Høj musik, rungende latter og grønne flasker. Sådan strømmer Aurehøj Gymnasium den besøgende i møde, da rektoren, Marianne Zibrandtsen, tager imod en fredag eftermiddag. »Der er fredagscafe«, forklarer hun smilende, men lader sig ellers ikke distrahere af de lykkelige fredagshyl, der med jævne mellemrum trænger igennem til hendes kontor. Både-og Marianne Zibrandtsen har været med i adskillige arbejdsgrupper, udvalg og foreninger i forbindelse med gymnasiereformen. Denne eftermiddag sidder hun bogstaveligt talt med fingrene nede i de nye lærebøger, som hun i dagens anledning har anrettet i et udvalg på bordet. Heriblandt ligger flere tværfaglige lærebøger, som Marianne gladelig hiver frem. »Der er et behov for tværfagligheden, som slet ikke var der i min ungdom, og som har at gøre med samfundets generelle udvikling«. »Det nytter ikke længere noget at være utroligt godt med på ét område, og så være fuldstændig analfabet på et andet«. »Man skal udvikle videnssamfundet i samarbejde med andre mennesker for at kunne opretholde en dannet dialog, og man skal vide noget ud over sit eget fagområde. Derfor måtte vi indse, at den gamle opdeling mellem sproglig og matematisk var slidt op. Det er ikke længere et enten-eller, men et både-og«. Vejen til demokrati Et blik på de mange lærebøger og et øjebliks bladren i en ny tværfaglig antologi, 'Vejen til Demokrati' af Arne Mørch, får Marianne Zibrandtsen på demokratiske tanker. Hun påpeger, at man i mange af lærebøgerne netop kan mærke gymnasiereformens fokus på den demokratiske ånd. »Vi vil forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Det er blevet pågående vigtigt, at eleverne forstår, at tolerance ikke bare går ud på, at vi skal være søde mod hinanden«. »Det er en af grundstenene i demokratiet, at vi alle har ret til at mene noget forskelligt, sige, hvad vi mener, og tænke frit. Egentlig er det et indlysende fundament, men det falder ikke alle danskere lige nemt. Så det spiller en stor rolle at opdrage eleverne til at være ansvarlige borgere i et demokrati«. Men også det danske sprog har, i danskfaget og dertilhørende lærebøgerne, fået en mere central plads. Marianne Zibrandtsen, der selv er dansklærer, fortæller, at der har været et stort behov for en sproglig opstramning. Sproget udvikler sig med lynets hast, og bl.a. SMS- og mailkommunikationen har medført et slags legalt sjuskeri i skriftsproget, mener hun. Men især på et mere overordnet plan er skærpelsen af det dansksproglige vigtigt. »Fordi sproget er bærer af vores kultur. Og hvis man ikke har en bevidsthed omkring, hvad det danske sprog betyder«, påpeger lærerinden, »er det alt for nemt at bruge det på en underlødig måde. Det danske sprog er det, vi er fælles om, og vi vil gerne gøre eleverne bevidste om deres danske kulturarv, uden at der går kolonihave og rundstykker i den«. Kompetence i praksis Og hvad er gymnasieskolernes nye retoriske følgesvend, kompetencebegrebet, så bærer af? Journalisten må, som den duknakkede elev, krybe til korset og tilstå, at begrebet endnu er noget slippery.

»Det handler om, at der tidligere ikke var tilstrækkeligt fokus på, om eleverne faktisk forstod det, de lærte, og om de efterfølgende kunne bruge det i praksis. 'Kompetence' er det, der ligger imellem undervisning og viden, dvs. en forståelse, der kan bruges i praksis«. »For eksempel: Fordi du kan lire kasserollebøjningen af, betyder det ikke, at du har en kompetence. Det har du først i det øjeblik, du selv kan danne en sætning på tysk, hvor du anvender kasserollebøjningen. Og det ord, vi i øjeblikket har for den proces, på dansk, det er ordet 'kompetence'«. »Og man kan ikke udskifte ordet 'kompetence' med 'evne', for det forbinder man tit med noget medfødt, og det er afgørende for en kompetence, at det er noget, man har lært sig til at kunne bruge i praksis. Det er en praktiserende viden«. Vielen Dank, Marianne, Ich denke dass es mir jetzt klar geworden ist, was 'Kompetenz' heisst, kunne afskeden passende have været turneret på vej ud fra det dannede og kompetence-orienterede gymnasium.