0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

På sporet af det tabte land

Jana Hensel skrev en essayroman om DDR's børn, som pludselig blev borgere i et andet land. Det var hendes debut, og den blev en bestseller. Om ti dage udkommer den på dansk. Vi mødte forfatteren i Berlin (øst).

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jana Hensel kan sige præcist, hvornår hendes barndom hørte op. Det gjorde den, da Muren i Berlin faldt. Hun var da 13 år.

Andet end DDR havde hun ikke oplevet, nu skulle hun altså leve videre i et helt andet Tyskland. Og det kunne ikke gå hurtigt nok med at komme til at ligne de smarte vesttyskere.

Først da hun var blevet dobbelt så gammel, standsede hun op, i et forsøg på at komme til klarhed over, hvad der egentlig var sket med hende og hendes jævnaldrende. Den nu 26-årige skrev en bog, 'Zonenkinder', der på få uger blev en bestseller. Men modtagelsen i Øst var ikke den samme som i Vest.

Gennem barnets øjne
»Anmelderne i Vest tog godt imod min bog og syntes, at den udfyldte et hul i deres viden om det andet Tyskland. Men flere af de østtyske anmeldere bebrejdede mig, at jeg ikke skildrede de dystre sider af DDR«, siger Jana Hensel.

»Jeg følte, at de havde misforstået mig - mit ærinde var jo at fortælle, hvordan min generation, der dengang blot var store børn, havde oplevet, hvordan den verden, vi var trygge i, blev forvandlet på ingen tid. Men hvordan skulle en 13-årig kunne levere en skarp analyse af sit samfund?«.

Vi traf Jana Hensel på en café i Prenzlauerberg, det kvarter i Østberlin, hvor unge intellektuelle helst slår sig ned. Det er her, de synes, Berlin vibrerer mest.

Talkshow-centrifugen
Hensel voksede op i Leipzig, men den by er hun færdig med. Den er for stillestående efter hendes smag: »I dag ville jeg føle mig mere tilpas i Hamburg end i Leipzig - men Berlin, den genforenede by, er en god symbiose mellem øst og vest. Derfor trives jeg her«.

I det sidste års tid er hun ellers faret rundt i Tyskland, fra øst til vest, fra nord til syd, for at læse op af sin bestseller. I Tyskland er der tradition for, at forfattere præsenterer deres nye værk for kommende læsere ved arrangementer hos boghandlere, i biblioteker, på skoler og i foreninger.

Et ræs har det været, for slet ikke at tale om turen i talkshow-centrifugen, nu orker hun ikke mere.

Kulturelt vakuum
Men hun glæder sig over, at også udlandet har fattet interesse for hendes bog. Den danske version er den første, snart udkommer den også i Finland og i USA.

For en udlænding er titlen noget gådefuld: 'Zonenkinder' (i kommende dansk udgave: 'Børn af zonen')?

»Den er et spil på det gamle begreb 'den sovjetiske besættelseszone', blandt vesttyskerne engang bare 'zonen', sådan, nedladende ment. Men med mit valg af titel har jeg også søgt at antyde, at vi i min generation, som teenagere, blev puffet ind i en ny zone, der lå et sted mellem det gamle DDR og det nye, genforenede Tyskland«.

»For i de første år efter Murens fald levede vi faktisk i et politisk, kulturelt vakuum. Da jeg skrev min bog, kunne jeg konstatere, at jeg havde levet halvdelen af mit liv i ét Tyskland, og den anden halvdel i et andet Tyskland«.

Generation DDR
De er blevet angrebet for at bruge 'vi'-formen lovlig flot ...

»Jamen, vi lever nu engang i en tid, hvor man er tilbøjelig til at dele alt op i generationer. I Vesttyskland har man f.eks. talt meget om 'Generation Golf', altså dem, der var unge i 1980'erne. Og jeg føler, jeg har belæg for at skrive 'vi' og ikke altid 'jeg'«.

»Inden jeg gik i gang med at skrive, talte jeg med mange østtyskere på min egen alder for at høre deres erfaringer og deres opfattelser«.

Stærke følelser
»Når jeg læste op for vesttyskere, var der sjældent nogen, der anfægtede 'vi'-formen. Det var altid blandt østtyskere, at jeg skulle høre, at jeg ikke havde ret til at tale på vegne af andre end mig selv - det ligger vel i, at hver eneste forhenværende DDR-borger hæger om sin egen historie, sin egen skæbne. At netop dén er noget for sig selv«.

»Omvendt må jeg sige, at det også var blandt østtyske tilhørere, at jeg tit oplevede den mest intense lydhørhed. Hvis jeg endelig skal tale om nogen succes i forbindelse med min bog, så må det være, at den har appelleret så stærkt til følelser - om det nu er hos vest- eller østtyskere«.

Generationskløft
Genremæssigt kommer 'Børn af zonen' vel tættest på essayet. En og anden kritiker har syntes, at Jana Hensel, på sporet af den tabte tid, kan forfalde til det sentimentale. Det vil hun ikke høre tale om.

»Læs kapitlet om vort forhold til forældregenerationen. Det kan man vist ikke beskylde for at være sentimentalt ...«.

Dér hvor De skriver, at et besøg hjemme hos forældrene kan give fornemmelsen af, at man besøger et alderdomshjem ... at forældrene er »lidt for gamle til den nye tid?«

Eventyrlandet DDR
»Ja. Det er et kendetegn for min generation, at vi, der dengang var midt i puberteten, aldrig tog det store opgør med vore forældre. Vi syntes, de var for svage til det, de lå jo allerede ned«.

»Først da vi selv var blevet voksne, fattede vi rigtig, hvad de havde været igennem. Selvfølgelig var der en fundamental forskel på at opleve DDR som voksen og som barn«.

Som Jana Hensel udtrykker det i bogen på sin egen generations vegne: »... som så vi det i bakspejlet på en bil, sådan vil DDR for os blive stadig fjernere, mindre og endnu mere eventyragtigt«.

Hurtig omklædning
Jana Hensel greb chancen for at komme ud af eks-DDR, så hurtigt det kunne lade sig gøre. Tog til det Frankrig, hun indtil da havde måttet nøjes med at elske på afstand, studerede sprog og nyere litteratur i Paris og Marseille.

Alt imens hun søgte at slibe resterne af DDR væk: sprogtonen, adfærden - og, ikke mindst: garderoben. Den måtte endelig ikke forråde, hvorfra hun kom. Til forveksling skulle man ligne en Wessi.

Som hun noterer det i sin bog: »Vi blev de første Wessis fra Østtyskland«.

Fornemmelse af stilstand
15 år er gået, efter at Muren faldt. Den første eufori over mødet med demokratiet forsvandt hurtigt, i stedet for illusioner trådte nøgternhed.

Jana Hensel er »trist til mode« over det Østtyskland, hun i dag har for øje:

»Alle de øde landsbyer, hvor der ikke længere er unge, fordi de er vandret vestpå, for hjemme er det ikke til at finde arbejde. Denne fornemmelse af stilstand. Og byer, der måske drømmer om at hævde sig, men som står uden en moderne elite«.

Bestsellerens pres
Og som en eftertænksomhed tilføjer hun: »Hvor var genforeningen dog en enestående chance for den gamle forbundsrepublik! Der var noget provinsielt over den, noget småborgerligt, som nu er ved at forsvinde«.

»Men Øst- og Vesttyskland driver fra hinanden ...«.

Hendes egen fremtid?

Nej, hun går ikke svanger med en ny bog. Nu er det journalistikken, der drager. »Og i øvrigt bliver man vel altid lidt trykket af at debutere med en bestseller«.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere