0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En indadvendt rejsende

Russeren Olga Sedakova har efter jerntæppets fald tilbragt halvdelen af sit liv i udlandet. »Men folk er ikke så forskellige, når det kommer til stykket«, siger den bogaktuelle lyriker, der netop har besøgt Danmark.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Foto: Pelle Rink

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den russiske digter Olga Sedakova var med på sidste års Frankfurtbogmesse, og eftersom Rusland var årets æresgæst, havde det russiske kulturministerium fået stillet stadeplads gratis til rådighed af messens arrangører.

Det fik de russiske forlæggere ikke noget at vide om, endsige glæde af, for embedsmændene i kulturministeriet solgte standpladserne til de russiske forlag for en kvadratmeterpris, der gjorde det meget dyrt for de mindre forlag at være med.

»De arrangementer, der blev gennemført, var kedelige og dårligt forberedte, uden ordentlig tolkning, og oversættelserne af mine digte nåede for eksempel ikke frem«, fortæller Sedakova lakonisk smilende.

At den gruppe af indbudte forfattere, hun rejste med, overlevede turen, var en bedrift, for ministeriet havde chartret et fly for at spare, men glemt at lave aftale med piloten, så forfatterne - heraf nogle gamle og svagelige - sad i ni timer på gulvet i en af Moskvas primitive indenrigslufthavne. En af forfatterne gav op.

I Frankfurt boede de mange bureaukrater på de bedste hoteller, mens de knap så mange forfattere - heraf en del heftigt rygende - var indlogeret to og to på billige hoteller.

Mulighed for at rejse
Dette er bare en historie fra det virkelige liv for en russisk forfatter, og Olga Sedakova er typisk og traditionel for en sådan, i og med at hun opholder sig cirka det halve af året i udlandet.

I mandags optrådte hun således for en medrevet og begejstret foredragssal i Vestergade, København, da et udvalg af hendes digte udkom på Borgens Forlag i Mette Dalsgaards danske oversættelse.

Hvor meget Olga Sedakova har rejst i 2003 (på seks universiteter i USA, i Frankrig, Schweiz og Tyskland og Italien et par gange), fandt hun til sin forbløffelse og forskrækkelse ud af, da hun for nylig skulle skrive sin årsrapport til det filosofiske fakultet på Moskvas Statsuniversitet, hvor hun er forskeransat på afdelingen for kristen kultur under det nu 12 år gamle Institut for Verdenskulturhistorie.

Det er ikke noget, man kan leve af, selvfølgelig. Men muligheden for at rejse er som et andet liv, et liv nummer to i forhold til den første halvdel af hendes liv (hun er født i 1949), som blev tilbragt bag et fysisk og åndeligt jerntæppe.

De mange rejser og udlandsophold har ændret hendes syn på mange ting, især var de første gange radikale omvæltninger.

»Men så falder det på plads igen, og man opdager, at folk ikke er så forskellige, når det kommer til stykket«.

Og der er ikke spor af udlandsopholdene i Olga Sedakovas digtning.

»Jeg har aldrig skrevet direkte i forhold til mine oplevelser. Mit valg af temaer påvirkes ikke af indtryk - med ganske få undtagelser. Og når man er ude at rejse, er man i en særlig sindsstemning. Man er ligesom ikke i sin egen skæbne, men står udenfor og tager sig ikke de ting, man ser, så nær«.

Kinesisk barndom
Fra hun var seks, til hun blev otte, boede Olga Sedakova i Kina, hvor hendes far var militærrådgiver på ambassaden. Hendes cyklus derfra, 'Kinesisk rejse', som har givet navn til det danske udvalg af hendes digte, er barndomserindringer, ikke beskrivelser eller indtryk fra Kina.

»Jeg duer ikke til at beskrive det, jeg umiddelbart ser. Jeg er helt anderledes indrettet. Jeg reagerer meget på, hvad der sker i det offentlige liv, på politik og så videre, men aldrig ved at skrive digte«.

I udlandet er det oftest på universiteter, Olga Sedakova arbejder og optræder. Adskiller universitetsungdommen i f.eks. USA og England sig fra den russiske?

»Nej, vores ungdom har forandret sig meget. Og de ved intet om sovjettiden. Man føler sig så gammel, når de spørger én, hvordan det var dengang! En af mine venner har et privat gymnasium og nyder at se på de unge mennesker. For nylig spurgte han mig, om man overhovedet burde fortælle dem om, hvordan diktaturet var. Eller er det bedst, de ikke ved det?«.

»Jeg kunne ikke svare ham dengang, men jeg tror, det er bedst at fortælle dem om det. Især nu, hvor det hele så småt begynder at vende tilbage for øjnene af os. Så er de måske bedre i stand til at genkende symptomerne. Men selv om man siger, at den unge generation er vokset op uden frygt, så er det meget nemt at fremkalde frygten i folk!«.

Der er mange klassiske motiver i Olga Sedakovas digte, for hun har altid beskæftiget sig med latin og græsk, selv om det er russisk filologi, hun er uddannet i. »Mentalt står klassisk filologi mig nærmere«.

Alle Sedakovas bøger er først kommet som 'samizdat', dvs. i hjemmelavede udgivelser og simple afskrivninger, som var ulovlige i sovjettiden. Nu er de kommet i små, dyre oplag på kommercielle forlag og straks udsolgt. Grundet en endnu meget primitiv boginfrastruktur, der endnu ikke har fundet sine liberale ben efter at have været benhårdt statsstyret, ved provinsboere sjældent, hvad der udkommer i hovedstaden. Og i Moskva ved man næppe, hvad der udkommer i Sankt Petersborg - og omvendt. Det er dog noget, Sedakova regner med, forlagene selv finder ud af at råde bod på.

Fantastisk publikum
Hun er en fremmed i Moskvas litterære og kunstneriske selskabsliv, men for nylig var hun ude i den russiske provins, nær byen Arkhangelsk oppe ved Det Hvide Hav. Hun var inviteret af en lokal præst, som har et frugtbart åndeligt miljø omkring sig.

»Jeg optrådte på byens bibliotek, og det var et fantastisk publikum af både jævne og veluddannede mennesker. For eksempel var der en gammel bondekone, der kunne mine digte udenad. Sådan et publikum finder man ikke mere i Moskva, hvor folk løber efter modefænomener og skriver for hinanden i et lukket kredsløb«.

Nutidens digtere adskiller sig fra den tidligere generation ved, at før var digterne ligesom det tavse flertals stemme, de udtrykte følelser, mange havde, siger Olga Sedakova.

»Men nu er det, som om digterne kun taler på egne vegne - hvad de skriver om, er deres private sag. Digtere, også de største, udtrykker naturligvis deres personlige følelser og åndelige erfaringer, men der er forskel på at være personlig og privat. De unge digtere udtrykker ikke længere det fælles, og deres private erfaringer er meget banale - det er måske derfor, de klassiske romaner sælger som varmt brød fra boghandlerne«.

Som sine vigtigste lærere nævner Sedakova Pusjkin og Khebnikov - det sidste noget overraskende. Dertil Rilke og Dante. Og så sin barndoms klaverlærer: »Han kunne have undervist et geni, men jeg var, trods mit manglende talent, så heldig at være hans elev. For takket være ham forstår jeg meget«.

Der er da også megen musikalitet i Olga Sedakovas digte - noget, der dog nærmest er normen for russisk poesi. For at komme helt til deres ret skal de høres eller læses op, helst på russisk, men også på dansk er der musik i Mette Dalsgaards oversættelse.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere