0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kunsten at imponere Miss World

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingnei
Foto: ingnei
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg hedder Flyve-Finn, men du må godt kalde mig Fyffe.

Sådan er en stor islandsk børnebogssucces kommet til at hedde på dansk. På islandsk hedder den lille helt i Thorvaldur Thorsteinssons eventyrlige fortælling Blidfinnur med tilnavnet Bóbó.

På engelsk hedder den følsomme fyr med vinger på ryggen Betterby, men har beholdt kælenavnet Bobo. Det er godt med et engelsk navn, når man sådan skal ud at rejse i den store vide verden, og det er Flyve-Finn allerede godt i gang med.

Den specielle og meget rørende poetiske tone i fortællingen om Flyve-Finn rammer både børn og voksne. Tonen er på én gang munter og trist. Det er en af den slags fortællinger, der smutter ind under paraderne og rammer den sagnomspundne lokalitet, hvor tårekanalen har sit udspring.

Det kan være svært at lave melankolske børnebøger, der spiller på det fine register. Måske kræves det en gang imellem, at der er tale om en forfatter, som ikke har forstand på børn som målgruppe.

Sådan én er i hvert fald den 41-årige islandske billedkunstner og forfatter Thorvaldur Thorsteinsson, der har skrevet bogen om alfen Flyve-Finn, der må begive sig ud i en farefuld magisk verden for at finde sin bedste ven Barnet, som pludselig en dag er pist forsvundet.

E-mail
Egentlig var det slet ikke tanken, at Flyve-Finn skulle være en børnebog. Thorsteinsson opfandt såmænd sin blide lille hovedperson for at gøre indtryk på en skønhedsåbenbaring af en kvinde.

»Jeg arbejdede sammen med denne her meget smukke pige, der rent faktisk var en tidligere Miss World. Hende ville jeg meget, meget gerne gøre indtryk på. Så en aften sendte jeg hende en e-mail ledsaget af en ganske kort afbrudt historie om en lille alf med vinger, der fra nu af ville komme og hviske hende små historier i øret.

Små historier, alfen aldrig ville kunne få fortalt til ende, fordi han var så følsom og hele tiden ville komme til at græde. Jeg ville jo gerne give hende indtrykket af, at jeg var en rigtig god mand«, griner Thorvaldur Thorsteinsson.

»Men tragisk nok blev hun alt for glad for figuren. Hun tiggede og bad om mere. Og jeg var lykkelig og fortalte videre. Figuren havde på det tidspunkt ikke noget navn. Sådan fortsatte det i nogle dage.

Hun blev mere og mere ophidset, og jeg følte virkelig, jeg gjorde fremskridt. Indtil det gik op for mig, at det kun var min fantasifigur og slet ikke mig selv, hun var ved at blive forelsket i.

Jeg blev dødjaloux. »Det er en bog!«, mailede hun begejstret til mig. Så jeg overvejede at skrive en bog, hvori forfatteren bliver jaloux på sin hovedperson og tager livet af ham.«

Heldigvis fik skønhedsdronningen dog overbevist den skinsyge forfatter om, at hans kurmageri i virkeligheden var en bog. Hun foreslog navnet Bóbó, og det fik lov til at blive hængende som kælenavn, da først Blidfinnur fik sit rigtige navn.

For et rigtigt navn blev der efterhånden brug for. Efter tre ugers kurmageri pr. mail vågnede den kærlighedssyge kunstner op klokken fem om morgenen med hele historien fiks og færdig i sit hoved.

»Jeg var fuldstændig overvældet. På en måde følte jeg ikke, det var min historie. Det var en gave, og jeg var bare den heldige modtager. Det var noget helt usædvanligt i mit liv.

Som billedkunstner arbejder jeg normalt meget logisk, og ironisk nok har jeg tidligere i forelæsninger gjort mig lystig over forfattere, der hævder, at der kommer historier dumpende ned i hovedet på dem.

Men nu skete det altså for mig selv. Jeg spurtede over til min forlægger kl. ni om morgenen. »Den er parat«, erklærede han, da han hørte mig genfortælle den. Det tog mig da også kun et par uger at skrive den,« siger Thorvaldur Thorsteinsson.

Ven
Sagen med skønhedsdronningen nåede aldrig længere end til vennestadiet. Men det var, skulle det vise sig, også helt, som det skulle være. Skønhedsdronningen blev aldrig andet end Flyve-Finns gudmor, og således var Thorvaldur stadig frank og fri, da han kort tid efter mødte sit livs kærlighed. Sådan er det jo med de eventyr.

Men det så ellers i lang tid ud til, at eventyret om forfatteren Thorvaldur Thorsteinsson kun skulle have en begyndelse og en ende og ikke så forfærdelig meget derimellem. Han blev født i Akureyri på Islands nordkyst i 1960.

Allerede da han var 11 år, begyndte han at udgive sine skriverier i små tidsskrifter, som han selv lavede ved hjælp af de spritstinkende blålilla stencils, der for ikke så mange år siden satte sit præg på dagligdagen i skolebørnenes næser.

Liden Thorvaldur tegnede og malede og elskede at skrive fristil. Som ung mand begyndte han at studere litteraturvidenskab, men tog det så alvorligt, at han fuldstændig mistede sin tro på sig selv som forfatter. Der var ganske bestemte måder, man skulle skrive på, hvis det skulle være rigtigt. Dén åd han med hud og hår.

