Det er en af Europas største dramatikere og mest iltre skribenter, der i går fik Nobelprisen i litteratur. Den 57-årige Elfriede Jelinek er den første østrigske forfatter nogensinde, der får Nobelprisen, og den første kvindelige forfatter, siden den polske Wislawa Szymborska fik den i 1996. Sidste gang en tysksproget kvindelig forfatter fik prisen, var, da den i 1966 blev givet til lyrikeren Nelly Sachs. Hilsen til højrefløjen Elfriede Jelinek er en yderst kontroversiel person i sit hjemland Østrig. Jörg Haiders parti har lyst hende i band, efter at hun i mere end tyve år har bekæmpet Østrigs brune fortid. Da hun i 1986 fik den fornemme tyske Heinrich Böll-pris, holdt hun en takketale, som hun gav overskriften: 'In den Waldheimen und auf den Haidern' (dvs. noget i retning af 'I skovhjemmene og på hederne'). Med en klar henvisning til landets daværende præsident Kurt Waldheim, tidligere SS-officer på Balkan, og bemeldte Jörg Haider. Tvetydig Bambi-figur Den svenske avis Dagens Nyheters kulturchef, Maria Schottenius, siger, at Jelinek »vover hvad som helst. Ingen feminist er hårdere end hun. Hendes sprog fråder«. Jelinek levede op til rollen fra første minut. Hun siger, at hun ikke selv vil tage til Stockholm, når prisen skal overrækkes 10. december. Hun begrunder det officielt med sit helbred og siger, at hun heller ikke personligt har taget imod de mange priser og hædersbevisninger, hun i de senere år er blevet overøst med ikke mindst i Tyskland. Men hun understreger dog samtidig, at hendes hjemland Østrig ikke kan bruge prisen som en blomst i knaphullet. Jelinek har med stor intensitet bekæmpet koalitionsregeringen af konservative og yderliggående højreradikale fra Jörg Haiders parti FPÖ. Jelinek spiller i dag samme utilpassede rolle i østrigsk kulturliv, som den nu afdøde dramatiker Thomas Bernhard i sin tid gjorde. Hun er en indædt forkæmper for fred, menneskerettigheder og lighed mellem kønnene. Slår man op på hendes hjemmeside, er det første, der møder ens øje, en nydelig, men måske lidt tvetydig Bambi-figur, der betragter en fra en stærkt kunstig granskov. Sproglig lidenskab Det Svenske Akademi skriver i sin kortfattede begrundelse for tildelingen af prisen, at Jelinek får den, fordi hun »i sine romaner og dramaer med enestående sproglig lidenskab har blottet de sociale klicheers absurditet og undertrykkende magt«. Måske er hendes hjemmeside en prøve på det. Hun er født i 1946 af slavisk-jødiske forældre i Østrig. Hun debuterede som digter i 1967, og året efter sluttede hun sig til 68-oprøret, hvis tanker aldrig siden har forladt hende. Hendes indsats koncentrerer sig om social uretfærdighed, død, kønsroller i betydningen roller og mandlig magttænkning. Hun skrev en del romaner i 1970'erne, og i 1980'erne påbegyndte hun det dramatiske forfatterskab, der har gjort hende verdensberømt. Kønsroller Hun blev i går hyldet af den østrigske præsident Heinz Fischer, der kaldte hendes værk for »et usædvanligt litterært livsværk«, der nu har fået den højeste litterære udmærkelse. Hun har samtidig fået uforbeholdne lykønskninger fra det østrigske Socialdemokrati og det konservative regeringsparti KPÖ. Dette partis formand Walter Baier kalder det ligefrem en »storartet beslutning. Hun er feminist og en af det andet Østrigs betydeligste stemmer«. »Det officielle Østrig må reagere, da et af regeringspartierne (FPÖ) for nogle år siden har angrebet hende på det skammeligste«, siger han. »Naturligvis glæder jeg mig da også, det er meningsløst