0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

På kanten af mørket

Hanne Ørstavik skulle selv helt ud til kanten for at finde stoffet til sin prisbelønnede roman 'Præsten', der foregår i det nordligste Norge, hvor sindene synes lige så dunkle som vintermørket.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

SPROGMENNESKE. Hanne Ørstavik (f. 1969) søger kompromisløst det ægte i litteraturen. Hendes nye roman handler om, hvad der sker eller ikke sker når ordene ikke slår til. Foto: Martin Lehmann

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Præsten hedder Liv.

Hun befinder sig helt oppe i Finmarken. Ikke bare i Nordnorge, men ved kanten af Nordnorge.

En dag går Liv ud på klipperne. Blæsten hyler ind fra havet.

Liv og død
Hun går helt ud til kanten, hvor der er et lodret fald ned til skarpe klippestykker, sort vand og bølgeskum, der hamrer mod kysten.

Vinden er så hård, at Liv kan læne sig op imod den uden at falde i dybet.

Men hvad sker der, hvis blæsten på et øjeblik stilner af, så vindens hånd ikke længere holder hende i sikkerhed?

Tager afgrunden hende, eller redder hun livet?

Kirke, køn og magt
Liv er hovedpersonen i den norske forfatter Hanne Ørstaviks seneste bog 'Præsten'.

En bog, der handler om at være helt ude på kanten af livet og om risikoen for at falde den forkerte vej.

»Det er jo også sådan, det er at være i verden. Det, der holder dig, kan pludselig give slip«, siger Hanne Ørstavik.

Hun kender selv alt for godt erfaringen med at komme helt ud til kanten. I virkeligheden er det en sådan erfaring, der satte hende i gang med at skrive 'Præsten', som sidste år indbragte hende den prestigefyldte Brage-pris i Norge.

Romanen fortæller historien om den kantede præst, der er oppe imod alle det religiøse samfunds magtkonventioner alene ved at være kvinde.

Sideløbende fortæller den en helt anden magthistorie, om det legendariske sameoprør i Kautokeino i 1852. Et oprør, hvor to samer endte med at blive henrettet, og hvor historien om oprøret endte med at blive nedskrevet af den lokale præst og biskoppen.

Ordenes muligheder og mangler
Som Hanne Ørstavik udlægger konflikten, tager den sit udgangspunkt i sproget. At samerne gennem den første samiske oversættelse af Bibelen pludselig får håb, fordi de i skrifterne kan læse, at alle var lige meget værd, og skulle de så ikke også høres i stedet for at være undertrykte?

Og så ender det alligevel med, at magten sætter sig på historien.

Jo, Hanne Ørstaviks roman handler også om sprog. Den handler om, hvad vi overhovedet kan bruge ordene til. Og hvad der sker eller ikke sker, når ordene ikke slår til.

Tavs trøst
På et tidspunkt i 'Præsten' skal Liv besøge en familie, hvis datter lige har hængt sig i stativet, hvor de normalt tørrer fisk.

Liv sidder i køkkenet hos familien. Moderen på den ene side, præsten på den anden.

Og det bliver aldrig billedet af den nærværende, medfølende præst, der forsøger at overbevise den sønderknuste mor om, at alt nok alligevel skal gå, og at hun ikke må føle skyld, eller hvad en præst nu kunne overveje at sige i den situation. Præsten Liv siger næsten ingenting.

»Men hun har været der. Hun har siddet der, og hun har spist et stykke kage, og hun har mærket duften af alle disse kager på vej ind og ud af ovnen. Og spørgsmålet er, hvad det vil sige at have været der, og hvad man kan få sagt?«.

»Måske er nærvær også bare at være tilgængelig. Liv er ærlig og tænker over, hvad hun overhovedet kan sige«, siger Hanne Ørstavik.

Følte sig afvist
'Præsten' er hendes syvende bog, og hidtil har hun stort set kun fået gode anmeldelser for sin litteratur. Lige med undtagelse af r