Hvad læser du i øjeblikket? »Jeg er lige blevet færdig med den franske forfatter Anna Gavaldas 'Je l'aimais' ('Jeg har elsket') i aftes. Jeg synes, hun er et stort talent. Der er stor forskel på hendes første bog, som bestod af nogle meget forskellige fortællinger, og så denne såkaldte roman, som ikke er en roman, men snarere et teaterstykke, som er klassisk opbygget efter den græske model. Hun bruger en teknik, som ikke er særlig iøjnefaldende, til at opbygge et dramatisk forhold mellem to mennesker«. Hvad er din største læseoplevelse i det seneste år? »Egentlig er der to bøger. Hvis det skal være noget, jeg bare har læst, er det Per Olov Enquists 'Livlægens besøg'. Den viste mig to ting, jeg ikke vidste. For det første er jeg overrasket over den brutale opdragelse den kommende konge bliver udsat for, og for det andet er bogen en slags rehabilitering af Struensee. Hvis det må være noget, jeg har arbejdet med, er det Per Højholts 'Auricula'. Den var en stor oplevelse. Det er den sværeste bog, jeg nogensinde har oversat, sværere end Henrik Bjelkes 'Saturn'. Højholt skriver fantastisk og fascinerende om moderne kunst, og så er det en helt vanvittig bog. Den får mig til at tænke på Salvador Dali, der sagde, at »den eneste forskel på mig og en vanvittig er, at jeg ikke er vanvittig««. Hvilken bog har betydet mest for dig? »Ja undskyld, det bliver endnu en gang en fransk bog, 'Verdens labyrint' af Marguerite Yourcenar. Jeg ved ikke, om den er oversat til dansk. Det er en stor selvbiografisk romaneske i tre bind, som handler om hendes far, hendes mor og hende selv, samtidig med at det er et næsten historisk værk om det 19. og 20. århundredes Frankrig og Europa. Jeg synes, det er forbavsende, hvordan hun kan forbinde historiske fakta med sit personlige liv. Jeg læser ellers ikke mange biografier, men dét her: Chapeau!«. (For læsere, der ikke kan fransk: Chapeau betyder: Hatten af!, red.). Hvad var det første, du læste? »Jeg kan ikke huske navnene på alle de forskellige børnebogsforfattere, men jeg husker Karl May. Han er en mærkelig eventyrforfatter, som døde i 1912. Karl May er meget berømt i Tyskland, selv om han gælder for en slags trivialforfatter. Han skrev om indianerne i Amerika og en stor, stor roman i seks bind - 2.000 sider tror jeg - om Nordafrika og islam. Det særlige ved ham er, at han kom fra Sachsen og aldrig var uden for Tyskland. Alt det, han skrev om, kendte han kun, fordi han læste om det, og alligevel er hans beskrivelser meget tæt på virkeligheden. Og så er det nogle rigtige drengebøger!«. Hvilken bog ville du ønske, at du havde læst? »Det er en bog, der hedder 'Das Kritikon' af den spanske barokdigter Baltasar Gracian. Det er et kæmpeværk på omkring 1.000 sider. Jeg kendte ikke forfatteren, før han blev oversat til tysk, men ved siden af Calderon og Cervantes er han den tredje store spanske barokdigter, og bogen skulle være en slags fyrværkeri af de muligheder, som ikke bare litteraturen, men kunsten i det hele taget rummer. Hvis det skal være en dansk bog, må det være Johannes V. Jensens 'Kongens fald'. Den har jeg aldrig læst, og den er jo en af de vigtigste, der er, ikke bare i dansk litteratur«.