Hver sommer mødes titusindvis af cowboys og cowgirls i det amerikanske Midtvesten. De præsenterer gammeldags, drivende sentimentale ballader og digte for hinanden rundt om lejrbålene, men de digter, de skriver og de tager det alvorligt. Den amerikanske lyriker Lyn Hejinian bruger de amerikanske cowboys og deres tilhængere som et - om end lidt skævt - eksempel på, at lyrikken har sine små lommer i USA - hvis man ellers ser godt efter. »Set fra et kunstnerisk synspunkt er de latterlige, men de sælger i enorme oplag. Selvfølgelig kunne jeg gøre dem til grin, men jeg synes faktisk, det er godt, sundt og charmerende«, siger Lyn Hejinian. Den amerikanske lyriker er i disse dage i København for at deltage i den dansk-nordamerikanske festival 'In the making', og det vil være synd at sige, at hun kommer med den amerikanske offentligheds bevågenhed i bagagen. »I mine egne små cirkler har jeg en position, men ellers er jeg helt uden betydning. Lyrikken i USA er blevet marginaliseret, men i visse kredse står den meget, meget stærkt og har stor betydning. Det gælder eksempelvis i dele af den ikke-hvide befolkning, hvor en digter som Langston Hughes sælger så godt, at han er ved at overhale navne som Robert Frost og Alen Ginsberg«, fortæller Lyn Hejinian. Samtidig med hendes besøg udkommer en dansk oversættelse af hendes egen bog 'Mit liv', som er en samling prosadigte, hvor hun på eksperimentel facon lader, som om hun fortæller noget om sig selv og sit liv. Det er ikke en bog, som i USA er solgt i astronomiske oplag, for det gør lyrik ikke, og Lyn Hejinian går ikke frygtelig meget op i det. Hun mener dog, at den måske er solgt i 10.000 eksemplarer. Hun er i dag 60 år gammel, og hun skrev den første version af bogen, da hun var 37. Dengang delte hun bogen op i 37 afsnit med hver 37 sætninger. I en alder af 45 omskrev hun bogen, så den bestod af 45 afsnit med hver 45 sætninger. Sproget i bogen er associativt, og forfatteren springer fra det ene til det andet. En kronologisk fortælling om et liv findes ikke, og kun på lang, lang afstand af teksten kan læseren måske finde en slags mønster. Men hvad er det egentlig for et indtryk, hun vil efterlade i læseren med sit eksperiment? »Jeg vil være provokerende, tankevækkende og udfordrende. Jeg vil også gerne have læserne til at tænke over sproget i deres eget liv«. Forsøger du med din bog at sige, at man ikke kan fortælle et liv i sammenhæng? »Ja, det er helt sikkert en målsætning. Jeg vil fortælle, at man aldrig kan få fortalt det hele, og jeg vil også gerne sige, at beretningen om livet er usikker i sig selv«. »Jeg har nogle sætninger med ens formuleringer, som jeg gentager forskellige steder i bogen, og de får nye betydninger, alt efter hvor de står i bogen. Hermed vil jeg vise, at selv fortiden er ustabil, afhængigt af hvordan man fortæller om den. Det er det, man i amerikansk politik kalder 'to put a spin on a story'«, siger Lyn Hejinian og storsmiler. Det var netop politikernes bizarre brug af sproget, der i 1960erne fik de såkaldte sprogdigtere til at gå sammen og efterhånden danne skole. Digterne havde bemærket, hvordan politikerne kunne få virkeligheden til at tage sig ud på en bestemt måde, hvis de brugte sproget rigtigt, brugte særlige sprogbilleder. At de kunne få det til at ligne en sandhed, når de omtalte den såkaldte dominoteori i amerikansk udenrigspolitik. Ifølge teorien ville land på land få kommunisme, hvis man bare lod kommunismen få fodfæste i et enkelt land, eksempelvis Vietnam. »Politikerne var ude af takt med virkeligheden, og i hvert fald var deres sprog ladet med ideologi. De brugte metaforer, som slet ikke var afprøvet«, siger Lyn Hejinian og understreger, at gruppen bestemt ikke så sig selv som nogen 'skole' fra starten. Ingen bekymring I dag er gruppen en markant bestanddel af amerikansk lyrik, men kan det ikke bekymre Lyn Hejinian, at lyrikken synes at være forsvundet ud af mediebilledet, og at folk er langt mere interesserede i at læse 'mit liv'- historier, hvis de er skrevet i romanform af en ung forfatter som Dave Eggers, der har fået stor succes på at fortælle sin egen og broderens forældreløse historie? Eller når folk hellere i hundredtusindvis vil læse historien om forfatteren og journalisten Mitch Alboms møder med en gammel mand, der skal dø i bogen 'Tirsdage med Morrie'? »Engang kunne jeg også blive deprimeret over, hvor få købere der er til lyrik, men jeg har fundet andet og vigtigere ting at ærgre mig over. Det kan for eksempel ærgre mig mere, at vi i USA stadig har dødsstraf i flere stater«. »I virkeligheden har situationen ikke ændret sig særlig meget, når det gælder lyrikken, og at vi i dag har fået Internettet, trækker ikke noget fra. Folk køber i tusindvis af bøger af f.eks. Dave Eggers, men de køber stadig bøger, og nogle af mine venner, der arbejder i boghandler, siger, at der i dag bliver solgt flere bøger end nogensinde før«. »Og se på de unge. Det er utroligt, at den seneste bog om Harry Potter - en bog på 600 sider - kunne sælge 750.000 eksemplarer på udgivelsesdagen«, siger Lyn Hejinian.