Hvis man som forfatter stædigt fastholder, at man vil skrive om det, der interesserer én, og man har tid til at vente, kan man ende med at blive både trendy og berømt. Og rig oven i købet. Netop dette er overgået englænderen Kevin Crossley-Holland, som i bestsellersuget fra J.K. Rowling og Philip Pullman har fået sit gennembrud, efter at han har passeret de 60. »Jeg har været fascineret af middelalderens legender og historier, lige så længe jeg kan huske og formentlig også før det. Det startede, da jeg lå øverst i køjesengen over min søster, og min far fortalte os gamle keltiske myter og eventyr, så man kan sige, jeg altid har haft interessen«. »Der er imidlertid ingen tvivl om, at hvis jeg eksempelvis for 15 år siden havde foreslået en forlægger, at han skulle udgive bøger, hvor jeg sammenkobler en historisk roman fra middelalderen med de gamle legender om kong Arthur, havde han afvist det, men takket være Rowling og Pullman er der nu stor efterspørgsel efter historiske romaner, og alle går jo og venter på Tolkien-filmen og filmen om Harry Potter«, siger Kevin Crossley-Holland. Han er i disse dage i Danmark, hvor han er aktuel med første bind af en middelaldertrilogi. Bind 1 har titlen 'Arthur - kongen i stenen'. Det er en trilogi, som er solgt til udgivelse i foreløbig 18 lande. Kevin Crossley-Holland har skrevet og udgivet bøger i snart 40 år. Han har skrevet syv digtsamlinger, han har for flere år siden oversat det gamle kvad 'Beowulf', som irske Seamus Heaney senest er blevet hædret for at have genskrevet, og han har skrevet bøger om gamle, nordiske sagn og myter. Det er dog først med Arthur-serien, det store publikum har fået øje på ham. Alene i Storbritannien har første bind af trilogien solgt i omkring 100.000 eksemplarer, og til oktober rejser forfatteren til USA for at deltage i en større lancering af serien. Fascineret af middelalder I bogen om den 13-årige Arthur udspiller hovedhistorien sig på Richard Løvehjertes tid. Bogens unge fortæller har en drøm om at blive ridder. Denne historie fletter Crossley-Holland sammen med en parallelhistorie, som udspiller sig i en magisk sten, som Arthur får overgivet af den troldmandsagtige mand, der jo ikke kan hedde andet end Merlin. »Det er svært at sige, hvorfor jeg egentlig har ladet mig fascinere af de gamle eventyr og legender, bortset fra at historierne jo tilbyder en lang række eksempler på menneskelig opførsel, som strækker sig fra det mest fortræffelige, værdige, moralske og modige til det mest voldelige og beskæmmende«, siger Kevin Crossley-Holland. Hvorfor vælger du at fortælle historier, der tager udgangspunkt i middelalderen og ikke i personer, der lever i nutiden? »Jeg er blevet opmærksom på, hvor mange ligheder der er mellem år 1200 og år 2001. Teenageren vil altid være optaget af, hvorfor forældrene skal bestemme så meget, hvorfor storebroderen er en idiot, hvorvidt de nu består deres prøver lige så godt, som kammeraterne klarer dem - og om deres krop nu udvikler sig, som den skal«. »I min historie bekymrer Arthur sig om, om der er ved at vokse en hale ud på ham. Og hvis der er, tilhører han så djævelen, og hvis det er tilfældet, vil han så blive dømt til døden?«, siger Kevin Crossley-Holland. »Men der er jo også sammenfald, når det gælder de emner, der er aktuelle. 1200-tallet er lige - bang - midt i korstogene, kristne mod muslimer, svage ledere, fundamentalisme. Det er emner, som er lige så nærværende i dag, som de var dengang, men i øvrigt synes jeg, at det er i orden at læse om og interessere sig for en tidligere tid for dens helt egen skyld«, siger forfatteren. Er det nemmere at få børn og unge til at interessere sig for konflikten mellem kristne og muslimer, hvis historien foregår i 1200 og ikke i 2001? »Hmmmm. Måske, men det har i hvert fald ikke været min mening. Jeg har længe været lidenskabeligt optaget af middelalderen for dens egen skyld. Hvis en historie er rig og spændende, kan den foregå når som helst, men det er rigtigt, at der lige nu er en bølge af interesse for historiske romaner og fantasy. Jeg nyder det, selvfølgelig, men for mig ville det også være i orden, hvis bølgen stoppede i morgen«, siger han. Du bruger det gamle trick med at skabe en parallelverden ved at opfinde den i den magiske sten. Det samme sker i Potter-bøgerne og i 'Alice i Eventyrland'. Hvad er det spændende ved disse paralleluniverser? »Da Arthur får den magiske sten, får han at vide, at han selv må finde ud af, hvad budskabet i den er. Samtidig får han at vide, at han bliver nødt til at bruge sin fantasi, for det er det, denne parallelverden er. Den er fantasien, forestillingsevnen«. »Det er netop det, disse myter og legender om Arthur repræsenterer. Det er legender, som generation efter generation bliver opsøgt af musikere, filmfolk og forfattere. Selv Monty Python var der på jagt efter den hellige gral«. »Alt dette er til rådighed for Arthur, da han begynder at se ind i sin sten. I mit tilfælde står stenen, en såkaldt obsidian, som en slags adgangsbillet til en verden af kunstneriske oplevelser«, siger Kevin Crossley-Holland. Skriver opera Forfatteren har allerede skrevet andet bind af trilogien, og den er netop udkommet i England. Her tager den unge Arthur de første skridt i et af de blodige korstog, og i det afsluttende bind, som skal udkomme i 2003, vender Arthur tilbage til England, men om han finder sit Camelot, får man ikke Crossley-Holland til at afsløre. Foreløbig har han holdt en solid pause fra bogskriverierne. Til gengæld har han brugt tid på at skrive librettoen til en opera og til at tage ud for at møde nogle af de børn, der læser hans bøger, og den britiske forfatter viser glad og gerne sine store notesbøger frem, hvoraf ethvert barn kan se, at processen frem mod den færdige bog har været lang og omstændelig. »Jeg overresearcher nok mine bøger, for jeg bruger formentlig kun én oplysning, for hver gang jeg finder 100, og jeg researcher længe på mine bøger. Men på et tidspunkt stopper jeg og lukker alle bøgerne - og så drømmer jeg«, siger Kevin Crossley-Holland. Hvorfor skriver du romaner for børn og ikke for voksne? »Jeg forsøgte engang at skrive en voksenroman, og materialet blev i stedet til seks radiospil på BBC, men nu tror jeg faktisk på, at jeg vil få skrevet en roman for voksne. Brahms skrev også nogle af sine bedste ting, efter at han var fyldt 60«. »Men der kommer jo nok et pres fra forlæggerne, der synes, at jeg burde fortsætte med de bøger, det er gået så godt for. Når trilogien er gået godt, hvorfor så ikke lave en fortsættelse, hvor jeg eksempelvis fortæller 'Gattys eventyr'«, siger Kevin Crossley-Holland med henvisning til en jævn, men gæv pige, som hans unge læsere gerne så gift med Arthur. »Egentlig har jeg ikke lyst til, at mit liv skal ændre sig særlig meget. Jeg har fået en lidt større frihed som følge af bøgernes succes, men jeg håber da, jeg kan fortsætte med at skrive de bøger, jeg selv har lyst til at skrive«, siger han.