Jeff Matthews, 27 år, kalder sig selv halvperker, og barndommens land er cementen på 'Vesterbronx' i København. Trods en årrække på Alsgades skole ('totalskade skole'), staver han stadig, 'som de blinde slås', men ikke desto mindre er det fra ham, en halvt australier, danskerne i slutningen af måneden får en bog om de spændinger, der eksisterer mellem danskere og udlændinge i det moderne, multikulturelle København. Han har skrevet en roman med titlen 'Halality'. Som en båndoptager aflytter han, hvordan danskere og andengenerationsindvandrere taler indbyrdes og til hinanden, og samtidig er det en roman, der som et håndholdt kamera filmer de unge, når de drikker fadbamser eller tager ecstasy, når de er kiksede eller sjove, når de elsker - eller slår hinanden ihjel. »Jeg vil ikke moralisere. Jeg vil bare belyse, hvordan der ser ud i København i dag. Da jeg begyndte på bogen for fire-fem år siden, ville folk ikke se, hvordan virkeligheden så ud. Det var tabu«, siger Jeff Matthews og taler her om de spændinger, der var og er i en multikulturel, dansk hverdag. »Når det går galt, taler man ofte om, at nogen ikke kender koderne i storbylivet. Det er bullshit«, siger Jeff Matthews. I bogen oplever hovedpersonen Phoenisis, hvordan en af hans bedste venner bliver overfaldet og slået ihjel af en gruppe unge udlændinge, som kort forinden er blevet afvist ved indgangen til det diskotek, Phoenisis' og hans venner netop har forladt. Resten af bogen handler om, hvad der sker i Phoenisis liv i tiden efter overfaldet, og det hele er beskrevet i et her og nu gadesprog, hvor engelsk og amerikansk blander sig med dansk slang, og den samlede cocktail ligger langt fra, hvad dansk mainstreamlitteratur normalt sender på gaden. Det almindelige handlingsspor krydres desuden af tegneseriesymboler og ved siden af løber hovedpersonens parallelle tankestrømme. Chokerende virkelighed I 'Halality' beskriver Jeff Matthews bl.a., hvordan unge danskere tåger rundt på diskoteker i en rus af enten spiritus eller ecstasy, og den unge dansk- australier ved godt, at mange på 40 år og derover formentlig vil blive chokerede over, hvordan virkeligheden ser ud i det indre København, når klokken har passeret midnat. »En psykotisk legeplads«, siger han med lidt af et skuldertræk, når han omtaler diskotekerne, der tiltrækker unge fra de københavnske omegnskommuner. I bogen skildrer han bl.a. stemningen på 'folkefestdiskotekerne' ved at lade de hundredvis af løsrevne bemærkninger flyve hen over siderne, som her på side 6: »Really?« »Den sygeste griner!« »Vodka!« »Nej, vodka!« »Jeg si'r trixpiller mod svimmelhed!« »No worries, mate!« »Du skal edermame ik' kald' mig luder!« »Yeah right! Skaduik ud og passe din flise?« »Yam yam! Give me some!« »Fuck! Fuck! Fuck! Det' kartoffelmel!« »Hallo! Du skaiksiderherogsov, kammerat!« »Listen, I was thinking!«. Drabet Jeff Matthews begyndte på bogen, da en ung palæstinenser for nogle år siden slog en ung dansker ihjel i det indre København. Bogen begyndte som Jeffs spekulationer over, hvordan han selv ville have reageret, hvis en af hans venner var blevet dræbt. Det virker ikke, som om den unge forfatter helt har kunnet give sig selv et svar, men i 'Halality' lader hovedpersonen Phoenisis sig bare flyde med strømmen, uanset om han møder journalisten fra en formiddagsavis, som gerne vil skrive om indvandrerproblemer, eller om han møder en nynazist, som hellere end gerne vil låne den nærmeste kontorsaks og hævne mordet på Phoenisis' kammerat. »Han siger det modsatte af, hvad han tænker. Egentlig synes han, at nynazisten Antares er for langt ude, men han har heller ikke kræfter til at sige fra. Det er et sørgeligt liv, han lever, og han ved ikke, hvad han vil. Overhovedet ikke. Han prøver at være easy going med et stænk political correctness, men egentlig er han bare ligeglad. Han vil gerne være good guy uden fordomme, og selv i tankerne retter han sig selv fra at sige perkere til at sige udlændinge«, siger Jeff Matthews. »Da jeg startede på 'Halality' forsøgte jeg bare at fange sproget, og jeg havde ingen ide om, hvordan handlingen i bogen skulle være. De enkelte kapitler skrev jeg uafhængigt af hinanden, og det er først senere, jeg har fået dem til at hænge sammen«, fortæller Jeff Matthews. Masser af humor Mens han har arbejdet på romanen, har han hele tiden ønsket, at historien skulle have et 'flow', et godt sprog, og at den skulle have humor, masser af humor. Han synes selv, det er lykkedes, og samme melding får han fra alle sine venner og bekendte, der har fået frieksemplarer af bogen de seneste dage. De har klukket over, hvordan hovedpersonen dukker op til fest hos ekskæresten