En ung mand går rundt i ørkenen i hvid habit. Den stumper på ærmerne, for den er ikke hans egen, men en, han har lånt af en mand, han er på flugt fra. Som tiden går, bliver habitten mere og mere beskidt, og de spidse sko, han har på fødderne, gnaver, så blodet springer. Den unge mand hedder Andreas, eller bare Andy, og er fortæller i Ari Behns roman 'Baggård'. Han har tænkt sig at krydse Sahara for at møde sin kæreste i Burkina Faso, men strander i Tanger - blandt afdankede bøsser, der køber unge araberdrenge, og damer med blåt hår. Når man ved, at Ari Behn selv rejste i Marokko midt i 1990'erne og oven i købet blev bekendt med Paul Bowles, kultforfatteren, som mange unge forfatterspirer ville give deres højre arm for at have mødt, er det nærliggende at spørge efter selvbiografiske træk i romanen. Men det kommer man ikke langt med. Klippet ud af modeblad At Ari Behn hellere vil tale om sin fiktion end om sig selv, forstår jeg egentlig allerede ved ankomsten til forlaget Tiderne Skifter, hvor han og forlægger Claus Clausen i munden på hinanden fortæller, at han har afvist at møde alle sladderbladene. De er kun interesseret i ham som prinsesse Märtha Louises mand, og set med glansbilledroyale briller er det måske også lidt af en vild roman, Ari Behn har skrevet. Som han sidder der på forlaget i en lyseblå jakke, der bestemt passer perfekt, ligner han noget, der lige er klippet ud af et modeblad. Og lige så nydelig han er af udseende, lige så gennemført behagelig og opmærksom er han af opførsel. Man har indtryk af en dannet person, der forstår at føre sig. Kun det dyre ur og nogle smykker antyder, at der er en kant, noget dandyagtigt. Men den er der, kanten. Et filmklip, hvor Ari Behn ser ud til at ryge hash med polske prostituerede i Las Vegas, og nogle udtalelser om USA i Afghanistan har været med til at skabe blæst om hans person. En norsk skribent har ligefrem kaldt ham svigersønnen fra helvede - men da fløj Ari Behn også op på avisens redaktion, knaldede en handske i bordet og udfordrede den formastelige til duel. Noget nogle af de dekadente typer i 'Baggård' også kunne have fundet på. Du kan ikke flygte »Hvorfor sender du egentlig din hovedperson Andreas ud i Sahara i habit«, spørger jeg til en start. »Det er en lang historie. Jeg kan lide billedet af en vestlig mand i en ørken. Hvad fanden gør det menneske der? Noget er sket. Andreas er et kultiveret og civiliseret menneske, som befinder sig i en fremmed og mørk virkelighed. Han er i habit, men det er ikke hans egen, og den er oven i købet for lille. Han er et helt forkert sted og tvunget ind i en anden form«. »Min egen indfaldsvinkel til Tanger var Paul Bowles, der var en dannet, aristokratisk forfatter, som rejste rundt i Sahara i en Jaguar med 50 slips i kufferten. Når man spurgte ham hvorfor, svarede han bare: »Man ved aldrig, hvad man møder i næste sving««. »Det er meget livsfjernt og kontrastfyldt, og jeg er som forfatter optaget af kontraster. I ørkenen er det koldt om natten og varmt om dagen. Du kan ikke flygte. Hvis du har en sjælekonflikt, vil den bryde ud dér«. Vildfarne spøgelser »Da jeg lærte Paul Bowles at kende, mødte jeg samtidig et miljø, som jeg troede for længst var borte. I bogen er det skildret som et kolonitidsmiljø fuld af rige mennesker, som måske ikke er så rige endda. De har gamle Rolls-Royces og gamle tjenere med hul på uniformen, og der er støv og lugt. Alt er degenereret. De bor i ruiner. De bruger parfume og opfører sig som vildfarne spøgelser«. »Og så snakker de i