0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Erindringens pyntesyge

Forestillingen om de gode gamle dage er en illusion. Og det er ideen om, at alting går så stærkt i dag, også. Det er ikke pusten, vi har tabt. Det er selvtilliden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

GODE GAMLE DAGE. Vi mennesker har tabt selvtilliden. For i dag skal man selv vælge sin identitet, i modsætning til vores bedsteforældre, der fik udleveret deres, er et af budskaberne i Henrik Dahls nye bog. Foto: Thomas Borberg

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Alting går så stærkt, siger vi. Og det hele var bedre i de gode gamle dage.

Men i virkeligheden har de seneste 50 år været nogle af de mest fredelige og stabile i Europas historie.

Og de strenge tider i første del af det 20. århundrede er kun ved hjælp af erindringens pyntesyge blevet til de gode gamle dage.

Idyllisering af fortiden
Det mener sociolog og adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København Henrik Dahl.

Faktisk mener han det så meget, at han har skrevet en bog om det.

'Mindernes land - hvordan man gør strenge tider til gode gamle dage' udkommer på Gyldendal 11. januar.

Krig og fattigdom
For mange mennesker var første halvdel af det 20. århundrede præget af fattigdom.

Det var drabelige årtier med to verdenskrige, sult og mangel-sygdomme, og de færreste var herre over deres egen skæbne.

Alligevel er det sjældent den historie, vi fortæller om fortiden.

Vrøvl
»Forestillingen om de gode gamle dage er en illusion. Og det er ideen om vore dages høje forandringstempo også«.

»Hvis man sammenligner de to halvdele af det 20. århundrede, var den første halvdel fuld af brud og revolutioner. Mens anden halvdel var stabil og evolutionær«.

»Så det nærmer sig vrøvl at påstå, at forandringerne går stærkere i dag end nogensinde før«, siger Henrik Dahl.

Permanent tvivl
»Til gengæld er det rigtigt, at mennesker aldrig er blevet afkrævet så mange valg som i dag. Når vi føler, at det går stærkt, skyldes det vores vanskelighed ved at forholde os til det hav af muligheder, der er for at stykke tilværelsen sammen«.

»Den permanente tvivl er flyttet ind i menneskets liv. Man kunne altid have gjort noget andet. Og man står altid ved en korsvej«.

Men i verden omkring os er der i princippet ikke sket det store. Anden halvdel af det 20. århundrede er godt nok brolagt med læssevis af småforbedringer. Men faktisk skal man ifølge Henrik Dahl tilbage til 1953, da dna blev beskrevet, for at finde den seneste regulære videnskabelige revolution.

Med mormors briller
»Vi lever i en evolutionær tidsalder, hvor der ikke sker de store gennembrud, der betyder, at man må forkaste al den viden, man havde i går. Der kommer ikke pludselig en professor farende ud af laboratoriet med et heroisk gennembrud i stil med opdagelsen af penicillinen i 1928«.

»I anden halvdel af det 20. århundrede er der sket millioner af småforbedringer inden for telefoni, radio, tv og computere. Men det hele var opfundet i forvejen«.

Henrik Dahls mormor, hvis historie bogen er bygget op omkring, blev født i foråret 1903. Da hun havde oplevet sin første sommer, sit første efterår og stod midt i sin første vinter, lykkedes det i december 1903 brødrene Wright at få deres første flyvemaskine i luften.

Da hun var to år, formulerede Albert Einstein den specielle relativitetsteori, der sammen med den almene relativitetsteori fra 1916 revolutionerede fysikken.

Holocaust og penicillin
Hun var også kun et par år gammel, da man i 1905 frembragte det første helt igennem syntetiske plastikmateriale bakelit. Da hun var 15 år, kunne hun se tilbage på hele sin skolegang, den russiske revolution og det meste af en verdenskrig.

Da hun i 1947 fyldte 44 år og havde samme alder, som barnebarnet Henrik Dahl har i dag, kunne hun også se tilbage på to verdenskrige, holocaust, betydelige ændringer af Danmarks territorium, indførelsen af valg- og stemmeret for kvinder, nedlæggelsen af adskillige europæiske imperier, opfindelsen af atombomben og den ballistiske raket.

Og hun behøvede ikke længere at frygte en lang række infektioner, der nu kunne helbredes med penicillin.

Kvindebevægelsen
Når Henrik Dahl skal se tilbage på de større begivenheder i de første 44 år af sin tilværelse, kan han få øje på kvindefrigørelsen, 60'ernes antiautoritære oprør, kulturradikalismen, fjernsynet og computeren. Og så er det alligevel ikke helt fint i kanten at give anden halvdel af det 20. århundrede den fulde credit for de forandringer. For som han siger:

»Som politisk program blev både kvindefrigørelsen og kulturradikalismen formuleret før Første Verdenskrig. Det blev bare først realiseret i anden halvdel af århundredet. Reformpædagogikken blev formuleret i mellemkrigstiden, hvor også fjernsynet blev opfundet, og computeren fik man i løbet af Anden Verdenskrig«.

»Man har bare brugt den fredelige anden halvdel af århundredet til at gennemføre forandringerne, fordi de blev overskygget af krige og kriser, da ideerne opstod«.

Skrantende selvtillid
Der er stor forskel på at leve i en tid fuld