med tre stangstive grønlændere, han har samlet op på et hjørne og udstyret med en hel kasse øl fra den nærmeste døgnkiosk. Og de har kunnet fnise over, hvordan man kan gøre livet surt for en gammel flamme ved at få cirka 200 pizzabude til at møde op på adressen med hver sin oreganodunstende papæske. Til gengæld er bogen - trods mord og vold - blevet langt mindre voldelig, end han oprindelig havde tænkt sig. »I starten var jeg meget optaget af årtusindskiftet, og i den første version var København ved at gå til i en slags borgerkrig, men meget af det er blevet strøget, og det er jeg godt tilfreds med i dag. Min redaktør fra Rosinante mente, der i al for høj grad var tale om et Quentin Tarantino- rip off«, siger Jeff Matthews. Det er ingen tilfældighed, at han nævner den amerikanske filminstruktør, for han har hele tiden tænkt på bogen som en historie optaget med håndholdt kamera (bogen har selvfølgelig filmrulletekst), og nogle af hans egne yndingsforfattere er da også Brett Easton Ellis ('American Psycho') og Irvine Welsh ('Trainspotting'), der begge har fået deres rå og voldelige romanhistorier omsat til film. I det hele taget er Jeff Matthews - som de fleste af sine jævnaldrende - optaget af filmmediet. Når man besøger ham i hans lille lejlighed i den nordlige københavnerforstad, bliver man mødt af lydsporet til filmen 'Fight Club' med Brad Pitt i en af hovedrollerne. Mens Jeff serverer den lune frokost, når cd-skiven meget passende til fjerde skæring med titlen 'single serving Jack', hvad der enten er en af tilværelsens mange sære tilfældigheder eller en perfekt timet iscenesættelse fra værtens side, for de seneste tre uger har han selv været den, der langede madretter ud til verden. Fremtiden Egentlig er han uddannet dekoratør, og som sådan har han også arbejdet i lange perioder, men han er ved at være træt af at få butikker eller biograflokaler til at se smarte ude, så derfor har han både haft job som køkkenmedhjælper i en bowlinghal og senest som kok i en cafe. De seneste tre uger har han arbejdet fra kl. 10 til 23. »Jeg vågner nogle gange midt om natten, fordi jeg tror, jeg hører bonmaskinen inde fra cafeen med endnu en bestilling på en ret«, siger han og griner. Jo, humoren spiller en vigtig rolle for ham. Den er tilsyneladende en del af alt, hvad han laver. Uanset om det er indretning af soveværelset med Mickey Mouse- og Batmanfigurer, eller det er en beskrivelse af lejlighedens såkaldte campingkøkken, eller det er en karakteristik af naboerne (housewives with steak knives), der synes at følge med i alt, hvad den unge Jeff laver. Humoren er dog kun en del af hans historie. Alvoren glemmer han ikke, og han er faktisk bekymret for, hvordan det skal gå danskerne og udlændingene i en fælles fremtid. »Men jeg har ingen dagsorden, og jeg skal heller ikke have sagt noget om politik, for det har jeg ikke forstand på«, siger Jeff Matthews. Helt har han dog ikke kunnet holde sig fra det politiske, om end hans redaktør syntes, det var lidt for langt ude, at han over flere sider beskrev en tv-samtale med bl.a. Søren Krarup og Mogens Camre fra Dansk Folkeparti. »Men så måtte jeg fortælle ham, at det faktisk var fra en rigtig udsendelse, jeg bare havde tapet og skrevet ned. Det er bare for at vise, hold kæft, hvor er der mange tumper og vanvittige meninger«, siger Jeff Matthews. Han synes, at alle dem, der går og hidser sig op i udlændingedebatten skal tage den lidt med ro og bare vente og se, hvordan det går. »Udlændingene er kommet for at blive. Det holder jo ikke, når man snakker om at sende folk hjem igen, og det holder jo heller ikke, når nogen siger, at der ikke vil være danskere tilbage om 50 år«. Jeff Matthews selv har erkendt, at han er dansker, og at det er her, han hører til. Hans danske mor har været død i ti år, men hans australske far bor stadig i Danmark. Det var ganske vist meningen, at parret skulle have været tilbage til Australien, men det blev aldrig til noget. En ung fyr ved navn Jeff kom i vejen, og nu er den samme Jeff ved at fortælle danskerne, hvordan de og udlændingene har det med hinanden. Den unge forfatter er i gang med sit næste projekt, der bærer titlen 'Around the world in a wheelchair'. Historien skal handle om den farvede 'Bitch' og asiaten 'nigger', der begge har hukommelsestab efter at have været involveret i ulykker, og nu vil de i fællesskab rejse Jorden rundt. Foreløbig handler det imidlertid om 'Halality', og Jeff Matthews er forberedt på, at bogen kunne gå hen at skabe lidt opmærksomhed. »Jeg ved godt, at jeg har skrevet noget, der er anderledes«. Hvad forestiller du dig så, der vil ske, når bogen er udkommet? »No idea, mate!«.