Du har ladet gråspurven lægge navn til din nye novellesamling – hvorfor? »Fordi den som nationalfugl signalerer bogens to hovedtemaer. Dels noget typisk dansk, dels noget bredere naturmæssigt. Det handler om de stille eksistenser, der tror, de lever et normalt liv i en civiliseret virkelighed, men som faktisk bare hopper rundt som gråspurve i parringsleg«. 9.-klasse-eleven, der er brændt varm på fysiklærerens sexede kone, tangentspilleren Niels fra Oslobådens ensomme popduo og den unge Mads, der er anklaget for voldtægt, er blot nogle af de skæbner, vi møder undervejs. Hvor har du hentet inspiration til bogens persongalleri? »En del af inspirationen stammer fra det andet køn, fordi historierne på et større plan handler om den usynlige måde, hvorpå kvinder – eller kvindelighed – styrer os mænd. Og så er jeg selv vokset op i miljøer med konflikter, der ligner dem, bogen skildrer. Jeg er opvokset i Albertslund, og der var man meget up-front. Det har givet inspiration til flere af novellernes konfrontationer«. Hvorfor er flere af bogens personer pludselig så konfronterende? »Det er et billede på den ubevidste protest mod et miljø, hvori man føler sig fastlåst og utilpas. Danmark er et lille land med snævre grænser og mange uskrevne normer og regler. Og jeg tror, at konfrontationstrangen har ligget i Danmark som en understrøm lige siden besættelsestiden. Den er udsprunget af en dårlig samvittighed over, at man ikke følte, man gjorde nok modstand mod nazismen. I et forsøg på at kompensere har man i mange år ført modstandskamp på efterbevilling«. Hvad er det for et danmarksbillede, bogen tegner? »Det strækker sig over en lang årrække og slutter i 1992, året jeg selv flyttede til Irland, hvor jeg i dag bor med min familie. Jeg synes, at Danmark i nogle henseender er præget af en vis trykkethed, hvilket nok afspejles i digtsamlingens ydre stemning. Bogen blev også afvist af Samlerens Forlag, med den begrundelse at den var for dyster«. Alligevel aner man en optimisme? »Ja, det er kun i bogens overflade, den er dyster. Det skyldes, at der alligevel er ved at ske en opblødning. Selv på afstand kan jeg mærke nogle rarere omgangsformer vinde indpas. Man interesserer sig mindre for principper og mere for, hvad mennesket egentlig er for en indretning. Hvilket jo også på det overordnede plan er denne novellesamlings tema. Jeg har desuden bemærket, at mange kvindelige læsere er begejstrede, hvilket gør mig stolt. For hvis man kan sige noget om det ene køn på en måde, der interesserer det andet, har man ikke spildt sin tid«.