0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Russerdisko på Schönhauser Allee

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vladimir Kaminer er en russisk beatnik, der foretrækker livet frem for den såkaldte litteratur. Han kom til Berlin i 1990, hvor han i dag har opnået kultstatus i kraft af sine Russendiskos med fædrelandets vodka og diskomusik på Kaffee Burger i Berlin Mitte. Kaminer har også sit eget radioprogram 'Wladimirs Welt', hvor han betragter verden fra en kosmonauts synspunkt.

'Russendisko' er også titlen på Kaminers debutbog, der rummer et halvt hundrede korte fortællinger fra Berlin i starten af 1990'erne. Hans hverdagsfortællinger bobler af burlesk humor takket være det fremmede og fantastiske blik på tingene. Det er Kaminers metode at se virkeligheden som et eventyr, hvor hændelser og mennesker har en (symbolsk) betydning ud over den, vi normalt tillægger dem.

Jeg mødte Vladimir Kaminer i en café på Schönhauser Allee i det gamle østberlinske boheme-kvarter Prenzlauer Berg. Kaminer med de melankolske Buster Keaton-øjne er en sky mand, måske bare pressesky, hvad der i grunden er sympatisk nok. Mens vi sad ved cafébordet og ventede på vores te, så han mig ikke i øjnene én eneste gang. Men da interviewet skulle begynde, greb han pludselig mikrofonen, og jeg sad et øjeblik forstenet.

»Vi kom til Berlin i 1990 på en helt særlig dag. Tyskland havde netop slået Argentina i VM-finalen i fodbold, og folk festede som gale: der genlød af bilhorn i alle gader, og på barerne var der fri udskænkning.

Min ven Mischa og jeg vidste ingenting om kampen og troede, at vi var endt i Paradis. Men næste dag var alt igen gråt i gråt«.

Komisk kapitalisme
Fortællingerne i 'Russendisko' giver et billede af fribytternes Berlin i begyndelsen af 1990'erne set fra immigrantens synspunkt. Kaminer skriver først og fremmest om sine landsmænd - man regner med, at der i dag bor omkring 140.000 russere i Berlin - og den kreativitet, de lægger for dagen, når det gælder at skabe sig en identitet i, hvad forfatteren kalder det helt almindelige vanvid efter Murens fald.

»Dengang i starten af 90'erne skete der mange ting i Berlin, som man vil ha' svært ved at forestille sig i dag. Det var f.eks. let at finde sig en lejlighed, fordi mange østberlinere efter Murens fald tog til Vesten og efterlod deres lejligheder med møbler og alting. Samtidig kom der en modbølge fra Vesten af punkere, udlændinge osv., som rykkede ind i de forladte lejligheder«.

Sammenstødet mellem øst og vest tager for Kaminer ofte form af en komisk kapitalisme. Hans fortællinger om mobiltelefoner og telefonsex for russere med hjemve er ikke ulig Kieslowskis film - og ligesom Kieslowski omfatter Kaminer sine personer med varme.

I fortællingen 'Forretningshemmeligheder' er Kaminers alter ego på tyrkisk Imbiss med en ven. Men der strømmer bulgarsk musik ud af højttalerne. »Hvorfor lader de, som om de er tyrkere?«, spørger han vennen, der forklarer, at »Berlin er for mangfoldig. Hvis du sælger Dönere, er du simpelt hen fra Tyrkiet - alt andet ville være at komplicere tingene unødigt!«.

Senere finder fortælleren ud af at 'italienerne' på den italienske restaurant i nabolaget er grækere med aftenskolekursus i italiensk; at den græske restaurant indehaves af arabere og at sushi-barerne i Berlin er på jødiske hænder.

»Ingenting er ægte her, enhver er sig selv og på samme tid en anden«, konkluderer han. Men hvem er så de såkaldte tyskere, der serverer flæsk og surkål i knejperne, der har navne som 'Bei Olly' eller 'Bei Scholly'?

»Jeg var 22 år dengang, og i den alder er man som regel meget optimistisk.

