Der er ting, som per definition bliver glemt. Den ene makker i et par sokker. Madkasser og hårspænder. Vanter og Spidermanfigurer. Og af og til også børn på fritidshjem. Hele molevitten havner i en parallelverden hos Borteherskeren, som nidkært fører folk og ting ind i den store glemmebog. Frygten som tema Måske har Erik Barfoed også glemt, hvor han arbejder. I hvert fald udgiver Aschehougs forlagschef for børnebøger i den kommende uge sin oplæsningsbog for de 5-8-årige, 'August går i glemmebogen', på det konkurrerende forlag Høst & Søn. En slags moderne 'Alice i Eventyrland' med drenge i hovedrollen og med børns venskaber og frygt som tema. Glemslens Flod Hos Borteherskeren i glemmeverdenen kan man både finde glemte gummisko og madpakker, madkassemonstre, forliste strømper og afdøde mennesker og dyr, hvis eksistens de levende for længst har glemt. Og så onkel Alfred, som ingen husker, og som derfor må leve sit triste liv i Borteherskerens rige. Heldigvis har han fundet ud af, hvor glemslingerne opbevarer alle de indkøbsposer, folk går og glemmer, så han får i det mindste mad hver dag. I den uhyggelige glemmeverden bag fritidshjemmets kosteskab går vennerne August og Omar på jagt efter deres kammerat Theodor-Menander. Hans forældre har glemt at hente ham på fritidshjemmet, og nu er han taget til fange af Borteherskeren. Og har drukket af Glemslens Flod, så han ikke længere kan huske sine venner eller sine forældre. Heldigvis bliver de tre drenge ikke taget af borte, men reddet i sidste øjeblik af en lille læderpose fuld af forglemmigej. Luksusproblem Vi besøgte den nyslåede forfatter og forlagschef for børneafdelingen i det fusionerede forlag Aschehoug, der tæller både Egmonts og Sesams børnebøger. Erik Barfoed kom fra en stilling som redaktionschef for kulturlitteratur i samme firma. I hans nye kontor står der endnu i omegnen af 15 flyttekasser langs væggen. »Det er med vilje, jeg ikke har pakket dem ud. Så fremstår det ligesom lidt mere dynamisk«, siger han og slår sig ned bag skrivebordet. Hvorfra han bedyrer, at han sagtens kan huske, hvem han arbejder for. »Men jeg gik i gang med bogen for længe siden og havde lavet en aftale med Høst & Søn, inden jeg blev forlagschef her«, siger Erik Barfoed. »I øvrigt er det også en dårlig fugl, der skider i egen rede. Hvis jeg havde udgivet bogen her, ville man aldrig vide, om den blev trykt, fordi den var god. Eller om det bare var, fordi chefen havde skrevet den«. Men hvis den nu kommer til at sælge supergodt, har du så ikke et problem? Så skal du jo opfinde noget, der kan konkurrere med den? »Det vil jeg tillade mig at kalde et luksusproblem. Og ellers må vi jo købe den herover«. Holder med børneneMen hvem holder du så med? Aschehoug eller Høst & Søn? »Jeg holder med børnene. En børnebog kan nogle gange være en velbevaret hemmelighed mellem forlaget og forfatteren, der bliver prissat for højt og derefter bliver sendt ud via bibliotekerne, fordi der ikke er andre, der har råd til at købe den. Man får faktisk ikke bøgerne derhen, hvor børnene er«. Hvor er de? »Min søn er i Fona, for der har de computerspil«. Skal børnebøgerne så også derhen? »Det ved jeg ikke, om Fona vil være med til. Men børn elsker bøger og fortællinger. Bøgerne står sig lige så godt hos børnene som spil og tv. Men vi får prissat bøgerne for højt og udgiver dem i for små oplag«. Evige universerDin egen bog koster 249 kroner. Er den også for dyr?

»Ja, det synes jeg. Men det er svært at få supermarkederne til at sælge børnebøger. Og medierne er heller ikke ret interesserede i dem. Aviserne skriver meget om børn og familieliv. Men selv i Politiken, som faktisk tager børnebøgerne alvorligt, får computerspillene mere plads. Og Alt for Damerne har en politik om, at de slet ikke skriver om børnebøger«. »Der er et misforhold mellem, hvordan børn bliver opfattet, og hvordan børnebøger bliver opfattet. For børn er super in, og vi kører dem rundt i christianiacykler til 10.000 kroner stykket. Men mit motto er: Læs for dit barn. Eller dø«. Man dør vel ikke af ikke at læse bøger for sine børn? »Nej, det er bare, fordi jeg godt kan lide at true. Men man kan i hvert fald sige: Læs for dit barn. Eller skam dig. Det er en stor mulighed for at trække børn ind i nogle fantastiske universer. Børnebøger er ikke fra voksne til børn. Det er noget, man har sammen, hvis bøgerne ellers er gode«. »De gode børnebøger kan efterlade universer hos børnene, som bliver hos dem altid. Sådan har jeg det selv med 'Frændeløs', der var den første bog, jeg læste. Den var så sørgelig, at jeg slet ikke kunne se, mens jeg læste. Du kan ikke ramme en voksen på samme måde. Så skal det i hvert fald være en voksen, der virkelig er ude at skide«. Sætte de voksne ud af spilletDu har selv en dreng på otte år. Hvor tit læser du for ham? »Jeg ville gerne kunne sige hver dag. Men det kan ikke lade sig gøre, for jeg er ikke altid hjemme. Men flere gange om ugen«. Hvad synes han om 'August går i glemmebogen'?

»Han sagde det eneste rigtige. Nemlig: »Læs mere. Nu«. Børn er et dejligt kontant publikum. De er benhårde. Man bliver fyret efter side 1, hvis det ikke er i orden«. Hvad handler din bog om?

»Den handler om at blive glemt. Og om hvor alle de glemte ting bliver af. Og så handler den om børns venskaber. Og om at sætte de voksne ud af spillet. Sådan begynder enhver god børnebog«. God melankoli Erik Barfoed er med egne ord inspireret af engelske børnebøger, »hvor der er en anden verden inde bag skabet«. Og af nordiske forfattere som Astrid Lindgren og Ole Lund Kirkegaard. »Ole Lund Kirkegaard har en stor melankoli i sine historier. Lille Virgil har eksempelvis ikke nogen far og mor. Og hans eneste ven er en etbenet hane, der er nødt til at stå lænet op ad hønsehuset«. »Jeg kan godt lide den vilje til at fortælle om det sørgelige. Budskabet i min bog er, at man kan konfrontere verden og løse sine problemer gennem venskab og trofasthed. Men at det også koster sorg og frygt«. Børnebøger med kantHvorfor skal man skrive om det, børn er bange for?

»Fordi sorg findes. Og der er ting, der ikke kan laves om. Børnebøger skal ikke være søde. De skal have kant. Vi fortæller hinanden historier, fordi det er den eneste måde, vi kan håndtere verden på. Og verden har tænder, som kan bide én i næsen, så snart det skal være. Og det skal børnebøger handle om. For der sker også skrækkelige ting i børns verden«. Og ifølge forlagschefen er alle de fede fortællinger for børn faktisk uhyggelige og sørgelige. Han nævner som eksempler 'Snehvide' og 'Brødrene Løvehjerte'. »Så jeg håber virkelig også, at min er uhyggelig. Jeg kan kun understrege, at jeg mener det, ved at sige, at jeg er ved at skrive toeren. Og den hedder 'August tager billetten'«.