at hykle, men jeg mærker mere fortvivlelse end glæde«, sagde hun i går, da det østrigske telegrambureau APA fangede hende i hendes hjem. »Jeg egner mig ikke som person til at blive udstillet i offentligheden. Så føler jeg mig truet«. Jelinek er stærkt optaget af kvinder og kvinderoller i sit forfatterskab. Hun siger, at hun er sig bevidst, at hun får prisen som kvinde, og derfor kan hun ikke glæde sig på samme ubekymrede måde, som en mand ville kunne: »Hvis Peter Handke, som fortjener prisen i langt højere grad end jeg, havde fået prisen, så havde han bare fået den som Peter Handke«, siger hun med henvisning til sin landsmand og forfatterkollega. På spørgsmålet, om det spiller en særlig rolle, at hun er den første østrigske forfatter, der får prisen, svarer hun: »Jeg ønsker mig ikke, at det har nogen betydning for landet. Jeg har fuldstændig distanceret mig fra denne regering. Og jeg er ikke sikker på, at alle dem, der nu glæder sig med mig, gør det i virkeligheden«. Modig beslutning Direktøren for Wiens Burgtheater, Klaus Bachler, kalder det »en modig beslutning, når man tænker på, hvad Jelinek beskæftiger sig med i sin kunst, og det er frem for alt en beslutning, der giver vores verden lidt mere håb«. Han lykønsker hende og ikke mindst, som han tilføjer, Nobelpriskomitéen med valget. Den østrigske menneskerettighedsorganisation SOS Mitmensch har i mange år nydt godt af hendes støtte. Organisationen siger, at hun ikke har haft det let i Østrig, men at hun altid har kæmpet for de marginaliserede. Jelinek er en meget flittig skribent, som desværre ikke er oversat til dansk. Hun har skrevet en lang række prisbelønnede teaterstykker. Den danske teatergruppe Lone Star opfører et stykke med udgangspunkt i Jelineks 'Er nicht als er' i slutningen af denne måned. Gruppen kalder sit stykke 'Øjeblik, bliv stående!'. Civilcourage og trosfrihed Man kan altid spekulere over, om valget af nobelpristager også har politiske over- eller undertoner. Men i tilfældet Elfriede Jelinek er antagelsen nærliggende. Ikke bare har hun som nævnt engageret sig imod racisme i sit hjemland, men kort efter terrorangrebene på USA i september 2001 skrev hun et lille prosastykke om islam og vold. Det hedder heri bl.a.: »Der kunne meget let vækkes et had til islam i mig, det mærker jeg med skræk. Men jeg vil bestandigt forsøge at mønstre så meget civilcourage, at jeg kan sætte mig op mod et samfundsmæssigt klima, hvori kvindelige muslimer (der er særlig let genkendelige) og mandlige muslimer hindres i at udøve deres religion, og beskytte den enkelte, der fastholder sin ret til trosfrihed og til at være anderledes«. De dødes landskab Om kvinder har hun et andet sted skrevet, at de er 'familie', de anskues ikke som individer, de er som uopdagede kontinenter, der først må åbnes, hvis man vil forstå dem. Men det er selvfølgelig som digter, hun nu belønnes. Og her er en lille prøve på hendes kunst fra teaterstykket 'Clara S.': »Tonekunstens univers er de dødes landskab. Hvid ørken, is, frosne floder, bække, søer! Vældige arktiske isbjerge, gennemsigtige til bunden, ingen fodspor af rovdyret isbjørn. Kun geometrisk ordnet kulde. Snorlige frostlinjer. Dødstille. Man kan i timevis presse alle ti fingre imod dem, og isen viser intet spor af aftrykket«. Med Elfriede Jelinek har nu 12 tysksprogede forfattere fået Nobelprisen. De kendteste er Thomas Mann (1929), Hermann Hesse (1946), som nævnt Nelly Sachs (1966), Heinrich Böll (1972), Eilas Canetti (1981) og Günter Grass (1999).