Her i Berlin kunne jeg føle mig selvstændig på en måde, som ikke var mulig i Rusland.

I dag er der ingen spor tilbage af Berlin, som det ud for ti år siden - efter Murens fald, men før Genforeningen. Det var en vidunderlig tid, hvor den alternative kultur var fuld af liv, men det er alt sammen opløst i dag.

Med Russendisko ville jeg skabe et litterært monument over dén tid«.

Hvem er Mattias Rust?
'Russendisko' udkom i Tyskland i år 2000, og den er oversat til en række europæiske sprog. I fjor udsendte Kaminer den selvbiografiske roman 'Militärmusik', der handler om hans barndom og ungdom i 1970'erne og 80'ernes Moskva.

I 'Militärmusik' fortæller Kaminer bl.a. historien om den unge vesttysker Mathias Rust, der i et simpelt sportsfly uhindret fløj ind over det russiske raketforsvarssystem og landede på Den Røde Plads. Den historie husker de fleste stadig i dag, og ingen tvivler på, at den er sand.

»Men hvad med dem, der er 14 år nu, og som måske læser bogen om nogle år?«, spørger Kaminer. »De vil sikkert tænke, at det er en sjov historie, at det er virkelig godt fundet på, men at det aldrig nogen sinde ville finde sted i virkeligheden.

Hvor er alle de historier, alle de vidundere, som vi var optaget af for nogle få år siden, hvor er de henne? Loch Ness-uhyret, Aliens fra det ydre rum, Bermuda-trekanten, Den afskyelige snemand ... Hvor er det alt sammen henne?! Hver uge hedder det sig, at vi har fået en ny verdensorden - men der er ikke nogen, der spørger hvor den gamle er blevet af ... Jeg ser det som min opgave at beskrive verden som den så ud i forrige uge, før vi har glemt alt om det.

Hver postkasse er vigtig
Med sin seneste samling korte fortællinger, 'Schönhauser Allee', fører Kaminer sit projekt med at beskrive Berlin ind i det ny årtusinde. Vi befinder os i en tid, hvor det kapitalistiske system har realiseret paradis i indkøbscentret: hvert barn sin is, hver kvinde sin blomst, hver mand sin øl.

Med enkelte afstikkere til Rusland og Moskva af i dag udspiller de nye fortællinger sig to steder: i Schönhauser Arcaden, hvor seniorerne fra Lambada-foreningen 'Tanzender Oktober' forsøger at få de arbejdsløse med i dansen, og i den lejekaserne på Schönhauser Allee ,hvor Kaminer har boet med sin familie de seneste fem år.

»Hver postkasse er vigtig, fordi der bag den gemmer sig en mulig kunde«, hedder det i fortællingen 'Elvis Presley', hvor Kaminer konstaterer, at størstedelen af dagens post havner direkte i affaldscontaineren uden at blive læst, og at ingen længere bekymrer sig om at åbne et brev med påskriften 'En million til Dem'.

Kun den vietmanesiske familie Dong tager hver eneste skriftlige henvendelse alvorligt og forsøger at give et oprigtigt svar, når deres tiårige datter har oversat korrespondancen. Kun ved Kaminers mellemkomst lykkes det at redde familien fra den skæbne at blive de lykkelige ejere af en ONE MORE TIME ELVIS PRESLEY-jukebox på 157 kilo.

'Schönhauser Allee' er en morsom, men også meget moralsk bog om den bitre erfaring, at når livet simpelt hen ikke kan blive bedre, trænger den totale underholdning frem overalt.

Efter interviewet tager vi en kort, høflig afsked og går hver til sit. Jeg finder min cykel, låser dens to låse op og cykler ned ad Schönhauser Allee, hvor undergrundsbanen U2 kommer op over jorden.

Da jeg holder for rødt, er der en mand i en elegant brun læderfrakke, der smiler og vinker til mig, mens han krydser gaden i ivrig samtale med sin mobiltelefon. Der går et øjeblik, før jeg genkender ham. Hans navn er Vladimir Kaminer.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere