Connie Palmen kan være ret så kategorisk. »Det er ikke den andens fejl, hvis du lider en masse i dit forhold«. »Folk har en tendens til at tænke, at de har gjort et dårligt valg; men selv et dårligt valg er dit eget ansvar«, siger hun, men bløder det så lidt op: »Det har noget at gøre med den måde, du selv er blevet såret på«. Berømt ægtefælle Den lille, vakse hollandske forfatter, der hører til de allermest læste i sit hjemland, er i Danmark i forbindelse med udgivelsen af sin roman 'Din hengivne', der handler om syv kvinders forhold til en notorisk don juan. I Holland ved alle, hvem journalisten Salomon Schwartz skal ligne, nemlig Connie Palmens afdøde og meget berømte mand Ischa Meijer, men i Danmark må romanen klare sig uden nyfigenhedens interesse, hvilket måske får kvindernes historie til at træde mere frem. Envejsforholdet Bogens kvinder er alle typer. De mest fremtrædende er psykiateren, skuespillerinden, nonnen, den prostitue-rede og forfatteren, som har det til fælles, at deres levevej giver dem mulighed for at være i det for dem mest komfortable forhold til andre mennesker: envejsforholdet. I et envejsforhold gør man kun, hvad man bliver betalt for eller selv har lyst til, og man behøver ikke at involvere sig med sine kunder, publikum eller Gud. Envejsforholdet er, hvad Connie Palmen kalder 'klar trafik'. Fælles sår Men envejsforholdet er ikke nødvendig-vis sundt. Det stammer fra et sår, som kvinderne har til fælles med den don juan, de føler sig tiltrukket af. En af romanens hovedtanker er, at den kvindelige rolle i utroskabsdramaet ser anderledes ud end den mandlige, men at de to køns grund til at være i dramaet grundlæggende er den samme. »Ekstrem troskab, ekstrem hengivenhed og offerfølelse kommer fra samme sår som det at være ekstremt utro og uansvarlig«, siger Connie Palmen med sin typiske hæse stemme, der lyder, som om den har ligget i blød i whisky i flere uger. Eller måske skyldes den bare smøgerne, som hun uafladelig tænder en ny af, mens vi taler sammen. »Både troskab og utroskab er en måde at håndtere en smerte på, man ikke ønsker at føle«. Den talentfulde forfører Med den holdning har hun et skarpt blik for det gode ved en person som forføreren Salomon Schwartz. Han bedrager og forlader kvinder, men han forandrer også deres liv en lille smule ved at give dem en dybere indsigt i deres primære egenskaber. For nonnen er det forholdet til Gud, for den prostituerede forholdet til kunderne, for skuespillerinden forholdet til publikum - og til psykiateren, som han også er gift med, giver han en indsigt i, at man selv er skyldig i, hvem man vælger at elske. »Salomon Schwartz er interessant, fordi han er en figur, man kan finde i hverdagen: den charmerende mand, den talentfulde forfører, manden, du ikke kan holde på«, siger Connie Palmen. »Som litterær figur har jeg gjort ham til en typisk don juan. Han halter som lord Byron, så enhver, der ved en smule om don juan-figuren, vil genkende ham med det samme«. »Samtidig er han jøde og journalist og en, der som Saul Bellows Herzog skriver 'mental letters' til alle slags mennesker, men specielt til sine forældre, som han ikke har været i kontakt med i 30 år. Det er hans livs drama«. At leve med utroskab »Og så har jeg jo selv haft et kærlighedsforhold til sådan en mand, hvor jeg lærte en hel del om mig selv, fordi jeg ikke ville klandre ham for at være utro«, siger hun. Hvordan kan man leve med utroskab? Det synes jeg lyder meget svært. »Ja, selvfølgelig. Du kan kun leve med det, hvis du indser, at du selv har brug for, at den anden er utro. At det har noget at gøre med, at du er mere vant til utroskab end til troskab«. »I det specifikke forhold fik jeg så meget fra hans talent, fra det sjove ved ham - ja, han var absolut så sjov«, indskyder hun med et drømmende smil, »... fra hans forsøg på at opføre sig bedre«. Kærlighedens pakke »Faktisk søger don juan'en ikke de mange kvinder, fordi han er selvsikker omkring sin seksualitet, men fordi han er usikker. Vi gjorde hinanden mere sikre, og det føltes som en stor gave. Der var en masse gensidig kærlighed i det forhold«. »Og hvis det seksuelle ikke fungerer, fordi den anden er screwed up på det punkt, må man enten sige: Okay, jeg vil ikke have resten, eller: Okay, jeg lever med det. Jeg går selv ud og finder sex på en anden måde«. »Det kan man kun gøre, hvis man ikke sætter sex så højt, som andre måske gør i deres forhold. Eller som jeg måske ville gøre i andre forhold, hvor jeg ønsker seksuel troskab«. »Det er som en pakke. Det er en del af aftalen, og man er nødt til at lave en aftale om det. Man kan ikke bare være den bedragne kvinde, men må gøre op med sig selv, at man enten vil prøve at leve med det eller tage sig sammen og gå og dermed miste al resten, hvilket for mig var en hel masse«. Stort seksuelt forbrugMen hvordan laver man rent praktisk sådan en aftale? Når man går ind i et forhold, har man jo nogle forventninger til hinanden, som på et vist tidspunkt viser sig ikke at blive opfyldt. »I mit tilfælde vidste jeg det. Den mand, jeg forelskede mig i, var meget berømt i Holland og havde ry for at være en forfører og meget utro. Han havde haft næsten hver eneste kvinde og hver eneste luder i byen. Han havde skrevet en bog om ludere«. »Han var meget åben om sit store seksuelle forbrug, og han var ikke stolt af det, men følte det som et sår. Engang beskrev han det at gå til ludere som at »putte sin smerte ind i et andet menneske«. Så jeg vidste, hvad jeg gik ind til. Det var ikke naivt«. Så du var en meget modig kvinde ... »Ja, men jeg fik så meget kærlighed«, næsten hvisker Connie Palmen, »og jeg var så forelsket ...«. In memoriamDen mand, du elskede, døde for 10 år siden. Hvordan har du klaret at leve videre efter så stor en kærlighed? »Det var hårdt ... Det føles stadig som et stort tab. Men det hjalp, at jeg skrev en smuk kærlighedsroman om ham. Du ved, alle de store kærlighedshistorier i litteraturen er defineret af det frygtelige forhold mellem kærlighed og død, og for første gang i mit liv kunne jeg blande dem«. »Jeg ville ikke lave en traditionel kærlighedshistorie, men satte to nysgerrige skrivende mennesker sammen. I romanen viste jeg, hvordan de begge bruger virkeligheden til at skabe et litterært værk, i hans tilfælde et journalistisk værk. »Samtidig lavede jeg en roadroman ud af det, hvor jeg hele tiden legede med genrens regler og satte USA og Europa, det nye og det gamle land, over for hinanden«. »Bogen hedder 'I.M.', hvilket står for 'In memoriam', 'Ischa Meijer', 'In margine' - det sidste, fordi den er skrevet i marginen på min roman 'Venskabet' og hans daglige klummer, som i 'Din hengivne' bliver kaldt TT«. Jaloux på romanSå du kom igennem tabet ved at skrive? »Ja, i hovedsagen gjorde jeg. På en måde er det at skrive en slags rival til de mennesker, man elsker. Man har noget, som er helt ens eget, skrivningen, man har sit eget sind og udvikler sine tanker selv«. »Man har også brug for en vis grad af ensomhed for at være disciplineret nok til at skrive en roman, og man føler, at den anden let kan blive jaloux på den roman, man har i hovedet«. »Men med Ischa ... Han var af samme slags. Han tænkte konstant på den klumme, han skulle skrive til næste dag, eller det interview, han skulle lave. Så vi forstod hinanden og kunne være storsindede mod hinanden«. »Vi vidste, at der var mere end os i den andens hoved. Og efter at han døde, vidste jeg, at det eneste, jeg havde tilbage, var det forhold, jeg altid har med et kunstværk, som ikke er der endnu«. »Samtidig føltes det syndigt, at jeg skulle dø efter ham, for det ville dræbe ham to gange. Når jeg dør, vil han dø igen, eller et af minderne om ham vil dø, og jeg er nødt til at være der for at klæbe til hans minde«. »Jeg vidste, at jeg kunne fortælle hans historie på en måde, som den ikke var blevet fortalt før, med en masse kærlighed og forståelse for hans specielle, skøre og ekstremt sjove personlighed. Så skrivningen blev en slags troskab mod Ischa efter døden. Det fik mig til at fortsætte livet«. Smukt og destruktivtDin første roman, 'Lovene', udkom på hollandsk helt tilbage i 1991. Hvordan ser du på udviklingen i dit forfatterskab? »Med hver roman prøver man at skrive roman, der er bedre end den sidste; men jeg må sige, at jeg er ret begrænset i mine interesser. Ikke at jeg tror, det er så tydeligt for læseren, men forholdet mellem Sein og Schein, det virkelige og det uvirkelige, fiktion og virkelighed optager mig daglig«. »Rigtig mange udviklinger i vores kultur og samfund har at gøre med dette nysgerrige, smukke, ganske destruktive forhold«. Åben dør til Døden »Den virkelige forskel er i min karakter. Jeg er blevet en meget mere trist person, end jeg var før Ischas død, og jeg har udviklet en større kærlighed til menneskeheden«. »Når man én gang er blevet konfronteret med døden, er det, som om en dør er blevet åbnet, og Døden er kommet ind - og han går aldrig væk. Fra det øjeblik forstår man meget mere sorg. Også på tv«. »Man ved, at enhver, som har mistet nogen, er lige så ødelagt, som man selv var, og det slemme er, at man kan føle det. Man ved, at de lider lige så slemt, som man selv gjorde for ti år siden, og man kan aldrig, aldrig gå tilbage til det naive stadie, hvor det ikke rørte én så meget«. »Nu føler jeg hele tiden, hvor frygteligt det er at miste sit barn eller sin elskede. Det er meget trættende, men giver også en øget følelse af beundring for folk, som lever deres liv, så godt de kan med de midler, de har«. Sorgens helvedeOplever du nogle gange, at dit arbejde trøster andre mennesker? »Ja, og det gør mig vældig stolt. Især 'I.M.' er blevet en kultbog i forskellige lande. Jeg får så mange breve, og de fleste er om 'I.M.'