0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gammelt dansk

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Gossner Ellen
Foto: Gossner Ellen

Foto: Ellen Gossner

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Forfatteren Kurt Aust gør det ikke nemt for sig selv. I stedet for at skrive letlæste spændingsbøger på mundret, moderne norsk blander han både religiøse, retoriske, filosofiske og politiske tanker og disputter ind i sine krimier. Og så lader han dertil handlingen foregå i 1700-tallets Danmark, hvor man brugte ord og vendinger, som i dag har en gammelmodig klang.

»Sproget i bøgerne er inspireret af tidlig Holberg. Jeg finder gamle ord frem for at give læserne oplevelsen af at springe 300 år tilbage i tiden«, siger Kurt Aust, som er aktuel i Danmark med sin anden roman, 'Den tredje sandhed'.

Hovedpersonerne i 'Den tredje sandhed' er de samme som i Kurt Austs debutroman 'Vredens dag', der udkom i 1999 og øjeblikkeligt gav forfatteren en central placering i norsk spændingslitteratur.

I 'Den tredje sandhed' rejser den københavnske professor Thomas af Boueberge til et sted i nærheden af Viborg, hvor en ridefoged er fundet myrdet i sit hjem. Med sig til Jylland har professoren den kvikke, norske bondeknøs Petter Horrten. Sammen opklarede de to en forbrydelse i Kurt Austs debutroman. I 'Den tredje sandhed' udforsker de ikke kun et mord, men også forskellen på sandhed og løgn, på fornuft og følelse og på middelalder og oplysningstid.


Kurt Austs romaner foregår i brydningstiden mellem middelalderens tankegang og oplysningstidens.

»Og den tid minder om vores tid på mange måder, synes jeg. Også i dag tørner forskellige opfattelser sammen. Med sin folketro og sin overtro er Petter Horrten middelalderens repræsentant, hvorimod den rationelle Thomas af Boueberg er repræsentant for en oplysningstid og en fremtid, der ikke er præget af overtro og fordomme. Noget af det interessante er, at begge typer tankegang stadig eksisterer. Fordommene forsvandt jo ikke med oplysningstiden«, siger Kurt Aust.

'Den tredje sandhed' foregår på grænsen til et jysk hedelandskab. Kurt Aust voksede op i Ikast og gik som barn og ung mange ture på heden. Alene.

»Jeg prøvede at lægge ruten, så jeg ikke mødte et eneste menneske. Men det er vanskeligt i Danmark. I Norge er der derimod masser af muligheder for at være i naturen uden at møde mennesker. Det opdagede jeg allerede som barn, når vi var på ferie i Norge. Og det var en af grundene til, at jeg for 20 år siden besluttede at flytte til Norge«.

Oprindelig er han uddannet fritidspædagog i Ikast. I mange år arbejdede han med fysisk og psykisk handicappede børn i Norge. Da hans første roman udkom i 1999, var han ansat på Statistisk Centralbureau. For debuten modtog han både positive anmeldelser og Aschehougs debutantpris. 'Vredens dag' er udkommet i bl.a. Holland og Tyskland, og bogen er blevet sammenlignet med Umberto Ecos historiske spændingsbøger.

»Da jeg havde fået prisen, foreslog min kone, at jeg skulle holde op med at arbejde med statistik. For i perioder var jeg frygtelig frustreret over at være splittet mellem arbejdet og skrivningen. Min kone er lærer, og nu prøver vi at klare os uden min faste indtægt«.


I 'Den tredje sandhed' har Kurt Aust lagt op til, at der kommer endnu et bind i serien om Thomas af Boueberg og hans unge lærling af bondestand. Forfatteren har da også tænkt sig snart igen at lave research på en ny roman om en fortid, hvor det danske og det norske sprog på nogle måder var tættere på hinanden. Ligheder og forskelle har han studeret både under selve skrivningen og under oversættelsen til dansk.

Efternavnet Aust er hans forfatterpseudonym. Når han oversætter til dansk, så bruger han sig rigtige navn, Østergaard, som nordmændene har vanskeligt ved at udtale.

Kurt Østergaard savner sommetider den jyske hede. Men han savner ikke at bo i Danmark, hvor man efter hans mening har lidt for let til fordommene om nordmændene.

»Danskerne elsker Norges natur. Menneskene er danskerne derimod lidt overlegne over for. Det er deres måde at spille fodbold på. Deres måde ikke at ville ind i EU på. Og deres måde at have mange oliepenge på. Men hvor mange danskere kender egentlig nordmænd? Når danskere er på ferie i Norge, så har de sjældent noget med nordmænd at gøre. De tager jo maden med hjemmefra«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere