0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den skinbarlige sandhed

Læseren oplever lidt af hvert i norske Erlend Loes historier, hvor samfundskritikken serveres med et stort skud absurd humor.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DOBBELTLIV. Ud over at skrive bøger har Erlend Loe de seneste tre og et halvt år haft fuldtidsjob som norsk spillefilmskonsulent. Om to uger bliver han igen forfatter på fuld tid. Foto: Jacob Ehrbahn

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En mand er ude at cykle. Han vælter og slår sig. For første gang i mange år er der bagefter helt stille inde i mandens hoved.

Manden hedder Doppler, og før nogen får set sig om, er han flyttet ud af familiens hus. Styrtet har åbnet hans øjne.

Han gider ikke tjene penge. Han vil have ro. Han vil væk. Ud i et telt i skoven. Væk fra kone og børn.

Ud i naturen, hvor han først slår en enorm elgko ihjel og derefter ligger i arm og 'taler' med dens moderløse kalv.

Blandet modtagelse
Det er den slags historier, man bliver præsenteret for, når man åbner en bog af norske Erlend Loe, og den 36-årige forfatter er fuldstændig klar over, at han deler vandene.

Han er elsket af titusindvis af læsere i Norge og andre lande. Og han møder lige så hård kritik fra andre.

Hans humorfyldte, burleske, halvt surrealistiske historier er mere, end visse litterater kan klare.

Den forløsende humor
I Politiken forleden kaldte Michael Nielsen romanen den sjoveste, han længe havde læst.

I Information havde Torben Brostrøm noget sværere ved at se komikken.

»I Norge har jeg en stor og trofast læserskare, men der er også kritikere, og det er især de tunge litteraturmennesker. Mit indtryk er, at det især er yngre kvinder, som ikke synes, de kan tage mig alvorligt. Og måske har de ret«.

»Det virker, som om de ikke kan tage en bog alvorligt, hvis humorprocenten overstiger en vis størrelse. Hvis der f.eks. er 51 procent humor og 49 procent alvor«.

»Men det er også humoren, der gør, at jeg bliver læst, og at bøgerne bliver tilgængelige. Hvis jeg havde skrevet min roman 'Naiv.Super' uden humor, var det jo blevet en ørkenvandring af klicheer«, siger Erlend Loe.

Succes med hamrebræt
'Naiv.Super' er Loes helt store succesbog. Den er oversat til omkring 25 sprog og solgt i enorme oplag. Det er bogen, der for en halv snes år siden markerede ham som den norske nynaivismes store navn.

Bogen handler om en mand, der har meget svært ved at tage voksenlivet på sig, og som kun finder ro, når han sidder og slår på sit hamrebræt. Ja, et af den slags, små børn ynder at terrorisere en stue med, når de bliver i stand til at sidde op og holde en træhammer i hånden.

Din nye bog, 'Doppler', er blevet læst som en samfundskritik. Ser du den selv sådan?

»Jeg definerer jo ikke på forhånd, at nu skal jeg skrive en samfundskritisk bog, men der ligger jo mange små stik til især den måde, vi har det så behageligt på i Norge. At alt er en stor fest«.

»Det ligger der selvfølgelig, men det ville jo være alt for enkelt at skrive, for jeg er jo selv meget træt af de programmatiske, politiske bøger og plakatkunsten, som der var meget af, da jeg var barn. Den slags er næsten altid kedeligt«.

»Jeg er mere drevet af karakterer og historier, og efterhånden kommer så holdningerne til samfundet. 'Doppler' er jo mere kras end noget, jeg tidligere har skrevet. Det er jo en mand, der ikke kan lide mennesker, og han flygter ud i naturen«, siger Erlend Loe.

Sære indfald
Hvad hans bøger skal handle om, har han imidlertid kun få planer for, når han går i gang, hvad der kan lyde lidt sært, eftersom Erlend Loe ud over at være forfatter også er uddannet filmmanuskriptforfatter på Den Danske Filmskole i København.

»Film er helt anderledes, fordi alt skal være planlagt. Jeg kan godt lide den kontrast, der ligger i bøgerne, hvor jeg ikke har en matematisk plan parat. Jeg starter på side 1 og går kronologisk frem i historien, som også kan risikere at falde sammen«, fortæller Loe.

Som litterær forfatter kan Loe lide fornemmelsen af, at historien bare slentrer af sted, og at tilfældet råder. Hvad som helst kan ske, og som han selv siger, har han en meget lav tærskel for, hvilke sære indfald han lader få plads i en historie.

Som yngre har han især ladet sig inspireret af folk som Jean-Philippe Toussaint, som har skrevet en roman, der meget groft sagt handler om en mand i et badekar, ligesom han er begejstret for Thomas Bernhard.

»Jeg kan godt lide Bernhards infame humor, selv om jeg ikke selv har overtaget den, men jeg kan genkende måden, han ser verden på«, siger Erlend Loe.

Væk i naturen
'Doppler' synes at have lidt af det samme 'tilbage til naturen'-element, som også Loes forfatterkollega Per Petterson havde i romanen 'Ud og stjæle heste', der blev omtalt i Politiken for nylig.

Er det et urnorsk fænomen, at norske mænd drømmer om at slå sig ned i en hytte eller et telt ude i naturen?

»Vi nordmænd har nok et mere intenst forhold til naturen, end danskerne har. Man kan jo blive væk i naturen, hvad der nok bliver lidt svært i Danmark«.

»I eksempelvis Hamsuns 'Pan' kan man også se et stort mål af naturromantik, så der findes nok et element af det i nordmændene. Selv i Oslo har man fjorden og de store skove så tæt på, at man godt