. Folk er glade for beskrivelsen af det at tage så meget af en anden person ind«. »Man behøver jo ikke at elske som alle andre. Der er ingen lov for det. Du finder dine regler med den anden, og hvis der er kærlighed nok, kan du tage meget«. »Men især den sidste del af bogen, hvor jeg beskriver, hvordan det føltes at leve med så megen sorg, har været en virkelig trøst for mange. Fordi det er meget genkendeligt. Og jeg kunne ikke selv finde de bøger, da Ischa døde«. »Der var ingen steder, hvor det, der skete med mig, stod beskrevet. Dette helvede. Jeg ville have fundet det meget trøstende, hvis jeg havde kunnet læse om det i en bog. Åh ja, en anden har følt det samme ...«. Indsigtens lykkeNår du taler om at tænke, beskriver du det næsten som et kærlighedsforhold. Hvad er det ved tænkning, der inspirerer dig sådan? »For mig er tænkning en slags lyst. Ikke en erotisk lyst, men en intellektuel lyst. Den gør mig lykkelig, den får mig til at gløde«, siger Connie Palmen og liver op fra den sorgfyldte stemme, som hun har fortalt om sin døde mand med. Det er tydeligt, at hun elsker at tænke. »Jeg har altid haft glæde af at læse og studere. Det er fantastisk at få sine øjne åbnet af en virkelig god, skarp beskrivelse af noget, der optager én. Dette lys af intellekt fra andre forfattere ...«. »Og så udvikler man sit liv og bliver selv én af dem, som prøver at give andre indsigtens lykke. Og her opdager man, at det hele begynder med en meget ensom lykke, lykken ved at opnå indsigt ved at koncentrere sig, ved at være i sin skal, ved at have en disciplineret dag«. »Bagefter kommer den anden lykke: at man kan give sit arbejde væk til andre - med viden om, at der findes mennesker, som er sensitive over for ens form for tænkning, og som vil være taknemmelige for den indsigt, de får af den. Så det sociale er meget vigtigt i skriften, i det mindste for mig. Jeg ville ikke skrive en sætning mere, hvis det ikke blev trykt, hvis det ikke var for andre«. Berømmelsens spådomDer var engang en astrolog, der fortalte dig, at du ville blive en stor forfatter. Hvad er det for en historie? »Ha. Jeg skrev en del af historien i første del af 'Lovene'. Well, han sagde, at jeg havde nogle bemærkelsesværdige stjerner og forbindelser og trigoner, og jeg ved ikke hvad«. »Og så sagde han, at jeg ville blive meget, meget berømt. Og at jeg ville blive forfatter, og at en masse mennesker ville misunde mig, men også prøve at lægge hindringer i vejen for mig«. »Alt i mit horoskop pegede i retning af berømmelse og storhed. Det var, før jeg startede. Jeg ville gerne være forfatter, så jeg havde virkelig brug for at høre det. Det gjorde mig så lykkelig!«. Personliggjorte planeter I 'Lovene' er astrologien en af de syv måder, folks personlighed bliver fortolket på i det 20. århundrede. »Folk prøver ustandselig at skabe mening i din person uden egentlig at kende dig. Du kan komme ind på en bar en aften, og der vil garanteret dukke en eller anden idiot op og sige: Du må være løve, eller: Du må være skorpion. Og han vil vide noget om det og give dig en fortolkning af din personlighed«. »Jeg er interesseret i astrologi, fordi det er et sprog. Det er ikke en videnskab, men et ret sjovt sprog med en masse arkaiske personer: Mars, Venus og flere andre planeter, som er personliggjort«. Sproglig fortryllelse De andre fortolkningsrammer, som Connie Palmen undersøger i 'Lovene', er sygdom, filosofi, religion, fysik, kunst og psykologi. »Og jeg elsker dem alle sammen!«, siger hun. »Jeg har sympati for alle slags sprog, selv når de er noget ævl. Jeg elsker at føre en samtale om dem, og ligesom jeg kan snakke om Gud i timevis uden at tro, at han eksisterer i virkeligheden, kan jeg snakke længe med en astrolog. Jeg morer mig så godt og er fortryllet af sproget«. Men du konsulterer ikke astrologer for at finde ud af, hvad du nu skal gøre i dit liv? »Nej, nej. Det prøver jeg at finde ud af med min ratio«.