Skal man sætte tingene på spidsen, er Gavin Menzies en krydsning mellem Indiana Jones og Umberto Eco. Ikke at den 66-årige tidligere kaptajn fra den britiske flåde slår på tæven eller er filosofisk ud over det almindelige. Men hans 15 år lange arbejde på bogen '1421 - Det år Kina opdagede verden' leder tankerne hen på den amerikanske fiktionsfigur og den i allerhøjeste grad levende italienske filolog og forfatter. Ved en blanding af eventyrligt held, feltrejser til fjerne eksotiske egne og et kæmpemæssigt slid i arkiver og biblioteker har Gavin Menzies sammenstykket en beretning om, hvordan kinesiske søfarere udsendt af kejser Zhu Di i 1421 var de første til at sejle verdenshavene rundt. På grundlag af søkort, astronomiske optegnelser, arkæologiske fund, antropologiske studier og dna-analyser af planter, træer og knoglefragmenter mener Gavin Menzies at kunne fastslå, hvad mange har ment før ham, men ikke fremlagt med samme slagkraftighed, nemlig at kineserne nåede til det amerikanske kontinent 71 år før Columbus. At kineserne foruden at kaste anker ud for nutidens New York og San Francisco også nåede til bl.a. Mexico, Peru, Indien, Australien og New Zealand, er nærmest en selvfølge. Glem forfatteren Bogens forsøg på at afmontere en hævdvunden antagelse om, at europæerne 'opdagede' verden, har vakt berettiget opsigt. I det seneste år er Gavin Menzies blevet interviewet til alverdens dagblade, CNN, BBC samt et væld af asiatiske og latinamerikanske tv- og radiostationer. Hans bog har solgt tæt ved en million eksemplarer, og så er den endnu ikke udkommet på kinesisk. »At prøve at vende verdenshistorien på hovedet kan man åbenbart ikke gøre ubemærket«, griner Gavin Menzies, da Politiken møder ham under Bogmessen i Forum. Efter at have tilbragt elleve år under havet som officer på en ubåd er han i den grad kommet op til overfladen. »Interessen for min bog har været så overvældende, at jeg dårligt kan tro det. Det er som taget ud af en film. Meget mærkelig følelse med ét slag at blive 'a somebody', som folk tager stilling til«. Men det generer ikke den venligt smilende brite, at hans resultater også har mødt en god del skepsis fra faghistorikere. I sin ulastelige nålestribede habit forklarer han, at antagelsen om, at europæerne imiterede kineserne, er et kontroversielt synspunkt, som naturligvis må afføde en god del modstand. »Jeg er dog fuldt overbevist om, at min teori om tyve år vil være 'old hat'. Med lidt held vil min person snart være glemt, mens de synspunkter, som jeg bl.a. har ført i marken, vil være almindelig viden, som er trængt ind i skolebøgerne«. Leksikon i 30.000 bind Han er blevet beskyldt for at anlægge et antivestligt synspunkt, hvilket han selv afviser: »Jeg er på ingen måde antivestlig. Jeg er ikke ude på at optræde 'uretfærdigt' over for vestlig historie. Mit ærinde er, undskyld, hvis det lyder ubeskedent, at yde verdenshistorien retfærdighed«. Har du ændret syn på Europas historie? »Det tør jeg roligt bekræfte. Jeg er opvokset med den opfattelse, at europæerne opdagede den 'nye verden'. Men det er simpelthen ikke sandt. Folk som Columbus, Vasco da Gama, Magellan og Cook, som alle var dygtige søfarere, og hver især fortjener deres plads i historien, stod på skuldrene af kinesiske søfarere som Zheng He, Hong Bao, Zhou Man og Zhou Wen. Disse navne er så godt som ukendte for os vesterlændinge, men vi kan lige så godt vænne os til tanken: De var pionererne, som lagde grunden til de opdagelser, som vi senere har brystet os af«. Hvorfor nåede kineserne aldrig til Europa? »Det gjorde de faktisk også. Eller: det er jeg overbevist om, at de gjorde, men jeg må tilstå, at modet svigtede mig i forhold til at tage det med i min bog. Jeg ønsker ikke at fremstå som en sensationslysten original, der bare prøver at skabe overskrifter. Eftersom jeg ikke kan bevise det endegyldigt, vil jeg hellere afstå fra at skrive det, men jeg er ikke i tvivl om, at kineserne også aflagde vores kontinent en visit«. Besad kineserne så meget højere et stade end europæerne? »Lad mig give et eksempel: I 1421, hvor Den Forbudte By blev indviet, udgav kejseren