En mand går ud i sin have og begynder at grave, kling, siger det pludselig under spaden. Manden graver forsigtigt videre, og op af jorden kommer to guldhorn. Ringer han til Nationalmuseet og indberetter fundet eller ...? Gennem hele sit store forfatterskab har Anders Bodelsen været fascineret af det øjeblik, hvor et helt almindeligt menneske ved et tilfælde får mulighed for at træde ved siden af loven – og gør det. Ideen med manden med danefæet i haven har Bodelsen taget frem, når det så sortest ud. Glippede alt andet, var det den roman, han havde i baghånden. Men så meget er det ikke glippet endnu, selv om den ellers så produktive forfatter i 12 år har ligget under for en skriveblokering.
Ikke én større udgivelse er det blevet til i den periode, selv om han før i tiden skrev en eller to bøger om året. Hvad blokeringen skyldtes, ved Bodelsen ikke, gangen hen til computeren blev bare tungere og tungere. Det kedede ham at skrive, »og så nytter det jo ikke noget«. Computeren åd første novelle i 12 år Men nu er forbandelsen brudt, og Bodelsen er på gaden med novellesamlingen ’Varm luft’, som i Politiken fik fire hjerter af Thomas Bredsdorff. Igen er det det lille fifleri, som kommer ud af kontrol, der er den røde tråd i flere af novellerne.
