Antikvarboghandler Jess Jessen hørte det hos frisøren. Gennem 25 år blev han og Leif Nørballe klippet det samme sted, og en dag hørte han det fra Nørballe selv. Ja, dén Nørballe. Manden fra det legendariske antikvariat på Gammel Kongevej på Frederiksberg. Manden med bogstakke så store, at han selv og kunderne kunne blive væk bag dem. Manden, der skældte folk hæder og ære fra, hvis de ikke præcis vidste, hvad de ville købe. Eller om de overhovedet ville købe. Det var hos frisøren, Jess Jessen hørte, at nu ville Nørballe sælge Frederiksberg Antikvariat. Senere samme dag mødte Jess Jessen en af sine meget gode kunder, og han fik straks ideen, da han hørte, at Nørballes bogbjerg var til salg. »Det køber vi, Jess«, sagde manden dengang for to et halvt år siden. Jess Jessen trak lidt på det, for han var allerede indehaver af Nansensgade Antikvariat. Købe arven efter Nørballe? Måske ville det være interessant. Måske ikke. For hvem kunne overhovedet overskue en bogsamling, som Leif Nørballe efter al sandsynlighed havde mistet overblikket over allerede et par årtier forinden? »Der var vel to millioner bøger«, gætter Jess Jessen i dag. Men trods sine betænkeligheder købte Jess Jessen og hans gode ven og forretningspartner Frederiksberg Antikvariat. De anede nærmest ikke, hvad de gik ind til. Bortset fra at alt tydede på, at de måtte flå hele antikvariatet fra hinanden og starte forfra. Det gjorde de så, og siden er Frederiksberg Antikvariat blevet genfødt. Til gengæld er Leif Nørballe død, og han ville formentlig også rotere i sin grav, hvis han så, hvordan det gamle antikvariat på Gammel Kongevej 120 tager sig ud i dag. Ingen bogstabler, der har stået urørte i årevis. Ingen smalle, dunkle gange mellem reoler, der er bristefærdige af støv og overlæs. Alt er lyst, velordnet, nymalet og topmoderne. Og bogsamlingen er ikke kun registreret oppe i antikvarboghandlerens halvskaldede hoved eller på små håndskrevne papirlapper. Bøgerne er registreret i en hær af computere med tjekkede, flade skærme. Ethvert spor af Nørballe er forsvundet. O.k., måske ikke ethvert spor, men man skal se godt efter for at finde arven efter Nørballe, og man skal helst have Jess Jessen til at vise vej. Bogpakker i hyldevis Man skal væk fra førstesalen. Væk fra de dyre læderindbundne sjældenheder bag glasmontrer med messingskinner fra Politikens Antikvariat, som Jessen også har købt. Væk fra de velordnede reoler, som tidligere stod i kælderen i Nansensgade. Man skal ned i kælderen, ind gennem flere døre og ud bag nogle bogstakke, der ligger under store presenninger, for at finde resterne af Nørballes forretning. Men den er god nok. Der ligger de, bøgerne. Nørballes bøger. På en palle på gulvet ligger nogle af dem hulter til bulter. Lidt gammel dansk litteratur blandet op med gamle udgaver af Jules Romain. Løfter man blikket en smule, får man øje på dem, det virkelig handler om. Nej, det ligner godt nok en sindrig vægkonstruktion, men det er bøger. Mange bøger. På hylder. I pakker. Nogle i brunt papir. Andre pakket ind i gamle aviser. Ofte holdt sammen af en tynd snor. På enden af de små pakker, der er på størrelse med en mursten eller to, kan man læse, hvad pakkerne indeholder. Håndskrevne indholdsfortegnelser. De har ligget der i årtier. Påhylder med numre som 814 og 815. Hylder fra gulv til loft over 1.450 kvadratmeter. Nu er der kun et hjørne tilbage, men også disse reoler og deres indhold har på en gang været en del af et system udtænkt af Leif Nørballe. »På et tidspunkt har han garanteret haft overblik over alle bøgerne, men de sidste tyve år har det været umuligt. Jeg ved godt, der er en myte om, at Nørballe kunne stikke hånden ind i en stak bøger og trække lige netop den bog frem, man bad om, og det er da også rigtigt, at alle antikvarboghandlere inde i hovedet har et billede af, hvordan bøgerne ligger, men det var helt uoverskueligt«, fortæller Jess Jessen. Store dele af antikvariatets bogsamling havde ligget urørt i så mange år, at der for en stor del af bøgernes vedkommende kun var et at gøre. Sende dem på forbrændingen. Enten var de gået til af fugt og mug, eller også var de