0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Arven efter Nørballe

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Olesen Peter Hove
Foto: Olesen Peter Hove

Foto: Peder Hove Olesen

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Antikvarboghandler Jess Jessen hørte det hos frisøren.

Gennem 25 år blev han og Leif Nørballe klippet det samme sted, og en dag hørte han det fra Nørballe selv.

Ja, dén Nørballe. Manden fra det legendariske antikvariat på Gammel Kongevej på Frederiksberg. Manden med bogstakke så store, at han selv og kunderne kunne blive væk bag dem. Manden, der skældte folk hæder og ære fra, hvis de ikke præcis vidste, hvad de ville købe. Eller om de overhovedet ville købe.

Det var hos frisøren, Jess Jessen hørte, at nu ville Nørballe sælge Frederiksberg Antikvariat.

Senere samme dag mødte Jess Jessen en af sine meget gode kunder, og han fik straks ideen, da han hørte, at Nørballes bogbjerg var til salg.

»Det køber vi, Jess«, sagde manden dengang for to et halvt år siden.

Jess Jessen trak lidt på det, for han var allerede indehaver af Nansensgade Antikvariat.

Købe arven efter Nørballe?

Måske ville det være interessant. Måske ikke. For hvem kunne overhovedet overskue en bogsamling, som Leif Nørballe efter al sandsynlighed havde mistet overblikket over allerede et par årtier forinden?

»Der var vel to millioner bøger«, gætter Jess Jessen i dag.

Men trods sine betænkeligheder købte Jess Jessen og hans gode ven og forretningspartner Frederiksberg Antikvariat. De anede nærmest ikke, hvad de gik ind til. Bortset fra at alt tydede på, at de måtte flå hele antikvariatet fra hinanden og starte forfra.

Det gjorde de så, og siden er Frederiksberg Antikvariat blevet genfødt.

Til gengæld er Leif Nørballe død, og han ville formentlig også rotere i sin grav, hvis han så, hvordan det gamle antikvariat på Gammel Kongevej 120 tager sig ud i dag.

Ingen bogstabler, der har stået urørte i årevis. Ingen smalle, dunkle gange mellem reoler, der er bristefærdige af støv og overlæs. Alt er lyst, velordnet, nymalet og topmoderne. Og bogsamlingen er ikke kun registreret oppe i antikvarboghandlerens halvskaldede hoved eller på små håndskrevne papirlapper. Bøgerne er registreret i en hær af computere med tjekkede, flade skærme.

Ethvert spor af Nørballe er forsvundet.

O.k., måske ikke ethvert spor, men man skal se godt efter for at finde arven efter Nørballe, og man skal helst have Jess Jessen til at vise vej.

Bogpakker i hyldevis
Man skal væk fra førstesalen. Væk fra de dyre læderindbundne sjældenheder bag glasmontrer med messingskinner fra Politikens Antikvariat, som Jessen også har købt. Væk fra de velordnede reoler, som tidligere stod i kælderen i Nansensgade. Man skal ned i kælderen, ind gennem flere døre og ud bag nogle bogstakke, der ligger under store presenninger, for at finde resterne af Nørballes forretning.

Men den er god nok. Der ligger de, bøgerne. Nørballes bøger. På en palle på gulvet ligger nogle af dem hulter til bulter. Lidt gammel dansk litteratur blandet op med gamle udgaver af Jules Romain.

Løfter man blikket en smule, får man øje på dem, det virkelig handler om. Nej, det ligner godt nok en sindrig vægkonstruktion, men det er bøger. Mange bøger. På hylder. I pakker. Nogle i brunt papir. Andre pakket ind i gamle aviser. Ofte holdt sammen af en tynd snor.

På enden af de små pakker, der er på størrelse med en mursten eller to, kan man læse, hvad pakkerne indeholder. Håndskrevne indholdsfortegnelser.

De har ligget der i årtier. Påhylder med numre som 814 og 815. Hylder fra gulv til loft over 1.450 kvadratmeter. Nu er der kun et hjørne tilbage, men også disse reoler og deres indhold har på en gang været en del af et system udtænkt af Leif Nørballe.

»På et tidspunkt har han garanteret haft overblik over alle bøgerne, men de sidste tyve år har det været umuligt. Jeg ved godt, der er en myte om, at Nørballe kunne stikke hånden ind i en stak bøger og trække lige netop den bog frem, man bad om, og det er da også rigtigt, at alle antikvarboghandlere inde i hovedet har et billede af, hvordan bøgerne ligger, men det var helt uoverskueligt«, fortæller Jess Jessen.

Store dele af antikvariatets bogsamling havde ligget urørt i så mange år, at der for en stor del af bøgernes vedkommende kun var et at gøre. Sende dem på forbrændingen. Enten var de gået til af fugt og mug, eller også var de ulæselige i den forstand, at der var tale om bøger, ingen havde efterspurgt i årtier.

»Bøgerne lå overalt. På trapper. I gange. I Nørballes garage. Vi fandt stakke med videnskabelig litteratur fra 1700-tallet i hans garage. Bøgerne formuldede i det øjeblik, vi tog dem op. Vi græd snot over det, for inde i de store reoler i kælderen, hvor de stod i tre meters højde med en halv meters mellemrum, lå gamle bøger fra Lademann i tusindvis. Helt værdiløse, men også helt tørre«.

Sørensens samling
Nu starter livet imidlertid forfra for Frederiksberg Antikvariat. Et af de første livstegn fra det genfødte antikvariat kommer til april, når Jess Jessen sælger forfatteren og filosoffen Villy Sørensens bibliotek på små 6.000 bøger, som antikvarboghandleren har brugt de seneste måneder på at ordne.

Et andet livstegn kommer, når Frederiksberg Antikvariat udgiver en ny bog om menneskets historie, med indlagt dvd, og hvis det står til Jess Jessen, er det også kun et spørgsmål om tid, før antikvariatets forlag udgiver et efterladt manuskript af William Heinesen.

»Det er et færdigredigeret romanmanuskript fra 1920'erne på 358 sider, som Otto Gelsted afviste på Munksgaards forlag. Hvis vi kan blive enige med Heinesens arvinger, udsender vi det som et manuskript i faksimile«, siger Jess Jessen.

Den første store opgave for Frederiksberg Antikvariat bliver imidlertid at få solgt bogsamlingen efter Villy Sørensen. Det er en samling, som i dag har sit helt eget rum i kælderen under det nyrenoverede antikvariat.

I det københavnske bogmiljø går der allerede historier om, at Jessen har købt samlingen for op imod fire millioner kroner, og at der i samlingen findes rivende dyre førsteudgaver af bøger af verdensberømte forfattere. En ren guldgrube, forstår man.

»Det er det rene vrøvl. Jeg har købt samlingen for nogle hundrede tusinde, og vi er ikke i nærheden af millionen. Der er heller ikke noget at komme efter for bibliofile. Den dyreste bog kommer måske til at koste omkring 2.000 kr. Det er et bibliotek med rigtig gode brugsbøger, men hvis Villy Sørensen har kunnet skaffe sig en god filosofibog i en bogklubudgave i Tyskland, har han gjort det«, fortæller Jess Jessen.

Til gengæld bliver biblioteket en guldgrube, når det gælder håndskrevne hilsner fra det litterære, danske parnas. Om der er dedikation eller ej, bliver ingen imidlertid i tvivl om, hvorvidt værket har stået i Villy Sørensens arkiv, for samtlige bøger bliver opført i en registrant, som Frederiksberg Antikvariat udgiver som bog kort ind i det nye år. Og alle bøger, der bliver solgt fra samlingen, vil bære et bevis på, at de