stereotyper, som man gjorde i 1950'erne. Disse mennesker er bare blevet ved op igennem 1960'erne, 70'erne, 80'erne og 90'erne. De ser aldrig nogen fornyelse, og så kommer der en 20 år gammel dreng, Andreas - frisk blod. They wanna suck him for life«. Hvordan skal man forholde sig til dette miljø? Romantisk eller kritisk? Hvad gør du i din bog? »Jeg vil ikke tage stilling. Jeg vil have, at du skal forholde dig til det som læser, og så er der mange muligheder. Du kan tage det romantisk. Mange synes, at det er vældig spændende med den gamle bydel, hvor der stadig er nogle dekadente fra 1950'erne, men det er jo også kritikværdigt, at de udnytter de unge araberdrenge. Jeg vil bare ikke moralisere over det«. Suger mennesker tommeFlere steder i romanen siges det, at Tanger er en fælde. Det kommer til Andreas som en slags åbenbaring, men siden hører man, at formuleringen måske stammer fra William Burroughs. Hvad er forholdet mellem Andreas' oplevelser og den beatlitteratur, som spøger i baggrunden? »Det ligger i titlen 'Baggård'. Andreas kommer ind i en baggård, hvor der har været mange folk før ham, hvor ting står tilbage - værkerne efter Burroughs, Kerouac. Det er som at komme ind i et mausoleum. Alle de store helte fra 1960'erne var i Marokko. Og ekkoet efter dem er der stadig«. »Andreas oplever Tanger som klaustrofobisk og føler ikke, at han vil komme levende derfra. Det er et helt specielt sted. Hvis du er blond eller kvinde, bliver du simpelthen overfaldet. Efterhånden som jeg var i Marokko flere gange, lærte jeg dog at slippe udenom«. Her kryber Ari Behn sammen og sænker blikket. Under hele samtalen understreger han sine ord med et levende og engageret kropssprog, og det går livligt for sig, mens han forklarer, at Tanger er en gammel piratby, hvor man i århundreder har kastet sig over folk med ærinde i Middelhavet. Slavehandel var der også, og det ligger i hele byen, at man er vant til at suge mennesker tomme. »Da jeg selv var i Tanger, havde jeg mine oplevelser og skrev mine sætninger. Siden kunne jeg se, at beatforfatterne havde skrevet akkurat det samme. Alt gentager sig. Og det er jo, hvad en kliché går ud på. Andreas siger noget, som andre har sagt før ham. Det er en kliché. En kliché er en sandhed, som havde mening engang, men nu er tømt for denne mening. Nogle kritikere har indvendt mod min bog, at den er teatralsk, fordi personerne snakker som stereotyper. Men det er akkurat det, jeg vil«. Islam er meget tolerantJeg vil gerne vende tilbage til spørgsmålet om, hvordan man skal forholde sig til romanens miljø. En scene, som betager mig, er den, hvor Andreas får pudset sko og har en fornemmelse af, at skopudseren elsker ham. »Det er absolut en nøglescene, men jeg vil helst ikke tolke for meget. Det er første gang, Andreas tager bøssen Valderons sko på, og dermed begynder hans transformation. Han går ind i spillet og tager en rolle«. Men det er jo også et spørgsmål om, hvordan han som hvid forholder sig til araberne. Kan man overhovedet forholde sig som hvid til arabere? Det er jo et ret aktuelt spørgsmål. »Det, jeg har oplevet i Marokko og andre muslimske lande«, siger Ari Behn efter et øjebliks tøven, hvor der smages på ordene, »er, at islam er en meget tolerant religion, og at folk er ekstremt gæstfrie og åbne. Faktisk er det en del af deres religion at tage imod dig som fremmed. Men det kan være vanskeligt at komme bag facaden«. »Det er som en arabesk, hvor man kredser omkring sandheden, men aldrig må sige den. Her i Vesten har vi en vældig