Selvfølgelig er Sissel-Jo Gazan glad for, at hun har fået en hel stribe engagerede og overvejende positive anmeldelser for sin nye og tredje roman med titlen 'Vigtigt at vide om Ludmilla'. Hun er også stolt af, at forlaget Gyldendal netop har besluttet at trykke oplag nummer to af bogen allerede nu, hvor den kun har været til salg i nogle få uger. »Men hvis jeg bliver biolog ... jeg mener: Når jeg bliver biolog ... det er min store præstation. Det har virkelig krævet vilje. Hvert eneste kursus og hver eneste eksamen har været en prøvelse«, siger hun og smiler, som om hun selv er forundret over kun at mangle specialet i biologi. Det har været omfattende og opslugende at skrive 'Vigtigt at vide om Ludmilla' og at blive mor for første gang til den nu 14 måneder gamle Ea-Viola. Men ingen af delene har været svære på samme måde som biologistudiet. Sissel-Jo Gazan har altid haft let ved sprog. Hun var sproglig student, og hendes familie og venner fattede ingenting, da hun ville tage supplerende eksamener i matematik, fysik og kemi for bagefter at søge ind på biologi. »Omgivelserne støttede mig da. Men de sagde også: »Hvad skal hun nu det for? Hun kan ikke engang løse en andengradsligning!«. Og så fik jeg det sådan, at ingen skulle fortælle mig, at jeg ikke kunne«. Den reaktion var typisk for Sissel-Jo Gazan. Og den gentog sig, da hun var kommet ind på biologi. I det første halve år forstod hun ikke noget som helst. Hun tudede hen over statistikbøgerne, og hun smed rundt med dem. »Spring fra«, sagde forældrene. »Hvis biologi ikke er noget for dig, så find ud af, hvad du skal i stedet for«. »Men så blev jeg stædig. Og da jeg bestod efter det første halve år, tænkte jeg, at jeg i hvert fald ville tage basisdelen. Pludselig var jeg bachelor i biologi. Og nu mangler jeg kun specialet, som jeg skal skrive på medicinalvirksomheden Lundbeck. Men at jeg virkelig bliver biolog - det er fordi, jeg altid har været en Lotte Modsat. Jeg har opsøgt den ultimative udfordring, selv om jeg vidste, at jeg ville komme til at slå mig på den«. Præstationsangst Sissel-Jo Gazan er enebarn og født 20. december 1973 i Århus. Da hun var fem år, blev forældrene skilt. Hendes mor tog hende med ud at sejle i nogle år. Hun siger, at hun havde en tryg og god barndom. Med lidt for mange flytninger og måske også lidt for stor frihed på nogle punkter. »Mine forældre sagde til mig: »Du kan, hvad du vil«. De var selv blevet begrænset som børn. Min mor foretog et kvantespring for at komme væk fra sin borgerlige opvækst, og det beundrer jeg hende for. Men når man altid får at vide, at man kan, hvad man vil, så er der risiko for, at man vil det hele«. »Og at man altid måler sig selv i forhold til, hvad man kan, i stedet for hvem man er. Det kan give præstationsangst, og jeg er tilbøjelig til at tro, at en stor del af min generation er præget af den præstationsangst. Når verden ligger helt åben, bliver man jo stakåndet«. Man gør det ikke lettere for sig selv, hvis man ligesom Sissel-Jo Gazan siger ja tak til muligheder, man ikke har noget oplagt talent for. Det var ingen succes, da hun som 22-årig gik på aftenskolekursus i elektronik sammen med en flok mænd, der ikke var en dag under 45 og alle sammen var iført svejsebriller. De nøgne facts Så er det alligevel noget andet med biologistudiet. Det udfordrer og træner en anden hjernedel end den sproglige hos en forfatter, om hvem Weekendavisens anmelder Katinka Bruhn bl.a. har konstateret, at »hun kan skrive de fleste sønder og sammen«. Også Politikens anmelder Connie Bork var glad for 'Vigtigt at vide om Ludmilla'. Romanen handler om kvinden Ludmilla, der ikke kan huske noget fra sit 10. til sit 17. år. Hun og hendes familie har været udsat for bødlers overgreb i forbindelse med krig. I sin anmeldelse skrev Connie Bork bl.a.: »Gazan kan presse psykologi og plot helt op mod hinanden, indtil hun havner to steder på en gang: Langt inde i en sindsoprivende spændende historie og dybt nede i sindet. Hun behersker en kombination af viden, fortælling og temaer i tiden, så det giver mindelser om Svend Aage Madsen«. Sammenligningen med Svend Aage Madsen er Sissel-Jo Gazan glad for af mindst to grunde: Dels er han en stor fortæller, og for Gazan er det i høj grad lysten til fortællingen, der driver værket. Dels er han matematiker. »Jeg kan se, at jeg nogle gange bruger metaforer, som er typiske for mennesker med naturvidenskabelig baggrund. Man får en anden tilgang til tingene. Biologistudiet har bragt mig i situationer, hvor jeg ikke kunne orde mig igennem. Jeg var nødt til at lære det faktuelle. Hvis jeg f.eks. ikke vidste, hvordan en karsporeplante er bygget op, så kunne jeg bare skride«. Biologiens krav om faktuel præcision smitter af på forfatterens sprog. 'Vigtigt at vide om Ludmilla' viser, at hun er i stand til at give stoffet både konkret og sanselig form. »Og jeg begynder da at tro på, at jeg virkelig er forfatter. Selv om jeg stadig kan have den der med, at jeg vågner og tænker: I dag bliver den dag, hvor de alle sammen opdager, at det hele var bluff. At jeg i virkeligheden ingenting kan og bare er landet på de rette anmelderes skriveborde«. »Måske fordi jeg har en jysk ydmyghed i mig. Og fordi jeg ikke lever op til klicheen om den unge forfatter. Det er ikke en lidelse for mig at skrive, og jeg bor ikke alene på et kvistværelse med fugten drivende ned ad væggene. Jeg har familie, jeg læser biologi, og jeg kan lide at skrive. Det føles så rigtigt at gøre det«.