Grib din fjernbetjening og chancen er, at du ramler ind i et program om middelalderens danske konger, oldtidens Egypten eller Anden Verdenskrig. Kig på bestsellerlisten og se læselysten efter historiske biografier, romaner og hændelser. Iværksættereventyr En del af bøgerne har rødder i et lille iværksættereventyr, der udspiller sig midt i Odense. Her har en flok unge historikere fyldt en gammel herskabslejlighed med bedstemors aflagte Chesterfieldsofa, bogtunge reoler og bunker af computere. De har et motto: 'Hvordan skal du vide, hvor du skal gå hen, hvis du ikke ved, hvor du kommer fra?' Længsel efter kontinuitet »Vi oplever en stor sult efter historisk viden«, siger Rasmus Dahlberg, der allerede i studietiden stiftede Det Historiske Hus sammen med to kammerater. »Murens fald, internettet og globaliseringen har fået folk til at længes efter kontinuitet, perspektiv og en forståelse, der rækker ud over noget, som er større end selvet«. »For uden historien bliver vi snæversynede. Uden historien evner vi ikke at se ud over næste lørdags lottotal«. Tænketank m.m. I starten havde de unge historiestuderende ved Syddansk Universitet kun navnet og en bunke billige visitkort. Direktionsmøder blev holdt på kollegieværelserne. Men på fire år har Det Historiske Hus Aps udviklet sig til en professionel virksomhed, der både fungerer som et historisk konsulentfirma, et idébureau, en tænketank, en redaktion og et kursuscenter. Underholdende fortællekunst Rasmus Dahlberg skriver selv en del af de bøger, som bliver til i et samarbejde med professionelle forlag. Sidst har han udgivet 'Den menneskelige faktor - historiens svageste led' (Aschehoug). Her har den 27-årige cand.mag. på god historisk vis gennemgået 16 ulykker og katastrofer fra det 20. århundrede, der alle har det til fælles, at et enkelt menneskes fejl udviklede sig til en kædereaktion af fatale hændelser. I bogen kobler han komplicerede teorier med underholdende fortællekunst. For det handler om at formidle på en måde, så også 16-årige drenge kan fascineres. Sådan en flok mødte han for nylig på Bogmessen i Forum. De havde næsen nede i Dahlbergs bog og forklarede, at den minder dem om de programmer, de sluger på Discovery. Mennesket og maskinen Bogens røde tråd er interaktionen mellem maskine og menneske. Det er både frygtelig og underholdende læsning. Tag for eksempel historien om en tragisk ulykke, der ramte et fly i 1973 på vej fra Miami til San Francisco. Over staten New Mexico begyndte besætningen i cockpittet af bar kedsomhed at diskutere, hvad der mon ville ske med den automatiske gaskontrol, hvis et bestemt kredsløb blev slået fra. Til sidst trak kaptajnen i håndtaget for at vise, at han havde ret i sin antagelse om, at der overhovedet ikke ville ske noget. Det gjorde der heller ikke - de første ti sekunder. Men så eksploderede styrbords jetmotor med en sådan kraft, at sprængstykker smadrede et vindue ud for række 17, og en passager i sæde H blev suget ud. Det lykkedes piloterne at lande det beskadigede fly, uden at andre om bord kom til skade. Men liget af den uheldige passager i sæde H blev aldrig fundet. Det er blandt andet for hans skyld, at Rasmus Dahlberg har skrevet sin bog. For han er en af de få historikere, der tror, at vi kan lære af historien. Menneskelige fejl »Store katastrofer har ofte små og trivielle årsager«, siger han. »Det går typisk galt, når mennesker bliver sat til at udføre funktioner, som bedre udføres af maskiner. Mennesker er sårbare over for rutinen«. »Mennesker kan distraheres, gå i panik, mangle formel træning, have en psykisk brist eller være pressede af økonomiske og politiske krav«. »Vi kan indbygge bufferzoner i systemerne, så fejl ikke får uoverskuelige konsekvenser. Men vi kan ikke helt undgå menneskelige fejl. Og i takt med at teknologien bliver mere kompleks, kan selv små fejl føre til uventede hop mellem kredsløb. Egentlig tror jeg, at det er et indbygget aspekt ved moderniteten. Det er den pris, vi betaler for de fantastisk mange goder, vi får ud af teknologien«. En sommerfugls vingeslag Rasmus Dahlberg er dybt optaget af, hvordan små tilfældigheder kan afgøre vores liv. Både i sin nye bog og i forgængeren 'Det afgørende øjeblik - historiens åbne situationer' (Aschehoug 2002) er han inspireret af kaosteorien, der bygger på den såkaldte 'sommerfugle-effekt'. Den blev formuleret i begyndelsen af 1960'rne af meteorologen Edward Lorenz med de berømte ord: 'Når en sommerfugl basker med vingerne i Brasilien, kan det udløse en orkan i Texas'. »Tilfældigheder er et meget interessant begreb i historien og vores samfund. Men mennesker har meget svært ved at acceptere tilfældigheder. Det hænger sammen med, at vi er børn af den naturvidenskabelige revolution, der bygger på matematik. Hele den lineære tankegang har i århundreder gennemstrømmet vores filosofi og økonomi, og her er der ikke plads til tilfældigheder«. »Men ligesom kaosteorien har vundet indpas i matematikken, kunne den måske gøre historikere i stand til at beskrive de dele af verden, der er nonlineære. Vi kender det jo fra os selv. Vores liv splejser sig op i forskellige livsbaner, hvoraf vi kun vælger en enkelt. En lille betydningsløs beslutning kan på lang sigt vise sig at få store konsekvenser. Sådan kan man også anskue historien«, siger Rasmus Dahlberg. Historiens gaveDu tilhører en generation, hvor historie ikke var et fag, der blev gjort alt for meget ud af i skolesystemet. Hvorfra stammer din interesse? »Jeg gik i folkeskolen i 1980'erne og fik en fragmenteret og dårlig historieundervisning. Vi lærte lidt om inkaer, lidt om vikinger, men vi fik ingen kronologisk eller overordnet forståelse af udviklingen. Men i 1990 opdagede jeg computerspillet 'Civilization', og fra det øjeblik blev min interesse for historien vakt«. »Spillet handler om at opbygge civilisationen og hele tiden vælge, hvordan man vil bruge sine ressourcer. Og spillet illustrerer på fantastisk vis, at den vej, som vi har fulgt frem til vor tid, kun er én sti blandt et fuldstændigt uendeligt antal af forgreninger«. »Det har givet mig et dynamisk historiesyn, som handler om menneskers valg og menneskers begrænsninger. I historien lærer vi vores rødder at kende. Og når vi ved, at der var noget før os selv, bliver vi også bevidste om, at der kommer noget efter os selv«. »Vi har en gave med os - og en forpligtelse til at prøve at gøre det bedre end forgængerne. På den måde går historiebevidsthed egentlig ind i samfundet som en religion - i den forstand, at den giver os noget, som er større end os selv«. De historieløse »Historie handler om at forstå nutiden og forberede sig på fremtiden. Det handler ikke om kongerækken - for kongerækkens skyld. Til gengæld er kongerækken en fantastisk knagerække til at skabe sig et overblik på«. »Man kan jo heller ikke skrive en fristil uden at kunne sin grammatik. På samme måde er man nødt til at kunne sine årstal for at få glæde af den bevidsthedsudvidelse, som historien tilbyder«. Hvad er konsekvensen for 'de historieløse'? »Man mister kontinuitet. Uden historisk bevidsthed bliver vi alt for lette at manipulere med. Et historieløst folk kan styres af tre mænd med maskingeværer. Vi kan ikke undvære historien, for den skaber det perspektiv og den forståelse, som er fundamentet for al menneskelig adfærd. Historien gør os stærkere og giver os mulighed for at føre en kvalificeret debat om integration, økonomi og politik«. Betonhumanisterne Rasmus Dahlberg er elev af historikeren Søren Mørch, der udfordrede sine studerende. Han spurgte: »Hvordan kan faget Historie bruges til at udfylde den beklagelige pause mellem studiestøttens ophør og folkepensionens indtræden? Hvordan kan man tale og skrive om historie, sådan at andre mennesker frivilligt vil give penge for at høre eller læse om det?«. Fra dette øjeblik vidste Rasmus Dahlberg, at han ville målrette sit studium til formidling. Han ville ikke uddanne sig til arbejdsløshed. Den indstilling delte studiekammeraten Esben Mønster-Kjær. De satsede på at få et bredt kendskab til hele historien. De studerede kommunikationsmetoder og tog job som freelancere på forskellige forlag og tv-stationer. Og halvvejs gennem studiet stiftede de Det Historiske Hus. »Vi fik et netværk og lavede noget, der minder om en 'personlig branding', før det udtryk var blevet trendy. Vi studerede selskabsloven og momsregnskaber. Vi gjorde alt det, som betonhumanister normalt har svært ved. Og i dag har vi et firma, som giver os brød på bordet og mere til«. »Vores virksomhed blev startet med den vision, at vi efter bedste evne ville forsøge at udfylde tomrummet efter store folkelige historieformidlere som Palle Lauring, Erik Kjersgaard og Paul Hammerich. For folket fortjener noget historie, som bygger på skrive- og læseglæde, identifikation og forbindelse til nutiden«. »Det er ikke grundforskning, vi bedriver. Det overlader vi til fagfællerne på universiteterne. Men vi bruger deres viden og fletter den sammen med alverdens andre kilder fra f.eks. øjenvidneskildringer og interview. Og vi er inspireret af de fortælleteknikker, man kan finde i Discoverys historiske programmer. Det er en balanceakt. Vi er meget bevidste om, at det er godt at forenkle, men skidt at forsimple«. Faglighed og formidling Det Historiske Hus producerer bøger til det kommercielle marked. Alene det har affødt kritik fra fagfæller, der er berøringsangste over for popularisering af deres fag. Det sker også, at Rasmus Dahlberg møder humanistiske forskere, som synes, det er en skam at have et visitkort. »På en eller anden måde synes man, at det er i modstrid med lødighed og saglighed. Det er jo noget humbug. Heldigvis er der en udvikling i gang. Man er begyndt at forstå, at faglighed og formidling ikke udelukker hinanden. Og når terrorforskeren Lars Erslev Andersen og mellemøsteksperten Helle Lykke Nielsen udgiver populære bøger på et højt fagligt niveau, som er udviklet her i huset, sætter det noget i gang«. »Faktisk bliver vi nu jævnligt ringet op af lektorer og professorer på universiteterne, som siger: »Jeg vil også i morgen-tv««. KulturrevolutionenEr vi vidne til et paradigmeskifte i den forstand, at forrige årtis indadvendte navlepilleri bliver afløst af en større interesse for historie, politik og samfundet? »Ja, og vi kan formentlig takke internettet for det. Internettet er en kommunikationsrevolution på linje med Gutenbergs opfindelse af trykkemaskinen og udviklingen af skrivemaskinen i 1870'erne. Det enestående ved internettet er, at det rejser lige så mange spørgsmål, som det giver svar. Det medfører en trang til refleksion og øger efterspørgslen på viden«. »Ved ethvert paradigmeskifte er der altid en periode, hvor generationerne har svært ved at tale sammen. Det var jo ikke de 50-årige, der lyttede til The Beatles i 1960'erne. Men i dette tilfælde er alle generationer med på beatet. Over halvdelen af alle internetbrugere i USA er i aldersgruppen 55+. Der er måske tale om den største kulturrevolution, vi har oplevet i historien. En revolution, der gør sig gældende over hele samfundsspektret og har fået sit gennemslag på utrolig kort tid«. »Jeg ser en lige linje fra internettet til den enorme interesse for vores rødder. Historiske tv-programmer har høje seertal, slægtforskningen blomstrer, og bøger om historiske emner sælges i store oplag. Så jeg er ikke den, der råber op om de fortabte generationer og bogens død. Bøger dør ikke. Man skal bare sørge for at skrive de rigtige«.