Der var engang et barndommens land. Hvor drenge var drenge, og piger var piger, og ingen af dem havde noget at skulle have sagt i hjemmets skød. Der var en helt håndfast og tydelig magtfordeling mellem børn og forældre. Far skaffede til føden, og mor gik derhjemme og lugtede af sødmælk og boller. Nu er bollerne fra bageren, børnene er i institutioner, og barndommens land er blevet til pornoens land. Det siges i hvert fald, at der er sex over det hele. Altså i de offentlige rum. Der er sex på nettet, der er sex i reklamerne, og der er noget seksuelt over pigemoden. Som voksen reagerer man ved at blive bange på børnenes vegne. Især pigernes. Hvad foregår der egentlig i pigerne og i pigernes kultur? Hvad blev der af 'girl power'? Var det bare et mediestunt og en markedsføringsgimmick i hælene på 90'ernes Spice Girls? Sociale væsner Den nye danske antologi med titlen 'Pi'r, pink og power' giver ikke nogen entydige svar. Bogen er skrevet af kønsforsker Anne Scott Sørensen og en række studerende ved Kulturstudier på Syddansk Universitet i Odense. Og den består af en række analyserende nedslag i forskellige former for aktuel pigekultur - heraf mest dansk. Her er historier om spil for piger på internettet, om pigers forhold til heste, om kærlighed og seksualitet i sange skrevet af piger og for eksempel også om pigers forhold til Barbie. »Det er ikke en analyse med et egentligt resultat, men indledningsvis stiller vi spørgsmålet, om girl power-fænomenet har sat sig reelle spor i pigerne. Og det spørgsmål bliver indirekte besvaret i artiklerne, synes jeg. De forskellige nedslag viser, at piger i dag opfatter sig selv som handlende, sociale væsener, der har naturlig kraft og autoritet«, siger Anne Scott Sørensen. Som eksempel på dansk pige-power nævner hun nogle seks-otte år gamle piger, som medvirker i en artikel skrevet af Mette Ankjær Jensen. Hun har observeret pigerne, mens de leger med Barbie og helt af sig selv når frem til, at dukken er lidt for pæn. Anne Scott Sørensen siger om artiklens indhold: »Pigerne synes ikke, at Barbie er seksuel. Faktisk prøver de på at gøre hende lidt mere 'grotesk', mens de leger med hende. De opfatter dukken som et universelt, glat og åbent væsen, de kan fortolke mange ting ind i. Omvendt synes nogle piger i otteårs alderen, at Britney Spears' seksuelle signaler er for meget. Hun er 'klam', siger de. De registrerer altså de seksuelle fænomener og er egentlig ret gode til at sætte grænser«. Skældsord på vrangen Når vi diskuterer det foruroligende ved en stadig mere massiv seksuel påvirkning af vores sanser i offentlige rum, er børnenes og især pigernes ve og vel i centrum. Det har bl.a. været fremme i debatten, at piger går med T- shirts, hvor der står ting som 'porn star', 'bitch' og 'let bytte'. Anne Scott Sørensen har hverken lyst til eller belæg for at lege kulturel jubeloptimist på pigernes vegne. Men hun mener ikke, at man automatisk kan sætte lighedstegn mellem udsagn på T-shirts og en offerfølelse i pigerne. »I forlængelse af både den mere radikale bevægelse riott grrrls og det mere populære fænomen girl power afsøger pigerne betydninger af stereotyper om piger. Det gælder for eksempel nogle betegnelser, der har været direkte nedsættende. Pigerne tager dem til sig på en anden måde, og de tager dem også i bogstaveligste forstand på sig«. »Det gælder for eksempel ordet 'bitch', som har været et skældsord. Pigerne vender den nedvurderende betegnelse til en opvurderende selvbetegnelse. De viser, at en 'bitch' har styrke, og de afmonterer ordet som et våben, andre kan bruge«. Anne Scott Sørensen sammenligner pigers aktuelle brug af et ord som 'bitch' med de sorte amerikaneres egen - positive - anvendelse af ordet 'nigger'. »Man kan også sammenligne pigernes brug af 'bitch' med ordet 'perker', som indvandrere godt kan bruge positivt om sig selv. Og når de gør det, så har ordet ikke længere samme kraft som verbalt våben«. Skred i generationerne 'Pi'r, pink og power' viser i ét kapitel læserne rundt i pigernes private og betydningsfulde univers - pigeværelset, mens et andet kapitel meget kritisk analyserer pigeopfattelsen i et par danske ungdomsblade. Antologien analyserer ikke specifikt, om pigerne selv kan sætte grænser i forhold til den intensive seksuelle og pornografiske påvirkning fra medier og internet. Men Anne Scott Sørensen tror, at pigerne har en »meget fin fornemmelse af, hvad de selv kan kapere«. »Det betyder ikke, at vi som voksne skal fralægge os ethvert ansvar for, hvad vi udsætter dem for. Tværtimod. Den aktuelle debat om pornografiske signaler i offentligheden er relevant. Men det får en lille provokatør op i mig som forsker, når man i debatten altid taler bekymret på de små pigers vegne. I stedet for at spørge hvor vores egen grænse egentlig går«. »Hvad vil vi være med til? Hvor går vores grænse, og hvordan vil vi sætte den? I stedet lander diskussionen altid hos pigerne og børnene. Fordi vi på den måde kan bruge vores egen gammeldags moral og støtte os til ønsket om, at tingene skal være, som de var engang«. Anne Scott Sørensen tror, at det er vores egen frygt for fremtiden, vi overfører på pigerne. »Køn og alder er ved at miste betydning som faste kategorier, vi inddeler os i og orienterer os efter. Det er ikke så stort et problem for børnene, fordi de vokser op med det. Men for voksne er det svært. Vi har stadig det ene ben i industrisamfundet, hvor opdelingerne i køn og generationer havde en rationel funktion i forhold til, hvor man var placeret arbejdsmæssigt og socialt i et hierarki. Men i fremtidens informationssamfund er den slags opdelinger usmidige«. I informationssamfundet er der brug for en anden fleksibilitet både i arbejdslivet og imellem arbejdslivet og privatlivet, siger Anne Scott Sørensen: »Alle skal være lærende hele livet. Internationaliseringen betyder, at vi er nødt til at samarbejde på tværs af grupper. Og teknologien inden for reproduktion skaber forandringer, der er med til at nedbryde opdelingen i to og kun to køn«. Udviklingen gør voksne orienteringsløse og svimle, og det overfører vi på børnene, der skal vokse op til et samfund, hvor alt foregår på det frie markeds betingelser. »Markedsprincipperne trænger igennem alt fra produktion til relationer, og det er derfor, at vi får en pornoficering af de offentlige rum. Jeg savner, at vi i stedet for at snakke om pigerne som ofre begynder at tale om, hvordan man kan føre ideer fra velfærdssamfundet med over i et informationssamfund med større liberalisering. For som artiklerne i antologien viser, så er der faktisk ikke basis for voksenpanik på pigernes vegne.