ulæselige i den forstand, at der var tale om bøger, ingen havde efterspurgt i årtier. »Bøgerne lå overalt. På trapper. I gange. I Nørballes garage. Vi fandt stakke med videnskabelig litteratur fra 1700-tallet i hans garage. Bøgerne formuldede i det øjeblik, vi tog dem op. Vi græd snot over det, for inde i de store reoler i kælderen, hvor de stod i tre meters højde med en halv meters mellemrum, lå gamle bøger fra Lademann i tusindvis. Helt værdiløse, men også helt tørre«. Sørensens samling Nu starter livet imidlertid forfra for Frederiksberg Antikvariat. Et af de første livstegn fra det genfødte antikvariat kommer til april, når Jess Jessen sælger forfatteren og filosoffen Villy Sørensens bibliotek på små 6.000 bøger, som antikvarboghandleren har brugt de seneste måneder på at ordne. Et andet livstegn kommer, når Frederiksberg Antikvariat udgiver en ny bog om menneskets historie, med indlagt dvd, og hvis det står til Jess Jessen, er det også kun et spørgsmål om tid, før antikvariatets forlag udgiver et efterladt manuskript af William Heinesen. »Det er et færdigredigeret romanmanuskript fra 1920'erne på 358 sider, som Otto Gelsted afviste på Munksgaards forlag. Hvis vi kan blive enige med Heinesens arvinger, udsender vi det som et manuskript i faksimile«, siger Jess Jessen. Den første store opgave for Frederiksberg Antikvariat bliver imidlertid at få solgt bogsamlingen efter Villy Sørensen. Det er en samling, som i dag har sit helt eget rum i kælderen under det nyrenoverede antikvariat. I det københavnske bogmiljø går der allerede historier om, at Jessen har købt samlingen for op imod fire millioner kroner, og at der i samlingen findes rivende dyre førsteudgaver af bøger af verdensberømte forfattere. En ren guldgrube, forstår man. »Det er det rene vrøvl. Jeg har købt samlingen for nogle hundrede tusinde, og vi er ikke i nærheden af millionen. Der er heller ikke noget at komme efter for bibliofile. Den dyreste bog kommer måske til at koste omkring 2.000 kr. Det er et bibliotek med rigtig gode brugsbøger, men hvis Villy Sørensen har kunnet skaffe sig en god filosofibog i en bogklubudgave i Tyskland, har han gjort det«, fortæller Jess Jessen. Til gengæld bliver biblioteket en guldgrube, når det gælder håndskrevne hilsner fra det litterære, danske parnas. Om der er dedikation eller ej, bliver ingen imidlertid i tvivl om, hvorvidt værket har stået i Villy Sørensens arkiv, for samtlige bøger bliver opført i en registrant, som Frederiksberg Antikvariat udgiver som bog kort ind i det nye år. Og alle bøger, der bliver solgt fra samlingen, vil bære et bevis på, at de har tilhørt Villy Sørensen. »Villy Sørensen havde jo en begejstret menighed, som gerne vil have en bog, der har stået i hans bibliotek«, siger Jess Jessen. Menneskets udvikling De seneste par år har han brugt tusindvis af timer på at få ombygget Frederiksberg Antikvariat og på at nystarte antikvariatet, hvor det gamle Nansensgade Antikvariat er Jessens indskud i den nye forretning, hvor han selv er ansat som administrerende direktør. I løbet af de kommende år håber han imidlertid, at han får mulighed for at bruge mere tid på det, der er en af hans helt store interesser. Forlagsvirksomheden. Antikvariatets såkaldte kælderbibliotek, som allerede i dag indeholder værker af Elias Canetti, Joseph Conrad, Franz Kafka og Olof Lagercrantz, skal udbygges, og Jess Jessen er parat til at slå til, når han hører om et godt projekt, som efter hans mening fortjener at blive udgivet. Og han hører om projekterne på de mærkeligste måder. Som nu for halvandet år siden, da en velstående, engelsk advokat besøgte Jess Jessen for at sælge ham nogle dyre, engelske førsteudgaver. Advokaten havde tilfældigvis hørt om et projekt, hvor en dansk historiker var i gang med at beskrive menneskets historie. »Ja, ja, tænkte jeg. Måske er det interessant, måske ikke, men 20 minutter kan man vel altid afsætte til at høre på ham«, fortæller Jess Jessen. Han endte med at høre på den unge Bjørn Okholm i over halvanden time, og engang i løbet af foråret vil danskerne kunne se, hvorfor Jess Jessen lod sig fascinere af et projekt, som på