Efter Lance Armstrongs bodsgang i denne uge er cykelsporten endnu en gang kørt agterud, når det handler om troværdighed, tillid, moral og den slags.
Spørgsmålet er efterhånden, om de motionister, som uden hverken kunstige stimulanser, følgebiler eller massører mosler deres lidt for mange kilo i alt for stramt lycratøj ud ad landeveje og op ad bjerge, er sportens eneste sande helte? Fordi de ikke kan lade være at udfordre sig selv i en sport, hvor ordet forbilleder har fået en meget flov klang.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.



