Han prøvede at følge den akademiske forskrift, men fik kun skrevet ting, som han selv i dag finder helt gyselige. Som så mange andre var han på én gang for selvhøjtidelig og for selvudslettende til at kunne sin egen vej i det litterære landskab.

I børnebogen møder Flyve-Finn nogle skræmmende væsener, der hedder akadæmoner. Det er ikke svært at regne ud, hvor i forfatterens liv de akademiske dæmoner stammer fra.

Flugt
Paradoksalt nok blev Thorvaldur Thorsteinsson forfatter ved at flygte fra litteraturens verden. Børnebogen 'Budskabspungen' fra 1986 så ud til at skulle blive en meget enlig svale. I mange år blev det den visuelle kunst, der kom til at optage ham.

Thorsteinsson har udstillet, studeret og modtaget priser i adskillige lande. På et tidspunkt boede han i Holland. Her skulle han instruere en video med skuespillere, han have hyret, da det få timer inden deres ankomst gik op for ham, at han måske hellere måtte skrive en slags manuskript.

Så han satte sig ned og skrev et lille skuespil. Til hans egen overraskelse fungerede det fint. Det blev snart til mange små skuespil. Han kunne godt lide dem. De var lidt fjollede, men det var i orden, for nu var det jo slået fast, at han i virkeligheden var billedkunstner. Det med ordene var kun for sjov.

Men de små skuespil blev den bagdør, hvorigennem Thorvaldur Thorsteinsson vendte tilbage til litteraturen. De små skuespil blev til Lomme Teateret. Et helt år igennem kunne man i 1991 på islandsk radio hver eneste uge høre et lille 3-minutters hørespil skrevet og opført af Thorvaldur Thorsteinsson. Der blev han elev i sin egen lille forfatterskole.

Derefter gik han i gang med at skrive rigtige teaterstykker og skrive til tv. Han lavede sin første børnebog om til en musical. Den usikre forfatter var omsider ved at få skovlen under sine indre akadæmoner.

Da Thorsteinsson udgav 'Budskabspungen', fik han at vide, at han havde skrevet den første postmoderne islandske børnebog. Men at han havde skrevet en sammenblanding af alle mulige eventyr betød bare, at han havde skrevet den børnebog, han selv savnede, da han var barn. Bogen er siden udkommet i mange oplag og er også blevet lavet til musical.

»Det er mildest talt en noget tilfældig karriere. Jeg havde ikke selv børn og havde ikke spor forstand på dem. Jeg anede ikke, hvordan børn talte og brugte bare det sprog, jeg plejede at bruge. Jeg kan ikke skrive børnelitteratur. Jeg skriver bare og afprøver aldrig tingene på børn. Faktisk bliver jeg meget usikker, når jeg er sammen med børn,« indrømmer den populære børnebogsforfatter.

»Men det er noget underligt noget, for når jeg sidder alene og skriver for børn, føler jeg mig forbløffende tryg og sikker på det, jeg laver. Det falder mig let at skrive for børn, men når der så kommer et rigtigt barn hen til mig, så aner jeg ikke, hvad jeg skal stille op!«, siger Thorsteinsson ledsaget af et lille fnis på linjen fra Sagaøen.

Melankoli
Som så mange islændinge er han en sand kosmopolit. P.t. bor han i Los Angeles, men jul, nytår og et dødsfald i familien har bragt ham til barndomshjemmet på Island.

Han har igennem alle årene fortsat med at være en flittig visuel kunstner. I virkeligheden skriver Thorvaldur Thorsteinsson kun børnebøger for at tilfredsstille ét eneste barn. Nemlig det barn, han engang selv var og på en måde stadig er.

En kritiker beskrev engang Flyve-Finn som et barn, der for tidligt har måttet lære at gøre ting, som han i virkeligheden ikke var parat til. Det er en beskrivelse, forfatteren føler rammer i en plet. Thorvaldur Thorsteinsson holder meget af sine forældre, men voksede op i et hjem præget af alkohol og indesluttede følelser.

»Der sker let det, at man isolerer sine følelser og giver sig til at bygge sin egen verden. Der er en ensomhed hos Flyve-Finn. En melankoli, som er baseret på mine egne erfaringer med, hvordan det er at være helt alene med sine følelser.

Det betyder ikke nødvendigvis, at man er forsømt, men at man er blevet opdraget til at skjule sine følelser. Til at gøre, hvad de voksne forventer af dig. For at få dem til at elske dig.

Først et eller andet sted langt nede på listen handlede det om, hvad man selv følte og havde lyst til. At være glad for sig selv var strengt forbudt. Det blev udlagt som arrogance og opblæsthed.

Det kan godt være, at man rundt omkring ude i den store verden havde travlt med at vise hinanden, hvor fri man pludselig var blevet, men sådan var det altså ikke i Akureyri.

'Flyve-Finn' handler ikke om min barndom, men på en eller anden måde stammer den lykkeligtriste stemning alligevel derfra,« indrømmer Thorvaldur Thorsteinsson, der snart går i gang med at skrive den tredje bog om 'Flyve-Finn'.

Plottet ligger parat. Den anden - 'Er du Flyve-Finn? Jeg har en vigtig besked til dig' - er for længst gået i 1'erens succesrige fodspor.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere