0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Svinene hyler

Jan Guillou pelser den nyrige svenske overklasse i romanen 'Tyvenes marked'.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vildsvin hyler som ind i helvede, når man pløkker forbenene af dem.

Ordene er lagt i munden på rigmanden og jægeren Henric Gundell i Jan Guillous nye roman 'Tyvenes marked'.

Dyrisk overklasse
Forfatteren kunne også have skrevet, at de rige svin i den nye, svenske overklasse opfører sig som dyr, og at de hyler som ind i helvede, når samfundet stopper deres umoralske grovæderi af andre folks penge.

For det er det, forfatteren mener, og åbenbart er der mange svenskere, der mener det samme, for allerede kort efter udgivelsen har mere end 200.000 af dem købt beretningen om de riges storhed og fald.

Erhvervsskandale
Det er en beretning, som er inspireret af de senere år største erhvervsskandale i Sverige, Skandia-sagen, hvor direktørernes lønninger steg til astronomiske højder, mens virksomhederne gik dårligere og dårligere.

Det var i samme sag, moderselskabet lænsede et pensionsselskab for millionværdier uden om opsparerne.

Og det var i samme sag, direktører lod lejligheder i Stockholms centrum sætte i stand for millionbeløb for firmaets regning - hvorefter børn og familiemedlemmer rykkede ind til lave huslejer.

Køkkenbordssladder
I 'Tyvenes marked' spiller Skandia-sagen og lignende skandaler en birolle.

Hovedhistorien handler om en bande rigmandsbørn, der stjæler fra forældre og venner.

»Snakken ved køkkenbordene det seneste år har haft et centralt emne, skandalen i svensk erhvervsliv. Alle ved, hvad direktørerne har gjort, for det har stået i aviserne«.

Problematisk ideologi
»Folk har fået lønninger på 100 millioner kroner og enorme pensioner«.

»Tilbage står imidlertid en række spørgsmål, som journalisterne ikke kan svare på: Hvordan tænker de her personer, og hvad er der sket i Sverige, siden det kan foregå?«.

»Hvilken ideologi skaber forudsætningen for det? Det var jo utænkeligt, at det kunne være sket for 25-30 år siden«, siger Jan Guillou.

Narrativt problem
Han ved godt, at nogle af hans kritikere mener, at han med sin fortælling om de riges umoralske fråseri for andres penge løber åbne døre ind.

»Det kan man selvfølgelig sige, jeg gør, men jeg gør det på en måde, som ingen har gjort før mig. Det er jo meget nemt at være imod disse direktører, men hvordan fortæller man om det i en historie? Og eftersom jeg foreløbig er den eneste, der har gjort det, viser det jo, at det faktisk ikke er så let«.

»På de seneste to bogmesser i Göteborg har jeg diskuteret netop dette spørgsmål med nogle af mine forfatterkolleger, når vi har siddet og fået en øl sammen. Spørgsmålet er, hvordan man kan beskrive noget, som i forvejen er så gennembeskrevet i aviserne?«, siger Jan Guillou.

Jagtmiljøet
Her rører han ved et problem, som også den danske forfatter Anders Bodelsen har haft inde på livet. Da skandalen om Nordisk Fjer rullede i Danmark, mente Bodelsen, at der måtte være stof til en roman i sagen, men også han fandt ud af, at det kan være svært at tilføje en litterær dimension til en sag, som i mindste detalje er beskrevet af medierne.

For den svenske forfatter viste det sig, at løsningen lå lige for. Han valgte at beskrive de riges børn og deres fædres jagt.

»Jeg fandt ud af, at jeg faktisk havde en original indgang til hele miljøet, fordi jeg går på jagt 100 dage om året. Her møder jeg dem ofte, og derfor kan jeg skildre dem i situationer, hvor vi ikke er vant til at se dem. Jeg møder dem, når de slår ihjel, og når de spiser til middag«, fortæller Jan Guillou, som i øvrigt lige har været på en flere uger lang jagtrejse til Tanzania.

Hanbavianer til middag
I 'Tyvenes marked' skildrer han rigmænd, der er flygtet fra den tidligere yndlingsbeskæftigelse, golfen, fordi den efterhånden er blevet en folkesport for helt almindelige mennesker.

Derfor kan man i dag møde dem i eksklusive jagtselskaber i Sverige, i Centraleuropa eller i Afrika, hvor de ifølge Guillou slår ihjel på en brutal og skånselsløs måde, som almindelige jægere aldrig ville bruge. Og hos Guillou møder man dem også, når de parodisk forsøger at opføre sig korrekt under de rituelle jagtmiddage.

»Det er klart, at de ikke bryder sig om at have mig med som observatør til den slags middage, for alle direktører mener det samme om alting. Samtalerne foregår på den måde, at den største hanbavian grynter højt, hvorefter alle de mindre bavianer grynter tilsvarende«.

»Hvis nogen skulle indvende noget imod det, hanbavianen siger, f.eks. at der intet belæg er for at udtale sig sådan, eller at der er tale om en gammel attenhundredtalsopfattelse, så opstår der meget stor nervøsitet. Direktørerne udgør et eneste stort jagtselskab, hvor man hjælper hinanden, og som ansatte direktører har de i dag fået en meget stor magt, fordi ejerskabet i industrien er blevet anonymt«.

Autentisk oplæg
»Hvis der f.eks. havde været en rig, gammel ejer af selskabet Ericsson, så havde hun ikke fundet sig i, at overskuddet var blevet mere end halveret, samtidig med at direktørernes løn var blevet femdoblet«.

»Hun var marcheret direkte ind i bestyrelseslokalet, havde knaldet paraplyen i bordet og fyret dem, der forsøgte på det. Men den slags ejere findes ikke mere, for det er pensionskasser i USA, fonde og stiftelser, der ejer selskaberne på kryds og tværs, og det skaber muligheden for, at direktørerne kan berige sig«, siger Jan Guillou.

I 'Tyvenes marked' risler nogle af direktørmillione