De går, hånd i hånd:
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
Politiken laver masser af lyd, og her har vi samlet det hele til dig. Lyt til store lydfortællinger og hør vores journalister læse artikler op.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
