0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvis nogen kan, kan Harold Bloom

Vi ved stadig ikke, hvordan vi skal læse H.C. Andersen, mener verdens største litteraturkritiker Harold Bloom, der 2. april modtager Odense Bys H.C. Andersen Pris. Her gør han et forsøg.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Harold Bloom har læst og læst og skrevet og læst hele livet, efter sigende med en læse-hastighed på op til 1.000 sider i timen, og taler man litteratur med ham, vælter begejstringen ud af ham. Foto: Henrik Salling

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke mange originale forfattere.

Og dem, der findes, skylder deres litterære forgængere så meget, at de og hele den vestlige kanon kan sammenfattes med henvisning til blot to navne: Shakespeare og Dante.

Den vestlige kanon
Det mener i hvert fald Harold Bloom, litteraturkritiker og Yale-professor, og han er ikke en mand, man umiddelbart lægger sig ud med.

Konklusionen kom han frem til i bestselleren fra 1994, 'The Western Canon', og det er en præmis, han siden har arbejdet med i sine litteraturhistoriske bøger.

Danske originaler
Men noget tyder på, at Bloom er ved at ændre mening. I telefonen før mit interview udbryder han i hvert fald:

»Men I danskere har da to originaler: Søren Kierkegaard og Hans Christian Andersen. De er nogle dybt besynderlige størrelser begge to«.

H.C. Andersen Pris
Det er Andersen, vi skal tale om, for Bloom har netop fået at vide, at han vil modtage Odense Bys H.C. Andersen Pris på 50.000 euro her i jubilæumsåret.

Det betyder, at han endnu en gang kommer en tur til Europa, selv om han for bare to uger siden forsvor, at han med sit dårlige helbred ville krydse Atlanten igen.

Men Bloom siger så meget.

Overflod af bøger
Bloom har også meget at sige. De sidste ti år har han spyttet mindst én bog ud om året - bøger, der nogle gange nærmer sig de 1.000 sider, alle skrevet i hånden - og han taler i en uendelig og uendeligt inspireret strøm i loftlejligheden på Manhattan.

Stuen er tom, bortset fra nogle skulpturer, som hans kones mor har kreeret, to lænestole og et skrivebord.

I lejlighedens resterende fire værelser er der bare bøger, bøger, bøger.

Lyslevende litteratur
Bloom selv er en mand, der ser lidt træt ud af dage.

Men så snart talen falder på litteratur - og det gør den uafvendeligt i hans selskab - så vågner giganten op.

De tunge låg løfter sig, næseborene begynder at vibrere, og ryggen retter sig så meget, som den stive nakke tillader det.

Ind myldrer det med figurer fra verdenslitteraturen - Isabel Archer, Hamlet og den lille havfrue - når Bloom begynder at slå om sig med sin viden.

Heroppe er vi uendeligt langt fra New Yorks gadelarm og bysnavs, men desto tættere på litteraturens store forfattere og deres litterære skabninger, der alle er trådt ud af deres historiske og fortællemæssige rammer for at sætte den store kritiker stævne.

Alt andet end barnemad
Hvorfor var H.C. Andersen ikke med på din forfatterliste over den vestlige kanon?

»Jeg kan kun forsvare mig med, at jeg simpelthen ikke så skoven for bare træer. Vi tager alle H.C. Andersen for givet, og det gør vi, fordi vi ofte læser ham på et forkert tidspunkt i vores liv - nemlig når vi er børn. Vi bliver nødt til at gå tilbage og genlæse Andersen for at se, hvor stor og original en forfatter han er«.

Bloom selv læste Andersen for første gang som 15-årig, da han i en periode slugte alt om den nordiske mytologi. Siden har Bloom ædt sig igennem det meste af verdens litteratur med en hastighed, han er berømmet for - 1.000 sider i timen efter eget udsagn - og han er først kommet tilbage til Andersen inden for det seneste år.

Han har nemlig lige redigeret en antologi om den danske forfatter til forlaget Chelsea Houses klassikerserie, 'Bloom's Modern Critical Views'. Men det har ikke gjort ham meget klogere, skriver han i sin introduktion.

Mystisk forfatter
Du skriver i dit forord til Andersen-antologien, at »vi stadig ikke har lært at læse ham«. Man skulle ellers tro, at eventyr for børn - og specielt Andersens eventyr, der er reproduceret i det uendelige, over hele verden - skulle være rimeligt nemme at gå til?

»Vi har alle læst Andersen, men jeg mener ikke, at vi har forstået ham til fulde. For mit eget vedkommende kan jeg kun sige, at jeg nu har læst alle hans eventyr og historier i tre forskellige engelske versioner og i en tysk oversættelse, og at jeg kun så småt er begyndt at lære dem at kende - så vidt man overhovedet kan lære dem at kende«.

»Han er en meget mystisk forfatter - mere mystisk end både Gogol, Kleist, Hoffmann eller nogen anden i den tradition, hvilken han da heller ikke rigtig er en del af. Han er ikke del af nogen tradition!«.

»Han er en af de mest kendte og - foruden Shakespeare og Don Quixote - en af de mest oversatte forfattere i verden, og der er stadig ikke nogen, der har udviklet en æstetik, der kan forklare, hvad der foregår i de tekster«.

Ingen interesse for historisk kontekst
Er danskerne bedre til at læse ham end andre?

»I har den fordel, at I kan læse ham på hans eget sprog. J