rationel og direkte måde at gå til tingene på. Men dér skal man ikke snakke konkret. Man skal gå rundt. Det er en fornærmelse at tale om det, som det handler om«. Naive nordmændMen når du beskriver araberne i bogen, er de alle på en eller anden måde optaget af at snyde og bedrage. Og nu taler du så om en givende og åben kultur. Hvordan kommer man derind? »Min ironiske kommentar i romanen er, at Andreas ikke kommer ind. Han er hele tiden sammen med vesterlændinge, først med Valderon og så med den danske rejseguide. Igen ramler han ind i en baggård, Vestens baggård«. »Hvis vi skal snakke om mine møder med arabisk gæstfrihed, er det en helt anden historie. Der er ikke nogen opskrift på, hvordan man kommer ind, men det er et spørgsmål, hvor tolerant man skal være. Nordmænd kan være ekstremt naivt åbne, når de er ude i andre kulturer. »Nej, så fint I har det. Så oprindeligt. Så smukt!«, siger de. Der er næsten noget forkasteligt ved det. For i virkeligheden vil de jo alle sammen til Europa«. »Da jeg var i Ghana, mødte jeg folk på gaden, som sagde: »Take me with you, pleeease«. Selv om jeg var en fattig student, var jeg jo rig i forhold til dem. Så svarede jeg altid: »Okay, hvis du kan hoppe op i min lomme, tager jeg dig med«. Og så lo de, for det var jo absurd. Det virkede meget bedre end at sige nej eller jo, måske«. »Noget meget vanskeligt, som jeg har oplevet både i Mali, Ghana og Marokko, er, at man ikke skal betale for noget. De er fattige, men de giver dig altid mad og den bedste seng. Jeg har et par gange begået den fejl at ville betale alligevel og givet dem en bog med 100 dollar indeni. Men de er kørt efter mig som rasende og har skældt mig ud, for det er vanære, ikke sandt. Vi tænker, at vi må betale, men det skal vi ikke. Det holder jeg aldrig op med at undre mig over«. Et sidste kickNu er du jo blevet en mere moden mand, som er blevet gift og har fået barn. Hvordan har det været at skrive om en væsentlig yngre mands livskonflikt? »Jeg har behov for at sige det igen: Det er fiktion. Det er klart, at jeg var en naiv og ekstremt nysgerrig og rastløs rejsende, men forskellen på mig og Andreas er, at han aldrig tager stilling til det, han oplever«. »Jeg drog ikke ud for at skrive om det homoseksuelle miljø, og jeg har heller ikke skrevet om homoseksualitet for at provokere, for det tror jeg ikke, at det gør i 2004. Hovedpersonen kunne faktisk lige så godt have været en kvinde. Dramatikken ligger mere i mødet mellem ung og gammel, imellem den unge, som er frisk og fuld af drøm, og de andre, som er livstrætte, kyniske og håber på et sidste kick«. »Der vil være noget af det samme i min næste bog. Det, der optager mig, er mennesker, som falder mellem alle stole. De tror, at de står for noget, men bliver misopfattet fra alle sider og taget til indtægt for alt muligt andet«. Har det godt privat'Baggård' har fået ret dårlig kritik i Norge, men et stort salg. »Hvad skal jeg svare på det? Egentlig har jeg været vældig glad for modtagelsen, for anmeldelserne viser, at jeg bliver taget alvorligt som forfatter. Nogle har været ned, og andre har været okay«. Du er jo gået ind i en rolle, hvor du måske ikke altid kan tillade dig at sige alt, hvad du mener. »Jo, men havde jeg ikke følt frihed, havde jeg ikke skrevet. Hvis jeg havde følt, at jeg skulle skrive med bremserne på, havde det ikke været muligt. Det er klart, at alle har en mening om mig - i Norge - men jeg tillader mig ikke at spekulere over det. Jeg har det godt privat, og jeg skriver bøger. Det er fint«.