Lars Frederik Händel Svendsen har helt usædvanlig succes som forfatter og foredragsholder i filosofi. Filosofi hører ikke til i fagtidsskrifter, som ingen læser, mener han; den skal ud til alle. »Og det sjove er«, siger han, »at når man skræller alt det akademiske blændværk af fagjargonen, så er almindelige mennesker lige så gode som og nogle gange bedre til at filosofere end fagfilosoffer«. Det handler nemlig om erfaring. Filosofi er i Svendsens perspektiv ikke noget, der handler om tekniske spidsfindigheder eller store åndelige systemer. Filosofi er for ham som for Immanuel Kant, hvis værk han kan smykke sig med en doktorgrad i, en kritik - en grundig undersøgelse - af det, der ligger for og i os. Kort sagt hverdagen i alle dens aspekter. »Al filosofi forudsætter en førfilosofisk erfaring af verden. Men når vi begynder at filosofere, mister vi fagfilosoffer af og til udgangspunktet af syne og fortaber os i abstrakte idealiseringer, som i stadig højere grad gentages i jargonen i fagmiljøet, og så mister vi helt den erfaring af syne, som vi havde i udgangspunktet. Jeg mener, at legitimiteten af en filosofisk undersøgelse afhænger af, om den klarer at bevare kontakten med det førfilosofiske«. Hverdag og følelserEr erfaringen virkelig en facitliste for filosofien? »Jeg tror ikke som Wittgenstein på, at vores førfilosofiske opfattelse af verden kan være en absolut norm. Jeg tror ikke på, at den er ordnet. Den består tværtimod af en masse rod! Rodet er jo faktisk anledningen til refleksionen, og endvidere tror jeg ikke, filosofien skal lade alting være, som det er«. »Jeg tror faktisk, filosofien kan forandre os, give os andre indfaldsvinkler, men kun hvis refleksionen formår at bevare kontakten med det, den skal være indfaldsvinkel til. Så vil vores undersøgelse vise, at vi i vores hverdagsopfattelse ganske ofte misforstår fænomener, bruger falske analogier eller lader os forlede af sproget«. Hvordan det? »Folk siger i dag, at alting har en grund. Det er forkert. Det rigtige er, at alting har en årsag. Der er sket en begrebslig glidning fra årsag til grund, i betydningen, at alting har en mening. Men alt har ikke en mening, en masse i denne verden har ingen grund. Det er en falsk analogi«. »Eller når vi tænker på vores eget følelsesliv, så misforstår vi ofte, hvad følelser er. Vi tænker på dem som noget vældig naturligt og umiddelbart. Men følelser er også formet af vores kulturelle omgivelser; de er noget, vi selv kan forme, forandre og fordybe. Det er heller ikke sådan, at der findes nogle følelser, der er gode, eller nogle, der er onde. At gå ind i sådan en filosofisk refleksion medfører, at man får et ændret syn på tingene - noget, der forandrer os som mennesker«. Er det ikke kun filosoffen, der ændrer sit syn? Hvordan kommer indsigten videre? »Det må jo formidles. Jeg er statsansat filosof på universitetet i Oslo, og de, der betaler min stilling, har krav på at få noget tilbage. Det betyder, at formidlingen er helt afgørende for fagfilosofiens legitimitet. Men spørgsmålet er hvordan«. »Kant har en fin skelnen mellem pedanteri og galanteri. Hvor pedanteriet er en passende beskrivelse for meget af dagens fagfilosofi, som en formalistisk øvelse, der ikke vedrører noget som helst ud over snævre fagrækker, er galanteriet en passende beskrivelse på mange new age- og livssynsbøger, hvor man leverer tilsyneladende dybsindige tanker på en færdigtygget måde - frysetørret oplysning! Det er en totalt misforstået tilgang til filosofien«. »Oplysning handler om selvrefleksion. Jeg kan som fagfilosof ikke lave en selvrefleksion for et andet menneske. Derfor sørger jeg altid for i mine bøger at have en rest for læseren at udføre. Filosoffen kan forsøge at påvise visse måder at tænke om noget, der ikke fungerer. Han kan lave nogle rammer og give nogle redskaber til at problematisere emnet med, men selve refleksionsprocessen må jo gennemføres af den enkelte selv«. Den intelligente læserDu nævner i din seneste bog, 'Hvad er filosofi', en række filosoffer, bl.a. Heidegger, Levinas og Foucault, der har samme tilgang til filosofien som du selv. Men de skriver jo netop langt mere indforstået og dyrkes jo nærmest som ypperstepræster i hver sin kult. »Det er morsomt at læse interviewene med Foucault, for der er han klar, mens hans værker af og til kan være nok så kryptiske. Hubert Dreyfus spurgte ham engang, hvorfor han skrev så kompliceret, når han kunne udtrykke sig så klart. Dertil svarede Foucault, at hvis han havde udtrykt sig så klart, ville ingen have taget ham alvorligt ...