både faglig og populær vis beskriver udvalgte perioder af menneskets historie. En indlagt dvd viser med animerede figurer vej gennem menneskets turbulente udvikling og sikrer formentlig også, at projektet har appel til andre end de rent boginteresserede. »Det er et projekt til 7-800.000 kr., som vi tror meget på, for der har allerede vist sig en meget stor forhåndsinteresse«, siger Jess Jessen. Dyrt renommé For 40 år siden var der ikke meget, der tydede på, at han skulle komme til at beskæftige sig med bøger på denne måde. Han voksede op i et borgerligt hjem, blev typograf og rotationstrykker, og da lysten til fordybelse i bøgerne voksede, tog han hf-eksamen, men han fandt også ud af, at det akademiske miljø ikke var noget for ham. Bøgerne som sådan var dog i dén grad noget for ham. Han opbyggede sin egen bogsamling, men når lysten til at rejse til Paris voksede sig stor, og det gjorde den tit, blev der gjort indhug i samlingen. »Så solgte jeg nogle af bøgerne, og jeg tænkte, at den slags måtte man da kunne leve af«, fortæller den efterhånden 58-årige antikvarboghandler. Han startede for alvor i branchen i 1976, og på intet tidspunkt har han været kendt for at være den, der solgte bøgerne til spotpris. »Nej, jeg har været kendt for at være dyr, men også for at have de rigtige bøger inden for bestemte områder, eksempelvis filosofi«, siger han. Som indehaver af Nansensgade Antikvariat har han også været kendt som manden, der ejede en boghule i kælderen i af en af Nansensgades ejendomme. En hule, hvor bogelskere kunne svømme hen mellem reolerne - og forkøbe sig, inden de igen kom ud i dagslyset. I dag ligner Frederiksberg Antikvariat langtfra efterkommeren fra Nansensgade, men det er der ifølge Jess Jessen ikke noget at sige til. Når man renoverer en gammel ejendom fra kælder til kvist og luger ud i skidt og kanel, vil man på et tidspunkt stå med noget, der for en overfladisk betragtning kan se sterilt ud, mener han. »Lige nu ligner forretningen jo en slags bibliotek, og det er da også rigtigt, at vi ude i den forreste del af forretningen har nogle af de dyre håndbøger og opslagsværker, vi overtog fra Politikens Antikvariat, men inde i forretningen vil vi også have alt det andet, folk er interesseret i. I Magasin er det jo også sådan, at man må gå igennem parfumeafdelingen, selv om man bare vil ind for at se på et par sokker. Nu skal vi bare lære folk, at de skal til Frederiksberg, hvis de vil have bøgerne«, siger Jess Jessen. Selv er han en mand, der er mere til god litteratur end til de prangende værker, som ofte finder vej til avisernes overskrifter, når de skifter ejere, og det er da også litteraturen, der fylder godt op hjemme på antikvarboghandlerens egne reoler. »Jeg har ryddet ud gennem årene. Engang havde jeg vel 20.000 bøger derhjemme, men i dag er det reduceret til omkring 3.000, som er en blanding af yndlingsromaner og håndbøger«, fortæller Jess Jessen. Ingen bekymring For antikvarboghandlerfaget må man ikke håbe, at alle gør som direktøren selv. Der skal helst en god portion passionerede bogsamlere til, hvis faget skal klare sig, men på det punkt ser Jess Jessen dog ingen grund til bekymring. Han tror, der om ti år vil være lige så mange antikvarboghandlere som i dag. »I dag er vi nogle få store antikvarboghandlere tilbage, men der vil hele tiden være grobund for en underskov af nye butikker. De samlinger, vi får ind i dag, er fyldt med bøger fra Gyldendal og Samleren, og bøgerne er trykt i oplag, så de aldrig kommer til at koste noget. Derfor opstår der et vakuum, som vi ikke kommer til at tage os af«, siger han. Med flytningen af Nansensgades Antikvariat til Frederiksberg mener han, at fremtiden for en af Københavns største forretninger nu skulle være sikret, med forlagsvirksomhed, internetsalg og bogsalg i alle prisklasser. På ét punkt er der dog for alvor nye tider i forlagsbranchen. Ingen kommer nogensinde til at overtage et uoverskueligt bogbjerg fra Jess Jessen. Arven fra Jessen bliver en anden end arven fra Nørballe. »Når jeg holder op om en halv snes år, skal man ikke til at rydde op. Man kan bare føre det hele videre«, siger han.