et omfattende leksikon på ikke færre end 30.000 bind, som 3.000 lærde havde skrevet. Det var en fantastisk præstation, men også ganske typisk for det åndelige og kulturelle niveau, kineserne befandt sig på«. »Til sammenligning havde Henry den Femte, som på det tidspunkt regerede i England, blot seks bøger. Og de handlede alle om religiøse anliggender. Det er for mig at se en udmærket illustration af, hvorfor det kinesiske rige i den periode var fremgangsrigt og evnede at foretage en stor ekspedition, mens Europa endnu var lukket om sig selv«. Undervurderer du ikke det intellektuelle niveau og den teknologiske udvikling i Europa på den tid? »Det var et tidspunkt, hvor renæssancen så småt var ved at gøre sig gældende med alt, hvad deraf fulgte af teknologiske innovationer, kunstnerisk forfinelse og samfundsmæssig udvikling. Men da kineserne satte sejl og pløjede gennem verdenshavene, havde ingen af de store europæiske lande en flåde, der kunne tage konkurrencen op«. »Kineserne havde en stor avanceret flåde. Hvis ikke kineserne af grunde, som stadig forekommer mærkværdige, havde valgt at lukke sig inde i de følgende 600 år, ville den kinesiske flåde have domineret søvejene og dermed været i stand til at kontrollere de vitale handelsruter. Det er interessant at forestille sig, hvordan verden kunne have set ud, hvis ikke kineserne havde opgivet deres eventyrlyst«. Hensynsfulde opdagereHvorfor koloniserede kineserne ikke, i modsætning til senere portugiserne og spanierne, de områder, de opdagede?

»Kineserne var formentlig blot nysgerrigt interesserede i at udvide deres forståelse af verden. De indsamlede oplysninger af enhver art, men gjorde ingen forsøg på at vinde nye landområder. Kineserne var desuden optaget af handel. Hvad der var rejsernes ultimative målsætning, véd jeg endnu ikke med sikkerhed. Men jeg peger på, at en del af planen med rejserne var at skaffe oplysninger om planter, fødevarer og metaller«. Er der nogen vidnesbyrd om, hvordan kineserne opførte sig? »Man skal naturligvis passe på med romantiserede generaliseringer, men alt peger på, at de var ganske hensynsfulde. Uden selv at have aktier i buddhismen vil jeg være tilbøjelig til at begrunde kinesernes opførsel med denne religions menneskesyn. Hvordan kan det ellers være, at vi ingen optegnelser har af brutal kinesisk fremfærd? De vidnesbyrd, vi har om kinesernes kontakt med de oprindelige befolkninger, vidner tværtimod om stor nysgerrighed og respekt«. »Omvendt kender vi et utal af beretninger om, hvordan eksempelvis den portugisiske søfarer Vasco da Gama på sin færd rundt i det indiske ocean opførte sig med en nærmest sadistisk grusomhed over for lokalbefolkningerne. Hvis ikke de makkede ret, lod han i mange tilfælde næser og ører skære af, og som en særlig ydmygelse lod han nogle gange hundeører sy på lokale ledere. Dertil kommer, at spanierne og portugiserne i det, vi i dag kender som Latinamerika, formentlig slog fem millioner indfødte ihjel«. I din bog anlægger du nogle kontrafaktiske betragtninger over verdenshistoriens mulige udvikling, hvis kineserne og ikke europæerne havde vundet global dominans. Mener du, at kloden ville have være et bedre sted? »Ja, det tror jeg faktisk. Det er klart, at man skal vare sig gevaldigt for den slags spekulationer. Der er jo ikke noget facit, blot en masse mere eller mindre fantasifulde forestillinger. Men med dette forbehold in mente tillader jeg mig at mene, at hvis kineserne havde fastholdt deres ekspansionisme, ville vi have set buddhismens spredning på samme måde, som kristendommen senere gjorde det«. »Jeg tror, at vi dermed ville have set en langsommere og mere skånsom samfundsmæssig udvikling, som ville have været mere i pagt med lokale skikke og vaner. De teknologiske fremskridt ville formentlig også have været langsommere, eftersom vi på paradoksal vis skylder mange af vores landvindinger inden for teknologien de krige, der inden for de sidste 250 år er udsprunget som følge af europæisk rivalisering om en 'plads i solen'. Med kineserne som 'universets herskere' tror jeg, verden ville have været et lidt fredeligere sted«.