«, siger Lars Svendsen og bryder ud i latter. »Jeg har også skrevet på den måde, men jeg gider ikke. Det er yderst få filosofiske problemstillinger og ræsonnementer, der ikke kan fremstilles på ganske ligefrem vis. Det betyder ikke, at man gør dem lette at forstå - der er stadig tanker, der skal tænkes, men man behøver ikke bygge enorme mure af faglig jargon bare for at ekskludere flest muligt«. Så griner han igen og tilføjer: »Noget teknisk sprog må man dog have; det skal jo heller ikke være for let«. »Nej, det handler om at finde en balancegang. Man må ikke glemme, at man selv må gennemføre refleksionen. Der skal være lidt modstand«. Du tror på oplysning ... »Ja ja ja, det hænder jo, at nogen kalder mig postmoderne - det er komplet uforståeligt. Jeg har jo begge ben plantet i oplysningstanken, som jeg ikke kan se nogen gode alternativer til. Det er jo paradoksalt, at samtidig med at interessen for filosofi er så stor uden for de fagfilosofiske rækker, trækker fagfilosoffer sig stærkt tilbage og vil ikke kommunikere«. »Før jeg udgav mine bøger, havde jeg ikke forestillet mig, at filosofiske foredrag kunne tiltrække så mange mennesker. I by efter by i hele Norge, ja også i Danmark, møder jeg stopfyldte forsamlingshuse med folk, der filosoferer og aldrig har gået på et universitet. Man kan faktisk snakke ganske intelligent med folk om filosofiske temaer uden at bruge et eneste fremmedord«. »Når fagfilosoffer endelig kommer læseren i møde, har de ofte en tendens til at undervurdere hans refleksionsniveau. De banaliserer og trivialiserer deres egne indsigter, så det ikke bliver interessant for nogen. Mine læsere står på lige fod med mig. Selvfølgelig ved jeg mere om et emne, fordi jeg har studeret det, men jeg betragter læserne som mindst lige så intelligente som mig selv«. Etikbøger stjåletI din ny bog skriver du, at filosofien igen skal tænke over det gode liv -men bliver vi bedre mennesker af at læse filosofi? »Jeg tror ikke, der ligger nogen nødvendighed i det. Man bliver ikke nødvendigvis et mere moralsk menneske af at læse etik. For nogle år siden lavede man en undersøgelse på universitetsbiblioteket i Oslo over svind i bogsamlingen. Den viste, at der blev stjålet klart flest etikbøger!«. Efter en pause tilføjer Lars Svendsen grinende: »Det er jo muligt, at vi, der stjal dem, også var dem, som havde størst behov for dem«. »Filosoffer beskæftiger sig jo stort set med forskellen mellem rigtigt og forkert, men ofte sætter vi vores egne moralske indsigter til side. Det, som filosofi og god litteratur kan gøre, er at tænke noget, du ikke har tænkt eller måske har overset. På den måde kan man blive større, og deri ligger en mulighed for at blive et bedre menneske«. »Mange af dagens selvrealiseringsjægere ville f.eks. have godt af at læse Aristoteles' etik; han forsøger at have en slags helhedsblik på sit eget liv«. Men hvad er det for et helhedsbillede, filosofien bibringer? Når vi har ondt i ryggen, tager vi en pille, har vi ondt i sjælen, går vi til psykolog eller en præst, og er der et ord, vi ikke forstår, så spørger vi en lingvist. Hvad er det filosofien kan, som ingen videnskaber i dag allerede dækker? »Ingen enkelt videnskab kan dække hele virkeligheden. Der er to modstridende tendenser inden for videnskaberne i disse år. På den ene side en opsplitning i detaljer af videnskabelige discipliner selv inden for det enkelte fag, så man får en kakofoni af retninger. Og på den anden side er der videnskaber, der gør krav på at kunne forklare hele virkeligheden - og det klarer de jo aldrig«. »Lige sådan har filosofien en opgave i at forsøge at bevare et helhedssyn på de forskellige videnskaber, som jeg ikke tror, kan smelte sammen til en behagelig lille enhed. De forskellige perspektiver er inkommensurable«. »I 'Hvad er filosofi' nævner jeg seks forskellige perspektiver til at forstå verden: naturvidenskab, historie, moral, religion, æstetik og subjektivitet. Man kan argumentere for flere eller færre perspektiver, men pointen er den, at hvert perspektiv har sine styrker, og hvert har sine begrænsninger. Filosoffer er forpligtet på en slags helhedssyn, og derfor, siger jeg, skal man for at filosofere kunne fastholde mindst seks forskellige tanker i hovedet på en gang!«.