Dagen før H.C. Andersens fødselsdag i går udkom den første biografiske roman om ham. Forfatteren er en helt ukendt debutant uden nogen uddannelse inden for litteratur. Titlen er 'Fremmed af verden', og romanen omhandler hele Andersens liv. Også de mørke perioder. 'Fremmed af verden' bygger på otte års research og skrivearbejde. Men drømmen at skrive den er opstået langt tidligere. Birgitte Berntsen har haft lyst til at skrive om H. C. Andersen, siden hun var barn. Hun er født i 1964 i Assens. Da hendes forældre blev skilt, flyttede hun med sin mor til Andersens hjemby Odense. Kunne kigge på barndomshjem »Min mormor læste eventyrene for mig, fra jeg var ganske lille. Og min farmor boede lige over for Odense Tugthus, som H.C. Andersen har skrevet en hel roman om«. »Han voksede op i et hus, jeg kunne se ned på, når jeg kiggede ud ad vinduet. Jeg gik altid rundt i de gader, hvor han har gået engang. Jeg kan ikke huske en tid, hvor jeg ikke har følt mig draget mod ham«, siger Birgitte Berntsen i telefonen fra lejligheden i Århus, hvor hun bor med sin mand og sine tre drenge. Hun siger selv, at hun i almindelighed ikke er noget særlig disciplineret, aktivt menneske. Men da hun for otte år siden gik i gang med at fuldføre tanken om at skrive om H. C. Andersen, holdt hun fast: »Jeg læste og læste hver dag, når min yngste sov til middag. Og efter et halvt år begyndte jeg at skrive. Hver dag. Jeg arbejdede intensivt og fik hele romanen skrevet igennem første gang på halvandet år. Men så blev jeg syg«. Forsinkelser Birgitte Berntsens research til romanen bestod ikke blot i at læse bøger om og af Andersen. Hun var nødt til at sætte sig ind i Treårskrigen mod slesvig-holstenerne i midten af 1800-tallet. Hun gik ture i de københavnske gader, hvor H.C. Andersen gik engang. Og hun besøgte herregården Glorup, hvor eventyrforfatteren ofte kom og fik et både venskabeligt og svært forhold til komtessen. I begyndelsen gled arbejdet. Men efter halvandet år begyndte Birgitte Berntsen at lide af depressioner. Sammenholdt med både afslag og ændringsforslag fra forskellige forlag forsinkede sygdommen den endelige skrivning og udgivelse af romanen: »Det har været hårdt. Virkelig svært. Men det er jo Andersen-år næste år, så måske er det ikke så dumt, at romanen først udkommer nu«. Birgitte Berntsen har »en tosset drøm om at leve af at skrive«, som hun siger. Og hun er i gang med en ny bog, som hun regner med at kunne sende til et forlag om et par år. Hendes næste bog bliver en samling erotiske, »men ikke platte« noveller om nogle af verdenshistoriens berømte kvinder. Andersens modsætninger Hun har svært ved at forestille sig at skrive en hel biografisk roman om andre forfattere end H.C. Andersen. I hvert fald hvis kravet skal være, at hun både holder af forfatterskabet og af mennesket. »Jeg tror, at H.C. Andersen er mere moderne, end vi regner med. En af mine lærere på seminariet, Bo Rasmussen, sagde, at Andersen på en måde var postmodernist. En meget individuel mand, der stod alene og lykkedes med at gøre mange af de ting, han virkelig ville. Hans eventyr er evigt moderne, og det er derfor, de stadig bliver læst. Og som en af de få på sin tid skrev han samtidsromaner. Science fiction kunne han ikke skrive. Det var ikke oppe i tiden. Men han skrev dog det lille eventyr 'Om årtusinder', der bærer i den retning«. Birgitte Berntsen er ikke blind for H.C. Andersens dystre og mere utilnærmelige sider. Men hun holder af ham. »I alle hans eventyr ligger noget med at bibeholde det rene, det oprindelige, det barnlige og det gode. At man skal opføre sig ordentligt over for hinanden. Man skal ikke såre hinanden, træde på hinanden eller trække sig selv frem på bekostning af en andre. Men hans dagbøger og især hans breve rummer både mørkere sider og en mere selvironisk side, som jeg håber, at folk får lyst til selv at læse, hvis de læser min bog. Han var meget modsætningsfyldt«. Tiltrukket af unge piger Birgitte Berntsen har læst alt om H.C. Andersen, hun kunne få fat i. Også Jens Andersens store biografi om ham. »Ligesom Jens Andersen har gjort det, vil jeg gerne gøre lidt op med mange af de floskler, vi har om H.C. Andersen. Når jeg spørger almindelige mennesker, hvad de synes om ham, svarer de typisk, at han var hypokonder, at han ikke kunne lide børn, at han var en nasserøv på herregårdene, og at han var bøsse«. »Jeg vil gerne vise, at der er andre sider af ham. Jeg tror for eksempel ikke på, at Andersen var bøsse. Jeg tror, han beundrede smukke mænd, og det skrev han jo om. Men hvis han havde været udøvende homoseksuel, ville han ikke have skrevet om det. Seksuelt var han mere tiltrukket af ganske unge piger, tror jeg«. Da Birgitte Andersen begyndte at skrive sin roman, havde hun en ambition om at holde den i et let og humoristisk leje. Det holdt ikke. »De negative stemninger fyldte meget i hans liv. Og de kom også til at fylde i min bog. Det kunne bare ikke være anderledes«.