Der er en dejlig krydret duft af rosenvand og Østens mystik i den lille butik Suq i Nansensgade, på Nørrebro i København. På bøjlerne hænger den ene djellaba ved siden af den anden. Dragterne som mændene i den arabiske verden trækker i, når der skal hygges bag hjemmets fire vægge. Sådan en slags tøfler fra top til tå, kunne man sige. Damaskus Væggene i butikken er malet i de samme, vandrette, diskrete farvestriber, som prydede forsiden på Iselin C. Hermanns Damaskus-roman 'Der hvor månen ligger ned'. Butikken hedder Suq. Varerne er som handlingen i Iselin C. Hermanns nye børnebog 'Fadul og hele fadæsen' hjemhentet fra Syriens hovedstad Damaskus. Det er ikke så få ting et fire måneder langt ophold i Damaskus efterhånden har kastet af sig. Lugtende fortælling Også Iselin C. Hermanns søn Vesle var med i Syrien. Mens hans mor var ude, at opdage Østens krydderier, sad Vesle mest inden døre og tegnede. Tegne gør han stadigvæk. 19-årige Vesle Cosman Brøndum har lavet alle de mange tegninger, der illustrerer 'Fadul og hele fadæsen'. Bogen er som 'Kongen af Sydspanien' en uortodoks og kraftigt lugtende fortælling for børn. Men hvor 'Kongen af Sydspanien' var illustreret i en meget voksen, sort streg af Pernille Kløvedal Helweg er det Vesle Brøndums mere barnetro tegninger, der følger søskendeparret Lamia og Fadul på deres eventyr i byer og på bjerge. Mor og søn laver bog sammen om mærkelige begivenheder i fremmede lande. Det lyder jo næsten som et eventyr. Hjælpearbejde »Jeg kan godt li' at arbejde sammen med min mor«, siger Vesle. Det er ikke første gang, han har lavet tegninger til sin mors historier. Første gang var han noget mindre. Da han for fire år siden lavede tegninger til tre små børnebøger om Ildnisserne. I mellemtiden er han blevet ældre. 19 år. Hans stil har forandret sig, fortæller han. »Jeg har oplevet mere af verden«, lyder forklaringen fra en berejst ung mand, som har været i både Syrien og på Zanzibar. Og som ikke fandt det helt ukompliceret, igen at skulle tegne for børn efter i længere tid at have tegnet verden, så den lignede sig selv på en prik. Men det gik nu alligevel. Mens moderen læste sin nye historie højt, tegnede Vesle på livet løs. Der er da også nok at tage fat på. Både tryllekunstnere og flyveøgler, tyske sabelslugere, bøllede banditter og saftige kraftudtryk i en historie, der både i fortælle- og tegnestil kan siges at placere sig i traditionen fra Ole Lund Kierkegaard. Den unge mand i den ærmeløse undertrøje vil blive ved med at tegne. Det er han ikke i tvivl om. Men om han decideret vil gøre det at tegne til en karriere, er en anden snak. »Jeg vil ikke lægge det til side. Det gør mange. De glemmer det fuldkommen. Det kan godt gøre én lidt skrækslagen! Jeg vil holde det ved lige. Men jeg kunne også godt tænke mig at lave hjælpearbejde. Min store drøm er at finde en måde at kombinere det på«, fortæller han. Det med hjælpearbejdet er ikke tåget idealisme. Som højskoleelev var Vesle Brøndum på Zanzibar, hvor han sammen med fire lokale bygningsarbejdere lavede et fysiklokale. Da de andre ikke talte engelsk, måtte han lære swahili undervejs i processen. Familiesammenføring »I virkeligheden er det en slags familiesammenføringshistorie«, siger Iselin C. Hermann om det kradsbørstige eventyr 'Fadul og hele fadæsen', og ikke kun fordi den har ført to generationer sammen i et bogprojekt. I bogen møder købmanden Abu Faduls børn, søskendeparret Lamia og Fadul, de jævnaldrende og temmelig meget mere møgbeskidte Suleima Stiksav og Kamal Krudt. Børn af den formummede grimhed Afisi og hendes mand, røverbanditten Balder Brag. To kulturer, der er mildt sagt fremmede for hinanden, men alligevel viser sig, at have ikke så lidt med hinanden at gøre. »Det er en bog om forskelligheden. Og om at vi jo så alligevel heller ikke er mere forskellige«, siger Iselin C. Hermann. »Jeg håber navnene og begivenhederne i bogen kan blive en god oplevelse for tosprogede børn, hvis en lærer gider læse bogen op i skolen. Jeg bruger en del arabiske ord i bogen. Som en gave til dem, der kender dem, og som noget sjovt for de andre. Fadul. Nabila. De smager jo godt, de ord!« siger hun og griner, da bugtalerens unægtelig temmelig kultursammenblandede navn Al Øl bliver bragt på bane. »Ja, det er jo virkelig helligbrøde. Haram! Men det er altså lidt for at tage fis på det«, siger forfatteren, der skriver sine bøger i hånden. Velkommen til Syrien »Folk tror, det er farligt at tage til Syrien. Det er ikke farligt at tage til Syrien! Men det er vigtigt, at man går til folk og tør være nysgerrig. Så åbner det sig op«. »En pointe i bogen er, at børnene skal blive venner med dem, de troede var deres fjender. Jeg har været mig meget bevidst, at jeg placerede historien netop i Mellemøsten«, siger Iselin C. Hermann. Det er bogens morale. Sådan én må en børnebog jo godt have. At man skal turde lade være med at være bange. At nysgerrighed og mod er tvillinger. At man skal have modet til at være nysgerrig. Også når forældrene og deres konflikter er syltet ind i fortid. »Hvor ville det være fantastisk, hvis ikke vi brugte så meget tid på at være bange. Det er mit Utopia. Når du kommer til Damaskus, så råber folk efter dig på gaden. Men det de råber, er »Velkommen til Syrien« fortæller Iselin C. Hermann i det københavnske kælderlokale, der ligner en lille filial af den både så nære og fjerne orient.